Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Kanonbådskrigen på Anholt

<h2>Kanonbådskrigen på Anholt</h2>

 - en tekst af Christian Bruun Borup og andre.

Det var tiden for Englandskrigene, som er den lokale betegnelse for Danmark/Norges deltagelse i Napoleonskrigene. Vi var først neutrale, men som alle andre eskorterede vi konvojer rundt i Europa og påberåbte os ”det neutrale flags ukrænkelighed” for ussel mamon. En kaptajn skulle sætte sig til modværge, hvis en fremmed magt ville undersøge skibet. Englænderne overholdt de første år de indgåede internationale aftaler og nøjedes med at protestere via diplomatiet.

December 1899 går det galt. Et engelsk skib vil visitere et dansk flådefartøj og en engelsk matros bliver dræbt. Nu var der forlydender fremme om at Rusland ville stille sig i spidsen for et neutralitetsforbund, så måtte England til at agere og påtvinge Danmark en holdning for eller imod.

Fregatten Freya eskorterede en dansk konvoj ved Ostende, som englænderne opbragte. Freyas 40 kanoner mod englændernes 130 endte med at Freya måtte stryge flaget efter en times kamp. Vi bad derfor zaren om at virkeliggøre det bevæbnede neutralitetsforbund. August 1800 opankrede den engelske flåde udfor København, men neutralitetsforbundet blev faktisk vedtaget. Dog udviklede det sig i en uheldig retning, idet zaren aftalte med Frankrig at neutralitetsstaterne ikke skulle give englænderne adgang til deres havne. Hvis vi meldte os ud ville vi indirekte blive allieret med England, så da vi ikke gjorde det, var vi pludselig i krig med England og den 12. marts 1801 sendte englænderne en flåde mhp at få os ud af neutralitetsforbundet.

Slaget på Reden 30. marts til 2. april 1801
Kaptajn Bligh deltog i slaget som chef på Glatton, der led betydelig skade. Efter kampen takkede Lord Nelson personligt William Bligh for hans indsats, og den samtale var for Bligh et højdepunkt i karrieren. Bligh var ikke den eneste fra Bounty, der deltog i slaget. Det ar også svogrene John Fryer og Robert Tinkler. Den første havde været næstkommanderende på Bounty, mens Bligh i sin liste over dem, der fulgte med ham i den åbne båd, havde omtalt Robert som "en dreng". I 1801 var Robert Tinkler ikke længere en stor dreng. Han var nu 31 og officer. Se den gode historie under Mytteriet på Bounty.

Bombardementet på København 16. august 1807

Kanonbådskrigen (1807-14) var en periode med fjendtligheder af militær art mellem unionen Danmark-Norge og kongeriget Storbritannien. Navnet antyder, at mange af de danske skibe, der deltog i krigshandlingerne var de til lejligheden byggede kanonbåde. Disse var opfundet i 1757 af den svenske skibsbygger Fredrik Henrik af Chapman (9.9.1721-19.8.1808) hvis fader, Thomas Chapman(1679), oprindeligt var engelsk sømand.

Følgende slag inkluderende danske kanonbåde, er registreret i de engelske analer:
Slaget ved Alvøen
Slaget om Anholt
Slaget ved Saltholm
Slaget om København (1807)
Slaget om København
HMS Falcon
Slaget ved Lyngør
Slaget ved Sjællands Odde

Konstruktion og anvendelse. Bådene var konstrueret af og til kongeligt autoriserede kapere som erstatning for den danske flåde som blev beslaglagt af englænderne i forbindelse med Københavns bombardement i år 1807.

De nævnte kanonbåde var opdelt i to udgaver: Chaluppen som havde en besætning på 76 sømænd og var bevæbnet med en kanon i forstavnen og en kanon i agterstavnen. Der var tre mand om hver åre og den måtte skyde en anseelig fart. Den mindre kanonjollen, havde en besætning på 24 sømænd og var udrustet med en enkelt kanon. Der fandes også en mellemting; morterchaluppen, der vel var forsynet med en morter midskibs...? Bådene var afhængige af stille vejr og støtte fra landsiden og deres bevægelsesmuligheder var ydermere begrænsede af åredriften og det lukkede hav

Der blev gjort store anstrengelser for at bøde på tabet af flåden (15 linieskib, 15 fregatter, 8 brigger og 31 andre fartøjer) under krigen med englænderne. Der blev satset på bygningen af rokanonbåde i stor stil. Deres taktiske fordele kunne især bruges i vindstille vejr, hvor deres manøvreevne var sejlskibenes overlegen. Alene i 1808 blev bygget 96 kanonbåde, 16 morterchalupper og 13 kanonjoller - ialt blev bygget omkring 250 enheder. De blev for en stor del bygget for indsamlede midler, hvorfor de ind imellem havde nogle underlige navne, som Urtekræmmerlauget og Borgersamfundet. At de ikke var ufarlige for englænderne, kan du forvisse dig om i denne tabsliste.

I de første 3 krigsår lykkedes det flere gange at gøre store konvojkapringer og at besejre engelske orlogsbrigger. De større fregatter og linieskibe havde man ikke styrke til at nedkæmpe. Englænderne beherskede under hele krigen 1807-14 de danske farvande, og i besejlingssæsonen kunne de med regelmæssighed eskortere store handelskonvojer ud igennem Sundet og Store Bælt.

Englænderne havde allerede i 1801 rekognosceret og opmålt det vanskelige Store Bælt, således at man uden hindring også kunne vælge denne vej ud og ind af Østersøen.

Et linieskib, Prins Christian Frederik, havde ligget i Norge i 1807 og var derfor undgået englændernes erobring af flåden. For at kunne føre en fransk-spansk hjælpehær over Store Bælt i foråret 1808 blev Prins Christian Frederik med kaptajn C.W. Jessen som chef og Willemoes blandt de yngre officerer, beordret til Store Bælt.

Snart blev skibet opdaget og forfulgt af engelske orlogsskibe. Den 22. marts mødte kaptajn Jessen 2 engelske linieskibe, hvoraf det ene var det tidligere danske Holsten. Da der ikke syntes nogen anden udvej, tog Jessen kampen op med englænderne og kæmpede tappert i de mørke aftentimer, indtil han til slut måtte stryge flaget efter at Prins Christian Frederik var sat på grund ved Sjællands Odde.

 

Mindesmærket over de faldne i slaget om Anholt 1811. "Den brudte søjle" er symbol for et ungt, afbrudt liv - fortalte Henrik på Anholt os.

 

Danske//
Officerer og Menige//
Faldne paa Anholt//
Den 27. marts 1811//

Være Fred med eders Minde//
I som Pligtens Bud adlød//
Og i Kamp mod mægtig Fjende//
Fandt for Danmark Heltedød

Kanonchalup med 76 mandsbesætning. Skitse af C.W. Eckersberg.

Ved angreb roede man frem imod fjenden og fyrede sin kanon af med front mod målet. Den mindre type var kanonjollen med 24 mands besætning og én 24 punds kanon. Kanonbådenes fordele lå i deres manøvreduelighed i stille vejr samt deres ringe målflade for fjendtlig kanonild. Til de negative sider hørte den ringe aktionsradius og de ubeskyttede besætninger.

Episode fra Kanonbådskrigen. Maleri af Chr. Mølsted.

 

 

Et norsk kanonbådsslag.

----------------------------------

Vi i DYF ledte længe efter en ordentlig forklaring, antal, tab osv. Tilfældig fandt jeg på den engelske wikipedia "The battle of Anholt". Der er styr på sådan noget i England, og når man læser den engelske udgave (hvis den så er rigtig), kunne man også få fornemmelse af, at der ikke rigtigt er nogle danskere, der ligefrem ville prale af historien: (Den engelske tekst kan du læse her)

<h2>Slaget på Anholt</h2>

- fortalt af englænderne primært, men tallene er verificerede på danske sider siden.

FORUDSÆTNINGERNE:

HMS Proselyte bygget 1804 var et 28-kanoners skib af 6. grad (20 – 24 store kanoner, 150 – 240 mænd, 450 – 550 ton og omkring 19 officerer). Procelyte havde 24 9-punds- og 4 6-punds kanoner.

Skibet lå ved Anholt, som et feltfyrskib for den engelske flåde, fordi vi havde slukket fyret i land. Skibet lå der fra den 9. november 1808 til den 5. december samme år, hvor isen skruede skibet ned. Besætningen reddede sig dog i land. Der var således ingen fyr på Anholt fra 5/12 1808.

ENGLÆNDERNE GÅR I LAND PÅ ANHOLT

Den 18. maj 1809 indtog englænderne Anholt med HMS Standard (”en fuldrigger”, 3. grad: 74 stk. 18-punds kanoner) og fregatten Owen Glendower (36 kanoner). Desuden deltog tre sloops og en gun-brig i angrebet, som ikke er omtalt nærmere.

De 170 danske soldater i land, yder en ”ineffektiv modstand” og dræber en britisk mariner og sårer to, hvorefter de overgiver sig.

Fyrtårnet fungerer nu under engelsk ledelse fra 18/5 1809 til marts 1811, hvor englænderne får nys om at danskerne vil forsøge et angreb. Danskerne havde ligget i træningslejr i Gjerrild siden efteråret. Den engelske garnision bestod af 450 sømænd, royal mariners og soldater. De sender bud til England om at de formodentlig snart vil blive angrebet. Tartar (5. grad 32-kanoners fregat) bliver tilkaldt (afsejler fra Yarmouth den 20/3) og ankrer op nord for fyret på Anholt den 26/3 - altså dagen før angrebet! Sheldrake (16-kanoners brig) var formodentlig et ledsageskib, for i beskrivelsen dukker dette skib pludseligt op og indtager en aktiv rolle også.

VI ANGRIBER ENGLÆNDERNE PÅ ANHOLT

Den 27/3 1811 får de øje på os, da kanonbådene nærmer sig sydsiden af øen. Man sender 200 mand af sted samt nogle howitzers (en kanon, som den på billedet "Tilbagetog fra Dybbøl"), og får signaleret til Tartar og Sheldrake. I den engelske tekst står ”heavy press of sail” og at de har svært ved at komme i den rigtige retning, hvilket jeg forstår, som en vind, der kommer fra syd til vest. ”Det tog dem flere timer”. Vinden ved vi i forvejen er temmelig flov, da man ikke laver et kanonbådsangreb, hvis der er tegn på at vinden tiltager. De skal have nærmest fladt vand for at kunne sejle stærkt.

Vi kommer sejlende i 12 kanonsjalupper á 76 mand. Desuden nævnes 4 howitzere, der måske kan være de omtalte morterer, og altså 4 kanonbåde mere - englænderne har talt dem til 18. Der er i forvejen landet omkring 650-800 soldater på øen ”i mørkningen og i tåge” forinden, på nordsiden – disse 12 transportskibe har de åbenbart ikke fået øje på…? De skulle klare landflanken.

Jeg får antallet af mænd til 1434 danske soldater ialt.

Det næste, der står, er at Fort Yorke (Englændernes navn for kassematterne omkring fyret) og ”Massareenes”, der er englændernes navn for deres batteri, stopper angrebet. Kanonild fra Tartar og Sheldrake tvang kanonbådene mod vest ind over det lave område syd for øen, som englændernes skibe ikke kunne forcere. De skulle nedenom. Angrebet blev kaldt "fejlagtigt planlagt og ukoordineret".

Tartar jagtede tre kanonbåde mod Læsø, men kom ind på lavt vand og opgav jagten. På vej tilbage fangede Sheldrake to kanonbåde. En havde 22 soldater ombord med en del ammunition, bomber o. lign. medens den anden havde forsyninger. Mandskabet var totalt set opgjort til 119 for de to priser.

Der angives nu, at være 14 kanonbåde på vestsiden af øen, men en anden kilde oplyser at kanonbådene spredes for alle vinde. Til Hals, Udbyhøj og Grenå, et par stykker til Fyn og en enkelt helt til København og der var jo tre, der flygtede til Læsø. Men det lykkedes os at flygte fra øen. Så vidt jeg forstår var folkene på kanonbådene slet ikke i land, men en kilde skriver, at mange slet ikke nåede med under flugten og derfor blev taget til fange. Der var nu nok at tage af, hvis der var landsat et sted mellem 650 og 800 landtropper i forvejen.

De britiske tab bliver opgjort til:
2 dræbte
30 sårede (sårede er talt med i de engelske tab, men ikke i de danske)

De danske tab:
Den ledende kaptajn dræbt
3 andre officerer dræbt
50 mænd dræbt (+ antal sårede)

Danskere, der blev taget til fange (Sårede blev ikke talt med - normalt har man flere gange så mange sårede som dræbte - englænderne havde 15* så mange! - altså et sted mellem 100 og 750 mand ekstra):

5 kaptajner
11 løjtnanter
623 mænd
639 i alt

Materiel:
3 stykker artilleri
500 musketter
6000 magasiner med ammunition.

Fangerne blev interneret i øens kirke, men pga af forsyningssituationen, blev det hurtigt for broget for englænderne, at have så mange fanger. Det forlyder, at de fik frit lejde mod at underskrive en tro og love erklæring om, at de ikke ville agere til skade for englænderne til krigen var ovre.


Fandt for nyligt at Milhist.dk har fået Anholt plottet ind på historiekortet nu og det kan vist ikke skrives kortere  ;-) :

Anholt i ilden
 

27. februar 1811 sejlede danske kanonbåde med 1000 mand ombord mod øen for at generobre den, men måtte vende om. Den 27. marts forsøgtes endnu en generobring. En kanonbådsflotille bestående af 12 kanonbåde og 12 transportskibe m.fl., med ca. 600 soldater ombord, angreb den engelske besættelsesstyrke på øen, som blev støttet af fregatten 'Tartar' og orlogsbriggen 'Sheldrake'. Angrebet var dog igen forgæves. 

 

Gunnar har fundet denne reference: hannet.dk/major_munch.htm

 

Desuden mener Gunnar, at "Bataljen om Anholt" var en af de første indsatser af det nye jægerkorps, og således referer han også til følgende:

 

vedrørende jægerkorpset er det let at finde læsestof om dette på google.

 

 

 

 

i forbindelse med 1864 skal du søge på "Kaptajn Aarøes strejfskorps", ellers er der

 

 

 

 

 

Jægerkorpsets Historie

 

 

 

 

 

 

 

I årene efter syvårskrigen begyndte man rundt om i de europæiske armeer at oprette lette afdelinger allerede i fredstid. Da de var kommet til at spille en stor rolle i den nordamerikanske frihedskrig, fandtes de omkring 1780èrne i næsten alle hære. Den amerikanske general Francis Marion, også kaldet "the Swampfox", havde etableret små patruljer, hvormed han havde stor succes i kampen mod englænderne. 1784 overtog den 16 årige kronprins Frederik regeringsmagten og da Gustav III af Sverige var begyndt at opruste stærkt ved den norske grænse, nedsatte kronprinsen en kommission der skulle komme med forslag til forbedring af hæren. I spidsen for denne stod hans onkel prins Carl af Hessen, der var en energisk og indsigtsfuld officer, som interesserede sig meget for den lette tjeneste. Et af de første resultater af kommissionens arbejde var oprettelsen af Jægerkorpsene i Sjælland og Holsten. I første omgang blev det til et kompagni på 100 mand plus befalingsmænd og officerer.

 

Som den første chef blev udnævnt major i infanteriet kammerherre Andreas Undall, han var født i Norge og da han kom til Helsingør på Kronborg, hvor Jægerkorpset blev stationeret, gik hans lille søn i norsk nationaldragt og den kom til at danne model for jægernes uniformer, der kom til at bestå af en grøn kjole, under denne bar jægerne en gul vest og gule bukser, på hovedet en opkrammet hat med hvid pon pon med grøn spids, på benene lange støvler istedet for infanteriets forhadte korte støvler. Jægerne som jo skulle våge om natten fik i stedet for telte udleveret et regnslag. De havde udleveret riffel og hirchfænger og trekantet bajonet. Mandskabet var hvervet og skulle bekende sig til en af de tre trosretninger: Lutheranere, de reformerte og katolicismen. Det var udvalgt personel, idet kongen bestemte at man skulle være dansk statsborger, "have et godt ydre", som det hed , "synes at have genie", det skulle dokumenters med attester at man var ustraffet, hvilket var usædvanligt, man så gerne at de udvalgte havde kendskab til skovvæsen eller var jægere, i hvertfald skulle de kunne skyde godt.

 

Med oprettelsen af Jægerkorpsene lagdes grundstenen til det senere forstvæsen, idet jægerne blev lovet stillinger i forstvæsenet efter endt tjeneste, således hjemsendtes jægerne også med deres mundering, hvilket betyder at der idag ikke er jægeruniformer på Tøjhusmuseet. Det er sjællandske Jægerkorps, eller 2. Jægerkorps som det nuværende Jægerkorps har afdelingsmærke fra og ligeledes dets glorværdige historie, gennem de træfninger de deltog i, slaget på reden 1801, hvor Jægerkorpset dog ikke var ombord og kæmpede, men var posteret langs Øresunds kyst , herunder led Korpset et enkelt tab af menneskeliv. I 1848 og 1864 kæmpede Korpset, som der står "tappert og med store tab". Dog må det konstateres at Jægerkorpset ikke blev anvendt til den type kamp det var oprettet til, Korpset blev da også under 64- krigen ændret til 18. bataljon. Dog fortæller historien at de var anderledes: Kampen ved Oversø den 24. april 1848, her lykkedes det Jægerkorpset med 200 mand at sinke prøjsernes fremmarch med 5000 mand mod Flensborg så meget at styrken gik i stå og nåede ikke frem, Jægerne blev dog overmandet og general Wrangel ville se den ældste ansvarlige officer, som havde være årsag til dette, generalen udtrykte stor anerkendelse og overrakte kaptajn Scharffenberg, der var mødt istedet for chefen , som var faldet, hans sabel. Korpset blev ligeledes anvendt til at blive tilbage i stillingerne på Dybbøl den 18. april 1864, under stormen, således sikrede de en sikker tilbagetrækning over Alssund til Als. 18. bataljon endte med at blive nedlagt som nærforsvarsbataljon i 1953, bataljonens fane står i parolesalen ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev.

 

I 1960èrne under den kolde krig, som her var på sit højeste og hvor Berlinmuren byggedes i 1961, besluttedes det at Danmark skulle oprette en specialenhed som først og fremmest kunne være indhentningsorgan under en eventuel grå periode op til en mulig konflikt mellem Warchawapagten og NATO. Således oprettedes det nuværende Jægerkorps den 1. november 1961. I oktober 1961 inkaldtes de første til optagelsesprøver, 130 mødte og heraf blev der udtaget 13 som straks blev sendt til Altenstadt i Tyskland hvor den tyske faldskærmsskole lå. Herudover havde man et andet problem i Hæren. I mange år var ridning en fast del af Hærens officerskadetters uddannelse. Imidlertid var det kostbart at holde disse heste og det bestemtes at kadetterne skulle gennemgå en faldskærmsuddannelse istedet der var dog ikke i Danmark nogen som havde den fornødne uddannelse til at uddanne kadetterne, således blev et antal Jægere sendt til Tyskland for at blive uddannet til dette. Samtidig byggedes et uddannelsesområde på Flyvestationen, hvor de nødvendige faciliteter var til rådighed, herunder springertårn og flyattrap. Således blev denne opgave et fremtidigt produktionsmål for Jægerkorpset, og det er fortsat en af de mange opgaver i fredstid Jægerkorpset løser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 10. december 2014 kl. 15.39 skrev Christian Bruun Borup <chr_b_b@hotmail.com>:

 

 

 

 

Første jægerkorps fra 1632

 

Det moderne jægerkorps har taget navn efter soldater, der blev trænet og udrustet til at bruge jægerens færdigheder i kamp. De adskilte sig fra almindeligt infanteri, som var samlet i tætte slagformationer og gjorde alt i takt.

Landgreven af den tyske stat Hessen skabte i 1632 det første jægerkorps, da han samlede herregårdsskytter og skovfogeder i en særlig enhed. Det var dog først 150 år senere, at jægere for alvor blev en del af europæisk krigsførelse.

På den tid kæmpede almindelige soldater i store enheder, hvor enhver selvstændig handling førte til kaos. Blind lydighed var nøglen til sejr. Hærene havde dog også brug for tropper, der kunne patruljere og kæmpe i smågrupper, og den opgave udfyldte jægersoldaterne.

I 1800-tallet lærte resten af infanteriet at kæmpe som jægere, og de særlige enheder blev overflødige. Men de genopstod efter 2. verdenskrig som tropper, der kunne operere bag fjendens linjer.

 

 

Jægere sneg sig i krig

Omkring år 1800 havde alle hære tropper, der var særligt trænet i at udnytte terrænet i kamp.

•Langtrækkende våben: Mange jægersoldater var udrustet med riflede musketter. Riffelgangene i løbet betød, at det tog længere tid at lade, men til gengæld skød våbnene mere præcist end glatløbede musketter.

•I skjul for fjenden: Landskabet var jægernes allierede. Træer, grøfter og stengærder blev brugt til at beskytte sig mod fjendens skud.

•Horn i stedet for tromme: Modsat almindelige soldater skulle jægerne ikke marchere i takt, så de havde ingen trommer. I stedet blev alle signaler blæst i jagthorn.

•Kammerater dækker hinanden: Jægerne arbejdede sammen to og to. De ladede og skød på skift, så den ene altid havde et skudklart våben.

•Spredt orden: I åbent landskab kæmpede jægerenheder i spredte skyttekæder, så soldaterne var svære at ramme.

 

 




Sidst opdateret:  06:16 14/12 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004