Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 

Læste en artikel i Søndags Jyllandsposten angående søventiler. Kan desværre ikke finde den igen, men det går i korte træk ud på følgende: Søventiler skal være fremstillet af ”RØDGODS bronze?” og ikke af messing, da sidstnævnte tæres alt for hurtigt, og simpelthen brækker fra hinanden. Håber at nogen kan bekræfte/afkræfte dette.

Med venlig hilsen Flemming. 

(Se artiklen længere nede på siden - Brian Rogild fandt den)

---------

Kære Flemming og alle andre!

Sådan som jeg husker det består messing af ca. 60% kobber og 40%zink. Bronze består af måske 85% kobber og 15% tin.

Da tin og kobber er dyrere end zink, så bliver bronze dyrere end messing.

Begge metaller (bronze og messing) er i en lang række tilfælde lige velegnede til f.eks. vandhaner, rør, ventiler etc. Det skal dog nævnes, at bronze er hårdere end messing, og derfor er bedre anvendelig til våben som f.eks. sværd og knive. Det er nok derfor, at vi på en af vores marker har en bronzealderhøj og ikke en messingalderhøj.

På skibe skal man være opmærksom på galvanisk tæring af metaller. På små skibe anvendes zink til katodebeskyttelse mod tæring, fordi zink er billig og langt nede på listen over metaller, der lader sig 'æde' (den elektrolytiske spændingsrække?).

I messingbeslag, søventiler og rørgennemføringer af messing, kommer zinken i messingen meget nemt til at fungere som en slags zinkanode. Efter en tid vil messingen ændre sig til urent sprødt, skørt kobber, hvor der er ingenting eller salte og andre rester i de små hulrum, hvor der tilforn var zink. Ændringen af metallet vil ikke kunne iagttages på samme måde, som når man ser en zinkklods forsvinde. Men derimod vil man tit opleve, at f.eks. søventilen ved en bagatelagtig påvirkning revner, og det kan virke slemt.(Man kan tænke på en motorvejsbro lavet af jernbeton, hvor jernet på en eller anden måde er blevet fjernet )

På alle fiskekutterne i gamle dage (for ikke ret lang tid siden!) brugte man kun bronze til beslag og gennemføringer, hvor der kunne påregnes galvanisk tæring. Messing blev undertiden brugt til skuffebeslag og lignende. Det blev anset som almen viden, at man ikke brugte messing, hvor der kom saltvand, og derfor blev emnet heller ikke berørt i undervisningen på Esbjerg Skipperskole, hvor undervisningen dengang lige som nu i Randers var lagt op på et højere plan.

Første gang, hvor jeg observerede messingventiler til skibsbrug, var i 1970'erne, hvor de pludselig lå på hylderne i bådeudstyrsforetningerne ved siden af bronzeventiler. Da jeg i sin tid (1975) købte et beslag til skroggennemføring under vandet, kan jeg huske, at ekspedienten kraftigt rådede mig til at bruge bronze. Få år senere kunne man mange gange kun se messing på hylderne i en del af butikkerne. En iagttagelse af en udvikling der bekræfter min antagelse af, at alting nu ikke er udviklet til det bedre!

mvh/Gunnar

 

-------

 

Ja jeg har en adresse:

Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri A/S

Beddingsvej 2

6960 Hvide Sande

Tlf.: 97 31 25 11.

Men det er bedst at kontakte deres vareindlevering direkte med kontanter (komme selv).   Det er "Westjyder der", der ved hvad det drejer sig om. De arbejder med "skiwe" alt fra små joller, "tungeskiwer" over husbåde til renovering af 3-mastede skonnerter. Jeg bruger dem selv, når jeg mangler store galvaniserede bolte til f.eks. rep. af bådebro, eller skal bruge ægte vandfast krydsfiner (plywood).

Vh Flemming

Den berømte artikel fra Jyllands Posten:

 Til søs : En sejlers mareridt – vandet står ind i båden

 Jyllands-posten 3. April 2004, "go lørdag", side 4

Den 61-årige sejler Poul Kjeldahl har tre gange oplevet at stå med en knækket skroggennemføring i hånden. Risiko for at tusindvis af både vil synke på grund af dårlige metallegeringer.

Ann.Nissen@jp.dk

Poul Kjeldahl er ved at udskifte en kølevandsslange til bådens hjælpemotor. Han kommer til at skubbe til slangen med det resultat, at søventilen knækker, og vandet står ind i båden. En klud og efterfølgende en træprop tætner hullet, indtil båden kan komme på land. ”Måske har jeg været for hårdhændet”, tænker Poul Kjeldahl og gør ikke mere ved sagen. Et par måneder senere udskifter han en slange ved toilettet.

Ventilen knækker, og han får en stråle havvand i hovedet. Poul Kjeldahl kontakter værftet for at få en specifikation over de materialer, der er benyttet til skroggennemføringer.

Som udgangspunkt har han svært ved at forestille sig, at der er problemer af kvalitetsmæssig karakter på Felicia, 44 fods Najad fra 1996. Og han kan slet ikke forestille sig at det svenske bådværft er gået på kompromis med noget så afgørende som søventiler. Værftet er internationalt kendt for at levere førsteklasses håndværk. Desuden har han selv fulgt tæt med i bygningen af båden, som i tre år har været familiens sejlende hjem i middelhavet.

Noget helt galt

Den pensionerede elektroingeniør begynder at grave i lærdommen fra Danmarks Tekniske Højskole, hvor faget metallurgi – læren om metallers egenskaber – havde hans særlige interesse. Med to knækkede søventiler på en fem-seks år gammel båd er spørgsmålet om noget er galt? Sommeren 2003 sejler familien til Vesterø på Læsø. Mens Felicia ligger godt fortøjet i havnen, hører Poul Kjeldahl en uvant lyd fra det vandkølede køle/fryseskab. Han indstiller sig på at skulle fjerne en brandmand fra søvandsfilteret. Tre gange tidligere i denne sæson har disse generet indtaget af kølevand. Han lukker søventilen for at kunne rense vandfilteret og sidder med ventilen i hånden. Igjen står vandet ind. Igjen skal posen med træpropper findes frem. Båden kommer på land i Strandby og bliver repareret af den lokale smed, som lader en bemærkning falde om, at den slags ventiler efterhånden ikke holder mere end 5 år. Så skal de skiftes. Bemærkningen giver stof til eftertanke. Kjeldahl har sejlet siden 10 års alderen og i mange forskellige både. Som voksen har han været påpasselig med at efterse søventilerne og aldrig haft uheld. Dette er mere end han umiddelbart kan forstå.

Modvilje og uvidenhed

”Det er ikke rart at forestille sig, hvad der kunne være sket. Vi var heldige selv at være om bord og kunne udbedre skaderne.det tager kun få timer, før båden er fyldt med vand og synker” konstaterer Poul Kjeldahl. Den uhyggelige oplevelse med 3 knækkede søventiler har fået konsekvenser. Poul Kjeldahl har kastet sig over at undersøge markedet for søventiler og øvrige skroggennemføringer for at finde ud af om det virkelig kan passe, at kvaliteten er blevet dårligere. Hans kamp for at fremskaffe dokumentation – for det viste sig at blive en kamp mod modvilje og uvidenhed – fik ekstra næring da han kontaktede den hjemlige sagkundskab på området, Force Technology i København. Fra civilingeniør Piet Jansen kom et klokkerent svar ”messinglegeringer duer ikke til søventiler.”

Søventiler af rødgods

Ventilerne i Felicia hørte til i kategorien messingventiler. Det samme gør tusindvis af ventiler og skroggennemføringer i danske både. Nu begynder det for alvor at løbe koldt ned af ryggen på Poul Kjeldahl. ”Jeg frygter at tusindvis af både er i fare for at synke – med eller uden besætning om bord.” Førhen blev søventiler, skroggennemføringer, rørbøjninger og den slags fremstillet af en saltvandsbestandig bronzelegering kaldet rødgods. Sådan er det ikke længere. Gennem de seneste 10- 20 år er rødgods stille og rolig blevet erstattet af billigere messinglegeringer, som er mindre saltvandsbestandige og korroderer. Skrækeksemplet sidder Poul Kjeldahl med i hånden. En skroggennemføring fra hans egen båd. Næsten halvdelen af gevindet er forsvundet. ”Denne er fremstillet af en messinglegering kaldet MS 58 som er den hyppigst anvendte med 58 pct. Kobber, 40 pct zink og 2 pct. bly. Den er afzinket og mangler op mod 40 pct. af metallet. Derfor gikk det galt i min båd,” konstaterer Poul Kjeldahl, som ikke vidste at bronze ventiler tilsyneladende hører fortiden til. Hans undersøgelse af markedet viser, at nutidens søventiler fremstilles af forskellige messinglegeringer. Hver legering har sit eget navn, og kun sjældent har de danske importører og forhandlere af bådudstyr været i stand til at give ham en korrekt beskrivelse af indholdet. ”Det fyger over disken med salgsmæssige slagord. Jeg har været ude for en dansk forhandler som kalder sit produkt rødgods, altså  ronzelegering selv om ventilen er af messing. Et andet sted havde ekspedienten aldrig hørt ordet rødgods og andede ikke hvad det stod for.”

Forvirrende reklamer.

Det værste, Poul Kjeldahl har oplevet, er forhandlere og importører, som reklamerer med diverse standarder og certifikater som reelt er uden betydning for produktets holdbarhed i saltvand. ” De aner simpelthen ikke, hva de har med at gøre” lyder Poul Kjeldahls dom over de forretninger, der benytter ISO 9002 standard eller RINA certifikat som dokumentation. ”ISO 9002 er en standard for kvalitetsstyring og siger intet om korrosionsforhold. Det Italienske RINA – certifikat har heller ingen betydning i denne sammenhæng. Jeg har fremskaffet certifikater for pågældende produkt. Det vedrører trykprøvning af ventilen og kan være relevant i land, hvor samme ventil benyttes i vandforsyningssystemet.”

Kræv dokumentation

Poul kjeldahl opfordrer andre sejlere til at kræve dokumentation, før de køber, så de ved hvad de køber. Selv er han ikke i tvivl om, at nye ventiler til Felicia skal fremstilles af rødgods. Hans undersøgelser af markedet viser, at disse ventiler findes, men de er dyrere og man skal muligvis bestille dem hjem fra en anden leverandør. For mig at se er det et spørgsmål om, at importører og bådværfter i de senere år har følt sig presset til at købe billigere produkter. Måske fordi de ikke ved bedre. Felicia af Snaptun har i vinter været på land og fået udskiftet alle ventiler. Heller ikke Najad værftet kendte til søventilernes manglende holdbarhed.

 

Dårlige produkter går ud over sikkerheden.

Jyllandsposten 3. April 2004, go lørdag, side 4

Ekspert advarer mod kvaliteten af søventiler.

”Søventiler af dårlig kvalitet udgør en reel risiko. Vi har formentlig kun set toppen af isbjerget” sådan siger civilingeniør Piet Jansen, Force Tecnology, efter at have set eksempler på søventiler oh skroggennemføringer fremstillet af messinglegeringer, som er knækket som følge af korrosion. Piet Jansen er selv sejler og arbejder professionelt med korrosionsproblemer. Hans opfattelse er, at kvaliteten i søventiler og studse er væsentligt forringet, og at dette går ud over sikkerheden til søs. Der benyttes i stigende grad billige og ikke korrosionsbestandige metallegeringer som messing, der er beregnet for almindeligt brugsvand.. Dele af rødgods/bronze fremstilles stadig og endda af de samme leverandører, men er dyrere. ”Skrækscenariet er en knækket søventil i dårlig vejr i Kattegat. Det er en risiko, man som værft, leverandør og sejler bør forholde sig til, ” mener Piet Jansen. Messing anvendt i saltvand lider af 2 alvorlige fejl. Materialet afzinker og kan revne. Afzinkning sker som en korrosion – en nedbrydning – inde i materialet, som stille og roligt svækkes, og bliver til en porøs rødlig masse. Det tager op til fem-ti år.  spændingskorrosion sker som en revnedannelse opstået ved en kombination af mekanisk belastning og påvirkning af fugt og ammoniak. Et rengøringsmiddel med ammoniak kan være tilstrækkeligt til, at der opstår spændingskorrosion.

Vælg bronze.

Den erfarne metalmand anbefaler, at man på en ny båd forlanger en materialespecifikation hos byggeværftet.De fleste både, som sejler rundt i Danmark er 20-30 år gamle og byggeværftet for længst lukket. Så her er der ingen hjælp at hente. Men mange af disse ældre både er udstyret med skroggennemføringer af bronze. Hos udstyrsforhandlerne er det også svært, erkender Piet Jansen, da flertallet har utilstrækkelig viden om metaller og deres korrosionsegenskaber. ”vælg bronze, hvis ventilerne skal udskiftes. Så er der ikke mere at bekymre sig om, ” lyder hans råd. I forbindelse med forårsklagøringen anbefaler Piet Jansen, at alle søventiler åbnes og lukkes nogle gange. Derved fås en fornemmelse, af at om de bevægelige dele fungerer. Endelig bør man ruske hårdt i dem for at sikre, at de ikke er svækkede af korrosion eller begyndende revnedannelse. Hvis de ikke holder til  det, duer de alligevel ikke. Der findes en ISO standard for søforbindelser og ventiler ( ISO 9003-1). Den stiller krav om at materialerne skal være korrosionsresistente og ikke må udvise tegn på svækkelse efter fem år. Der burde snarere kræves 25 år, mener Piet Jansen. Problemet er ikke specielt dansk. Den engelske havarikommission, Marine Accident Investigation Branch, fremhæver korroderede søventiler som et problem og opfordrer EU til at forbedre sine minimumskrav, som havarikommissionen finder for uklare og svage.

Sejlads i hårdt vejr er noget enhver sejler er forberedt på og er båden og navigationen i orden, er det noget man tænker på som en udfordring, når man siden sidder i kahytten, vel ankommet i havn igen.

Vand i kahytten med stigende vandstand er derimod enhver sejlers skrækscenarium. Hvor kommer det fra og hvor kommer det ind? Hvis jeg ikke finder og stopper lækagen, synker båden og hvad sker der så?

Så galt gik det dog ikke for Poul Kjeldahl, ejer af en Najad. Tre gange har Poul Kjeldahl prøvet at stå med en knækket studs på en søforbindelse til motorkølevandet i hånden. Hver gang skete det heldigvis i havn, og medens han var i båden. Men tænk hvis Poul henvender sig med delene fra det sidste uheld til Piet Jansen, FORCE Technology, der selv er sejler og ekspert i materialer og korrosion i lystbåde.

En hurtig undersøgelse viser, at de knækkede dele er angrebet af korrosion i form af afzinkning, muligvis kombineret med spændingskorrosion. Farven på metallet afslører for en fagmand umiddelbart, at der er tale om messing og ikke det korrosionsbestandige rødgods eller bronzemateriale. En analyse af materialet viser, at der er tale om en automatmessing type CuZn40Pb2. Dette bekræftes i øvrigt af byggeværftet, som oplyser, at delene blev købt hos en italiensk fabrikant som saltvandsbestandige. Om dette materiale gælder kun, at det er billigt og let at bearbejde, men til gengæld ikke særlig korrosionsbestandigt og slet ikke i saltvand.

Der er således tale om et uegnet materiale til brug i saltvand, oplyser Piet Jansen.

Til skroggennemføringer, fittings og søventiler skal der, i henhold til DS/ISO standard 9093-1, primært bronze eller rødgods, der er kobberlegeringer med tin, foruden små mængder zink og bly. Mest anvendt er RG5, som i dag med den nye europæiske standard DS/EN 1982 betegnes med CC491 eller CuSn5Zn5Pb5. Til saltvand findes der også specielle typer messing, som indeholder maks. 35-36% zink og er arsenlegeret mod afzinkning.

Disse messingtyper anvendes dog mest til spindler og andre drejede dele i ventiler. Korroderede og knækkede søventiler er desværre ikke noget enestående, oplyser Piet Jansen, selvom vi på FORCE Technology nok kun ser en lille del af de faktisk forekommende tilfælde.

Poul Kjeldahl og andres besværligheder med dårlige materialekvaliteter stopper ikke blot med beslutningen om at udskifte med de rigtige bronzedele. En rundspørge i 2004 til både bådudstyrsleverandører og grossister i 2004 viste, at man alle steder kun kunne tilbyde de samme dårlige italienske messingdele og ventiler. Bronze og rødgods er dyrere og dermed sværere at sælge og derfor ikke længere lagervare. Som alternativ tilbød man mange steder skroggennemføringer i rustfrit stål.

Også inden for rustfrie stål er der flere kvaliteter. De bedste almindeligt anvendte er molybdænlegeret syrefast rustfrit stål, også betegnet AISI 316. Rustfrit stål er desværre kun delvist korrosionsbestandigt i saltvand. Efter et par år i dette miljø vil der forekomme angreb af spaltekorrosion, der kan ses som rustrøde striber ud fra samlingen mellem studsen og glasfiberen. Dette er tegn på aktiv korrosion inde i samlingen, som med tiden kan føre til en lækage, om end i mindre omfang end med messinggennemføringer.

Som beskrevet i starten af artiklen findes der en ISO standard som stiller krav til både udformning og materialevalg af søforbindelser og søventiler. Så det burde egentligt være let nok at finde det rigtige.

Omfanget af problemet med dårlige materialekvaliteter i skroggennemføringer, søventiler og fittings er vanskeligt at overskue. I de tilfælde, hvor fejlen opdages i tide, bliver de blot skiftet uden nærmere overvejelser.

Hvordan afgør man, om skroggennemføringer og søventiler er af messing eller bronze?

Dette er for et trænet øje forholdsvis enkelt at se, idet messing er tydeligt mere gult, som en 10-20 kr. mønt, end bronze, der har en mere rødlig farve. Det er her nødvendigt at slibe overfladen blank og sammenligne med reference prøver, hvis man er i tvivl.

Hvorvidt en messing er en dårlig messingtype eller en afzinkningsbestandig type kan ikke afgøres uden en analyse. Angreb af afzinkning kan i øvrigt ofte konstateres ved at skrabe i overfladen af metallet inde i studsen på saltvandssiden. Er farven her mere rødlig end længere nede i materialet, eller er farven tydeligt mere rød, sammenlignet med en messingprøve, er det tegn på angreb af afzinkning og skroggennemføringerne og ventilerne bør straks udskiftes.

Afzinkningskorrosion er imidlertid ikke det eneste problem, som gør messing uegnet, uanset om der måtte være tale om en afzinkningsbestandig messing. Revnedannelser og brud kan i alle messingtyper opstå som følge af spændingskorrosion. Spændingskorrosion sker som en revnedannelse opstået ved en kombineret mekanisk belastning og en påvirkning af fugt og ammoniak. Et rengøringsmiddel med ammoniak som f.eks. Flydende Ajax kan være tilstrækkeligt til, at der opstår spændingskorrosion. Dette kan forekomme i alle messingtyper, der udsættes for mekanisk belastning og ammoniak, selv i små mængder. Ammoniakholdige rengøringsmidler og andet er tilstrækkeligt. Derfor fraråder vi helt generelt brugen af messingskroggennemføringer, oplyser Piet Jansen.

Et praktisk råd til forårsklargøringen er at efterse, at alle søventiler kan åbnes og lukkes uden problemer. Derved får man en fornemmelse af, om de bevægelige dele fungerer. Derefter bør man ruske hårdt og grundigt i ventiler og studse for at sikre, at de ikke er svækkede af korrosion eller begyndende revnedannelser. "Hvis de ikke holder til dét, så dur de alligevel heller ikke," mener Piet Jansen.

Heldigvis forholder det sig sådan, at mange af de ældre både på 20 år, eller mere, er udstyrede med skroggennemføringer og søventilerne af rødgods/bronze.

Piet Jansen erkender, at det kan være svært for en ikke-fagmand at afgøre, om der er anvendt de rigtige materialer. Eneste sikre metode er en isotopbaseret PMI-test (Positiv Materiale Identifikation), et udstyr, som blandt andre FORCE Technology har. Testen kan udføres på stedet uden at demontere delene, der skal undersøges. Slår et større antal bådejere sig sammen på en havn, vil en sådan undersøgelse kunne udføres for et forholdsvis beskedent beløb.

For Poul Kjeldahls vedkommende blev alle skroggennemføringer skiftet ud med nye i bronze.

Poul Kjeldahl fortalte, at under selve udskiftningen skiftede montørernes ansigtsudtryk fra først overbærende smil til dybe panderynker. De havde tydeligt lært noget den dag.

Bør man ubetinget udskifte sine skroggennemføringer, hvis de er af messing?

Det afhænger vel af ens holdning til søsikkerhed. Hvis man imidlertid ikke har lyst til at tage chancer, bør man ubetinget gøre det, mener Piet Jansen Fra FORCE Technology, som i øvrigt synes, at man burde gå sammen med de seriøse leverandører, der trods alt er i bådbranchen og finde frem til de leverandører, som stadig fremstiller rødgodsskroggennemføringer og ventiler i de rigtige bronze- og rødgodslegeringer. Således har en leverandør af bådudstyr i efteråret relanceret bronzegennemføringer som en nyhed. En positiv udvikling synes således at være sat i gang.

Piet Jansen 2004

 

Oversigt over nogle anvendte materialer i skrogforbindelser og søventiler



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Downloads med relevans for yachtskippere
Apps for yachtskippere
Skroggennemføringer
Eludstyr og lamper
Radarreflektorer
Opskrifter
Programmel
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004