Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Generalforsamling 2011, Langør.

Vi tog afsted fra Horsens efter arbejde. Eric kunne ikke komme med pga noget familie tam-tam, men båden blev godt fyldt alligevel. Vi var Diana og jeg, Claudia; Dianas søster, Bent og Natali. Således tre colombianere ombord, så det var lige ved at hovedsproget blev spansk.

Vi kom først afsted ved 17-tiden, selv om jeg havde indprentet alle, at vi skulle forsøge at starte klokken 16. Bent havde styrtet rundt efter mint-blade i mojito, som skulle være nyheden i Bents Bar i år. Claudia havde brugt meget energi på at kunne være færdig med sit au-pair job i Ringsted for at være med og jeg havde næsten smidt den sidste patient ud i ambulatoriet i Haderslev for at komme afsted. De havde lovet godt vejr, men det skulle blive grimt vejr hjem - op til 13 meter i sekundet, så jeg advarede om, at det kunne blive så slemt, at vi måtte tage færgen hjem igen. Det var første tur efter at båden var kommet i vandet og der var tre uerfarne med ombord. Nå, men så galt gik det slet ikke.

Vi havde motoren sat til som hjælp for at komme lidt hurtigere frem, men det tog alligevel ret meget tid, at nå nordspidsen af Samsø. Da var det faktisk mørkt og pigerne var tørnet ind. Vi tøffede nedad, idet vinden aftog og bølgerne blev mere og mere flade - helt idyllerisk faktisk. Vi fandt anløbsbøjen og bøjesættet for indløbet med vores projektør. I tide fandt vi de to grønne bøjer og kom udenom sandbankerne. Per og Jan tog imod os ved 01-tiden i Langør havn og vi fik lagt båden til langskibs, selv om der skulle godt med fendere til at undgå de grimme håndtag, som haven havde sat på broerne - de kunne lave nogle grimme buler i glasfiberen! Jan og Per bød på franskbrød og ost og vi tørnede ind.

Vi var tidligt oppe. Havnebetjenten lavede et tilbud til os for 2 dage og vi havde slupret strøm i os hele natten, for batteriet var temmeligt afladet ved ankomsten. Der var standerhejsning kl. godt 10, hvor Thomas affyrede de obligatoriske tre skud fra en startpistol og vi skålede i medbragt øl fra kassen. Bag efter gik vi en tur nordpå fra havnen, hvor vi beså en gammel fæstning fra englandskrigen, som Gunnar vidste noget om. Der var en kanonbådsbase her og indløbet kunne beskydes med kanoner fra begge sider af løbet - vi kunne se fæstningsforhøjningen på den anden side. Vi gik igennem skov og krat, men blev efterhånden lidt gennemvåde, da ikke alle havde taget hele udstyret på. Mine cowboybukser var gennemblødte, da vi kom hjem, men heldigvis fik jeg opsporet, at der var en tørretumbler på pigernes toilet, som vi fik sat i gang.

Vi kunne lige sove en times tid inden generalforsamlingen, men kom alligevel for sent, da vi ikke havde sat noget til at ringe. De var godt i gang, da jeg ankom, men generalforsamlingen forløb i sædvanlig god ro og orden (se referat andet steds på siden).

Gunnar var ret fikseret på sin albue, som han havde skadet ved mødet med en forvirret hest. Bent åbnede så småt op for Bents Bar og begyndte sin sædvanlige promotion for Bloody Mary (en hel misforståelse inden for drinks efter min mening!). Der var blevet købt 5 - 6 liter sprit ind syd for grænsen og det blev faktisk konsumeret i løbet af aftenen, uden at der var nogen der faldt igennem.

Uffes uforlignelige udskæringer og den udendørs grill leverede kød til lige så fine salater, kartofler og tilbehør, som gav righoldige muligheder for forskellige udseender af tallerkener. Vi havde vin, øl og drinks til maden, og der var megen snak og hygge rundt om bordene. Glemte helt at fortælle, at lokalet var optimalt for vores lille gruppe både med hensyn til størrelse, antal stole og køkkenservice. Megen tak til Langør Roklub, der vist har lejet os det for en slik.

Bent holdt udsalg til sidst, så der var ikke meget tilbage, da vi pakkede sammen igen. Alt var ryddet og sat på plads, da vi gik, men Mogens ville foranstalte et sidste syn i morgen tidligt, så der ikke var noget der flød.

Folk var tidligt på stikkerne søndag morgen for at høre vejrudsigter. Vejrudsigten havde set ret slem ud hjemmefra: 6 sekundmeter om fredagen, men helt op til 13 sekundmeter både lørdag og søndag, men det kom slet ikke til at holde stik. Det blæste en del om natten mellem lørdag og søndag, men ud på morgenen var det allerede ved at ligge sig igen. Vi var nok ved at være de sidste, der tog afsted ved 11-tiden. Havde et møde med Viggo, da vi var kommet ud af indsejlingen til Langør, men opdagede så at han var ved at føre os ind over grunden over Samsø, hvor der kune er 2½ meter vand. Det ville vi godt nok ikke risikere, så vi tog ud til de to grønne koste, som markerer nordspidsen.

Vores dieselbeholdning var ved at være knap, så vi lagde til ved Tunø. Vi fik noget at spise på det gamle mejeri, men diesel var ikke til at opdrive. Begyndte at spørge folk, der kørte i traktor, men ingen kunne hjælpe os. Købmanden holdt lukket fra middag på Tunø. Tilbage på havnen talte jeg med en mand, der kendte en anden mand, der ringede til købmanden. Så kom vi "bag ind" og fik fyldt dunkende og han tilbød oven i købet at levere dem på havnen, da han skulle sejle en lille tur til Samsø. Literprisen var endda til favørpris - "søndagspris", som købmanden udtrykte det.

På vej hjem var remmen til kølepumpen blevet slap, så vi holdt lige pause, medens jeg strammede remmen, så vi fik køling på igen. Vi havde lidt vand i båden, fordi en køleslange ikke var helt tæt - Eric har for nyligt skiftet alle slanger ud på motoren - og det er faktisk en del slanger - så der var et par spændebånd, der lige skulle have en halv omgang mere for at være helt tætte. Vi sejlede i stik modvind, så motoren var nødvendig og vi stak snuden ind i Horsens Fjord ved 23-tiden og var i Horsens ved 24-tiden. Vi var klar til at køre ved 1-tiden, men hele byen stod stille i een stor trafikprop, fordi der lige havde været en koncert i byen. Var i Haderslev ved ½4-tiden godt solbrændt og forfærdeligt træt. Heldigvis havde vi fri næste dag, men Claudia skulle med morgentoget fra Vojens. Bent skulle på arbejde - de må først havde været hjemme ved 4-tiden, da de var kørt lidt før. Ringede for at høre om han var kommet op. Det var han da og det var vist gået helt fint.

Diana, Claudia, Nathali, Bent og Christian

 

Skanserne ved Stavns Fjord (som Gunnar fortalte om)
Har rodet lidt på internettet for at finde yderligere oplysninger:

I begyndelsen af 1800-tallet kommer Danmark i strid med England på grund af vore tilnærmelser til Frankrigs kejser Napoleon. På baggrund af denne usikre situation fremlægger den danske generalstab i december 1800 en plan for forsvaret af de danske kyster. Forsvaret som ledes af den unge kronprins Frederik VI, består af kystbatterier og skanser spredt over hele landet. Samsø har stor strategisk betydning, og der bygges skanseanlæg ved indsejlingen til Stavns Fjord.

I foråret 1801 angriber den engelske flåde Danmark. I slaget på Reden er den engelske flåde under kommando af lord Nelson. Seks år senere - i 1807 bliver København sønderbombet, og vi mister flåden til englænderne. Hermed kommer Danmark for alvor i krig mod England, og året efter også mod Sverige. Den forværrede situation fører til en yderligere befæstning af landet. I 1813 er der bygget 214 tungtbevæbnede faste batterier og skanser langs Danmarks kyster. 3 af disse anlæg bygges ved indsejlingen til Stavns Fjord på Samsø. Kystbatterierne fungerer som et værn mod fjendtlig landgang. Først og fremmest som "kanonparaplyer", de danske skibe kan søge ind under, hvis de bliver forfulgte. Batteribeskyttelsen er af uvurderlig betydning for de små kanonbåde, som i al hast bygges, efter at resten af flåden er gået tabt. Private kaperbåde, som driver storstilet statsautoriseret sørøveri mod fjenden, nyder også godt af de kraftige kanoners rygdækning fra land.

Befæstningen af Samsø indledes allerede 1801, og efter englændernes indtagelse af Anholt i maj 1809 bliver Samsø nærmest omdannet til en krigslejr. Forsvaret organiseres af Nicolaj Tidemand, hvis hårde hånd ikke er populær hos øens beboere.

Kystskansernes bygning.
Den karakteristiske grundmodel blandt de bedst bevarede skanser er "redouten", som består af et firesidet voldsystem omgivet af en tør grav. En redoute var godt beskyttet også mod angreb fra land. Indgangen var en bro over graven på bagsiden, efterfulgt af en snæver passage gennem volden. Der blev bygget redouter på Kyholm, Lilleøre og på Besser Rev. I de faste kystbatterier var der som regel 12- eller 18-punds kanoner, der kunne skyde ca. 2 kilometer ud over vandet. Man regnede med at een kanon i land var lige så meget værd som tyve på et skib (større træfsikkerhed).

Kystskanserne ved Stavns Fjord
Tidemand udskrev øens bønder og deres heste og vogne til arbejdet med at opføre skanserne. Særlig transporten ud af det 5 km lange Besser Rev sled hårdt på både mænd og materiel.
Formålet med skanserne var at beskytte Langøre Havn, der fra 1809 blev hjemsted for 4 kanonbåde og 8 kanonjoller. Skansevoldene på Lilleøre og Besser Rev er stadig velbevarede, men af det centrale punkt i forsvaret - anlæggene på Kyholm - er der kun en mindre del tilbage.

Kyholm.
For at komme ind i Stavns Fjord måtte man sejle tæt forbi Kyholm, og batterierne på den lille ø udgjorde den vigtigste del af forsvaret. Anlægget bestod af to søbatterier på øens sydlige og vestlige side, begge forbundet med beskyttede kommandolinier til en firesidet redoute med pallisade på øens nordkyst. Bevæbningen bestod af 27 kanoner, de fleste 18-punds.
I løbet af få år steg bemandingen til 400 soldater, og der blev opført en hel lille kaserneby med kommandantbolig, kaserner, krudtmagasin, vagthus, proviantmagasin, brønd og senere også bryggers, bageri og hestemølle.
I dag er der kun få rester af Kyholm skanseanlægget. Byggematerialerne blev bortauktioneret efter fredsslutningen i 1814, og en del af voldene blev ændret, da Kyholm i årene 1832 til 1857 blev benyttet som karantænestation. Redouten og det sydøstlige batteri er bedst bevaret. Der blev anlagt en kirkegård 1812 og der ligger 83 mennesker begravet der henholdsvis fra garnisonstiden, og den senere periode som karantænestation.

Redouten på Lilleøre.
Lilleøre redouten er den lettest tilgængelige af Samsø's større skanseanlæg. (Det må være den vi så, som ligger nord for havnen). Fra Samsø Naturskole fører en sti ud til skansen, hvor man får et godt indtryk af de velbevarede volde. Skansens udformning og bevæbning er beskrevet i udstillingen på naturskolen (som vi ikke så).

Redouten på Besser Rev.
Redouten på Besser Rev er meget velbevarede. et er tilladt at færdes til fods på revet udenfor fuglenes yngletid, men turen ud til skansen er lang og vanskelig. I visse perioder er draget overskyllet, og en tur bør planlægges nøje, så man kan nå frem og tilbage ved samme lavlande.

Christian



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Quester af Randers
Sofie af Horsens
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004