Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Limfjorden 2003

Limfjorden 2003

Sofie, Eric og jeg startede søndag d.17. august. Week-enden før var Sofie sejlet til Aalborg og lå nu i skudehavnen klar til afhentning. Turen op forløb uden dramatik og faktisk var der så lidt vind at vi brugte motoren hele vejen. Det tager 22 timer at komme fra Horsens til Aalborg med et lille stop på ½ time i Grenå for bunkering (vi fik dieselolie på maskinen). Kursen fra Grenå og til Hals var en streg mellem de to punkter. Vi gik ind ved "kranerne" ved Hals Barre. De ligger, så vi ikke kommer til at overskride 4-meterlinien, der er vores sædvanlige sikkerhedsmargin på åbent hav.

Første tur var til Livø. Vi kom igennem renden ved Løgstør. Renden er ikke særligt bred, og et stort skib, der kommer imod een kan godt fremkalde lidt paniske blikke, men der var selvfølgelig rigeligt med plads. Livø er en ø, der tidligere har været brugt til åndsvage kriminelle af hankøn. En lille historie fra en indsat lader ikke noget tilbage for de store, som Papillon og Alkatraz. Stedet omtales konsekvent som djævleøen og dem der forsøgte at flygte druknede normalt og inspektøren udtalte bare "- så er vi af med det rak". Der var landbrug, gartneri og skovbrug på øen. Med 400 ansatte var der nok arbejdskraft til, at det blev benævnt mønsterlandbrug o.s.v. "Byen" på øene består af nogle meget officielt udseende bygninger, der er lidt for store, lidt for hvide og lidt for ens, med lidt for stor afstand og en lidt for stor og velslået plæne rundt omkring - ingen adskillelse. Der er 12 fastboende på øen, men i sommerperioden er der flere. Der er en afmærket rute øen rundt og brochuren fortæller at man kommer igennem flere typer landskaber end på noget andet sted, hvilket vi kan bekræfte. Turen er på ca. 6 km, men alligevel passende i forhold til det man kom til at se. Desværre kniber det lidt med skiltningen sidst på turen, så vi kom til at gå lidt på tværs af markerne. Lejrskoler er nok øens hovedindtægt. Småsejlere som os tæller nok ikke i det store regnskab, selv om vi fik aftensmad på "kroen". I øvrigt rimeligt prismæssigt og velsmagende.

Mandag tog vi til Hjarbæk. Det blev en hurtig tur, da vi havde en god vind. Vi kom igennem ved Virksund-dæmningen, der viste sig at være en rigtig sluse. Man går igennem vejbroen og er så spærret inde i en boks på den anden side af broen. Her udlignes vandstanden, og man kunne sejle videre ind i Hjarbæk Vig. Slusemesteren fortalte os at forskellen nu om dage kun er få cm. Området var næsten ferskt pga slusen for nogle år siden, men pga af en kraftig opblomstring i bestanden af dansemyg, besluttede man at lukke saltvand ind i området igen. Der er ikke særligt dybt herinde og man skal holde godt øje med afmærkningen. Havnen i Hjarbæk er heller ikke særligt dyb. Vi var ikke på grund der, men talte siden med mange, der havde prøvet det. Hjarbæk er en lille landsby, der ligger afsides og ellers mest i relation til Viborg. Kroen havde lukket om mandagen og ellers var der ikke noget, så det var lidt spagt med noget at spise. Via nogle af Erics bekendte kom vi til at se et ravsliberi, der også handlede med is og sodavand, da campingpladsens cafeteria også var lukket.

Tirsdag tog vi fra Hjarbæk med en god vind. Vi sejlede lidt om kap med en af de lokale og vandt, men vi kom i sluse sammen. Han skulle ikke længere end Virksund - (piveskid). Vi gik ind på Fur for en pølse og fortsatte til Nykøbing, hvor vi gik ind i jollehavnen, med det resultat at vi havde megalangt til toiletter og bad. Nykøbing har en fin gågade og jeg kender lidt til byen, da jeg har arbejdet og boet på sygehuset i tre måneder lige efter mit studium. Sygehuset skal nu lukkes, hvilket er både synd og skam, da det var velfungerende. Små sygehuse har altid haft betydelig billigere sengedage end store ditto, så jeg fatter ikke politikeres beregningsmodeller og hvor besparelsen opstår. Jeg håber ikke, at man bevidst drager nytte af, at gamle mennesker ikke vil flyttes ret langt for at komme på sygehuset. Lur mig om ikke der inden for nogle år kommer nogle "lægeklinikker med observationssenge" eller noget lignende, der bare er små sygehuset i en ny forklædning - men forandring fryder siger man jo. Kommer til at tænke på et citat jeg engang bed mærke i: Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte mig også hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering. Pointen er, at det er skrevet af en fyr, der hedder Cajus Petronius, der døde år 66 e.Kr. efter et liv som embedsmand for den navnkundige kejser Nero (Romanen hedder "Satirae", hvis nogen vil finde den på biblioteket). Menuen stod på kinesermad, der i øvrigt var vældig god.

Onsdag tog vi til Venø. Nu var der blev masser af vind og vi havde en del besværligheder i havnen for at få Sofie bragt i den rigtige position til pæle-fortøjning. Vi fik bøjet vores prædikestol, men der var ikke noget sprængt glasfiber. Vi lånte cykler og så nordspidsen af øen, der er en stor indsø, dog med en eller anden form for sluseværk, der lå så langt ud at vi ikke så det. Konservesfabrikken Limfjorden havde for nogle år siden forsøgt at lavet området til et østersrugeri, men det var åbenbart ikke gået så godt, for nu ligger det som det altid har gjort. Venø-boerne kalder det Limfjordens hjerte, hvilket det med lidt god vilje godt kan ligne, når man ser på et kort. Området er meget forblæst, med tynde tanger der er strandagtige. Der gik nogle olmt udseende Irsk Højlands-kvæg derude. De har nogle enorme gevirer til horn og synes noget frygtindgydende, men de skulle angiveligt være noget af det mest rolige der findes, og vi "snakkede" da med et par stykker af dem. Venøs sydlige del er vistnok for en stor del ejet af Christian Kjær og Jannie. Det var vist endda meningen, at de skulle vies i kirken, der er Danmarks mindste. De må havde ombestemt sig, da de havde talt op hvor mange den "nærmeste familie" var. Der var begravelse af en lille 6 ugers pige med en medfødt hjertefejl, der var død kort efter rekonstruktions-operationen. Der var rigtigt mange blomster og folk var lidt forknytte. Blæsten var stadig hård, men da vi så priserne på restauranten, lagde vi en plan for hvordan vi kom ud af havnen, og den lykkedes. Vi sejlede til Struer og fik rigtig pizza. Struer kan man vist ikke skrive så meget om. En god gågade og en fin lystbådehavn - og gode pizzaer...

Torsdag sejlede vi til Agger. Det var en temmelig lang tur. Vi kom igennem Oddesundbroen (flinke folk - man kommer igennem, når man kommer og sejl er ingen hindring) og sejlede i renden hele vejen op langs østkysten i Nissum Bredning, og jeg mener "langs med". Her er ikke råd til store afvigelser. Der er en god afmærkning, der i øvrigt skifter fra udgående til indgående efter de første to grønne koste. Det skyldes, at der for nogen tid siden var en rende herfra til Thyborøn, men denne er nu så sandet til, at den ikke kan bruges mere. Så når man skal huske remsen med skift af afmærkning (Svendborgsund, Storestrømmen, Sønderborg, Ålborg og Rømø), så skal man altså også huske Nissum Bredning. Nu er Agger jo ikke det mest ophidsende sted at komme hen og havnen er bestemt heller ikke lavet efter besøg fra søsiden. Her er nogle meget høje bolværker, der nok er korrekte for kuttere, men ingen el. Den flinke havnebetjent, der i øvrigt først viste sig ud af eftermiddagen, lagde en ledning ud til os. Det blæste op og det gik op for os, at vi var "blæst inde" i Agger. Det kunne være optakten i en Hitchkok-gyser, men vi tog det da som en oplevelse. For nogle år siden så jeg tilfældigt en udsendelse i fjernsynet, der hed "Heavy Agger", der handlede om nogle unge mennesker, som spillede heavy musik på grammofonen/værelserne. Udsendelsen handlede om disse unge menneskers håb og drømme o.s.v. Der var den specielle krølle på det, at filmholdet havde besøgt dem igen 20 år efter. De boede stadig i byen. En af drengene boede stadig hos moren og klassens "frække" piger var ikke blevet gift, men havde købt kroen - sammen, for "nogen skulle jo overtage den". Kroen ser lukket ud, men der er dækket op inden for vinduerne og der står en seddel med at "hvis man kommer til en lukket dør skal man henvende sig i feriecenterets reception", der ligger lige bag ved - et kæmpemæssigt række-beton-monstrum, hvor der sikkert er plads til en masse tyskere, der vil opleve "en oprindelig stemning", men vi så ikke ret mange af dem. Der er måske 1½ km op i "byen" og måske 3 km til Krik, hvilket vi også prøvede. Der var store træk med gæs, der så ud til at slå ned i indelukket ved Agger Tange mellem klitrækken og det indre dige. Der kom mange træk - måske 50 medens vi gik tilbage fra Krik til havnen. Hvert træk bestod af fra 50 til flere hundrede fugle og det var kun gæs. Næste morgen var vi ude for at kigge af Thyborønvejen, der ligger på diget bag indelukket. Der kom nogle forfærdelige byger afbrudt af lange ophold, så første forsøg gik bogstaveligt talt i vasken.Vi så ikke nogen gæs, men masser af svaner med ællinger - måske 1000 voksne svaner og et tilsvarende stort antal ællinger. Der er sand over det hele - typisk for egnene ved Vesterhavet. På havnen var ikke mindre end tre smugkroer. Den sidste lukkede ved 2-tiden om natten. De fleste satte sig ind i bilen og kørte hjem, formodentlig i en større brandert. Fredag fik vi til at gå og det blev lørdag, som også gik. Vi kom til at snakke om hvad der får folk til at slå sig ned i Agger. Vi fastslog at der ikke var nye mennesker der flyttede til Agger - sådan må det være... De folk vi talte med kunne alle sammen nogle historier med folk andre steder fra, der "ikke havde forstand på .....". Det gjaldt fiskeritilsynet, der skulle med ud at fiske, men selv ville bestemme hvor trækkene skulle tages, men de vidste jo ikke hvor fiskene var, så der var ikke noget at sige til at kvoterne hele tiden bleve lavere. Det med moms er også noget de har fundet på udenfor Agger og det mente havnebetjenten "ikke rigtigt havde slået i gennem i Agger", hvilket han sagde med et glimt i øjet. Vi så hele famielier gå på indkøb sammen i Spar - altså søn, svigerdatter, far og mor samt et par børn. Man fik indtryk af det man kunne kalde familiesammenhold og måske er man mere end villig til at komme tilbage til Agger, hvis man har prøvet at studere i Aalborg eller Århus. Lørdag aften gik jeg en tur ind til byen for at se hvad man lavede lørdag aften i Agger. Gaden igennem de to rækker huse var helt uddød og kun enkelte vinduer havde flimren, som tegn på at de så fjernsyn. Mere end halvdelen af vinduerne var slukkede klokken 10.30 lørdag aften. Helt "downtown" var et diskotek med dæmpet belysning og en hel masse farvede pærer i loftet. Der var en diskjockey, der forsøgte at se gesjæftig ud, men der var ingen musik og der var ikke en eneste gæst i rummet. I bodegaen lige ved siden af sad to ældre mænd og drak fadøl, men ved hver sit bord. På vej ud af byen kom to biler efter hinanden med buldrende bas og jeg tænkte at NU kommer de, men da jeg vendte mig om efter dem kunne jeg med lyset fra deres forlygter som baggrund se, at der kun sad een i hver bil, og det var nok ikke dem, der skulle sætte det hele i gang...

Vinden løjede og vi tog fra Agger søndag middag. Vi stod igennem Oddesundbroen for fulde sejl. Vi kalde over VHF’en noget inden broen for en kontrol - det er alligevel lidt nervepirrende, når spillerummet er begrænset og der tilsyneladene ikke rigtigt sker noget med klapperne. Brovagten svarede "Bommer’n er på vej ner", hvilket vi jævnligt citerede siden. Vinden var acceptabel og vi gik til Jegindø, hvor jeg har fået oplyst at sjækten (en lille bådtype, der bruger en skråstang i storsejlet i stedet for en pikstag og et trekantet sejl ovenover foruden en almindelig fog) stammer fra, men de fleste sjækter så vi faktisk i Harbæk. Der lå vel en 20 - 25 stykker med et skilt ved hver, der fortalte den enkelte båds historie - vist mest underholdning for lokale. Der var også nogle i Nykøbing, men ikke ret mange på Jegindø. Vi lejede cykler hos den flinke kromand. 25 kr. og så måtte vi selv om hvilken cykel vi ville tage. Det viste sig at der var 3 cykler at vælge imellem, så valgmulighederne var relativt begrænsede, men selv om de var gamle kørte de godt nok. Den afmærkede rute førte os langs randområderne og var både god motion og en god naturoplevelse. Vi havde besøg af min gamle mekaniker fra Thorshøj; Gunnar og hans kone, der lige skulle se hvad "drengen" lavede. De havde selv kaffe med, så "det skulle ikke koste noget", som Gunnar sagde. Efter det tog vi til Doverodde, hvor der var lidt pladsproblemer, men vi kantede os ind i et hjørne. Jeg skulle hjem til et møde med kommunen om mandagen og tog bussen over Fjerritslev til Ålborg, hvor min bil stod. Eric var på Limfjordsmuseet og kørte rundt på en lejet cykel, men det var vist ikke det helt store, selv om området naturmæssigt skulle være interessant. Kom tilbage tirsdag eftermiddag og vi sejlede straks til Vilsund, hvor vi fik dieselolie på. Igen var det Eric, der skulle berette. Denne gang fordi jeg lagde mig på langs med en drønende hovedpine. Vi nåede Thisted inden tirsdag aften.

Onsdag. Nu blæste det igen, men vi var lovet, at det skulle løje af ud af eftermiddagen, så vi tog afsted ved middagstid. Vinden var i nordvest, så det gik strygende. Vi havde snakket om at skulle være hjemme lørdag og da nu vejrprognoserne blev mere og mere dystre med hensyn til regn og kulde, vendte vi nu næsen kraftigt hjemefter. Egentlig var der et par havne mere vi ville have besøgt, men det bliver en anden gang. På vejen sprang vores udstødningsmanifold og os stod op af motorudluftningen og salonen og kølevandet løb ind i bunden af båden, så vi måtte lænse hele tiden. Vi fik oplyst hos Farymann importøren af firmaet ikke eksisterede mere og stumper var umulige at skaffe, men de havde tilfældigvis det manglende rør, som vi fik sendt poste restance, og det nåede faktisk frem næste formiddag, selv om det var sendt fra Brøndby. Vi reparerede og gjorde rent (motor og motorrum var kraftigt sodsværtede) til hen af 15-tiden. Fik en bøf og sandwich på den lokale restaurant "Kompasset" - både billigt og nok - og tog så afsted ved 16-tiden. Det buldrede og tordnede på vej ud af fjorden og der kom nogle kraftige regnskyl og endda hagl, men det aftog udaf og vi svingede mod Grenå. Vinden var der praktisk taget ikke, men for syns skyld havde vi sejlene oppe og de stod da som de skulle, men fremdriften var meget lav, så motoren blev prøvet af efter reparationen. Igen var vi inde i Grenå - nu tidligt fredag morgen - og vi fik igen diesel (7,25 kr. pr liter - kunne vi sende en klage?). Nedover kom der igen lidt vind og vi kunne sejle uden motorledsagelse fra nordspidsen af Samsø og hjem. Desværre tog den efterhånden nu vedvarende regn lidt af oplevelsen, men vi var hjemme i Horsens ved 19-tiden.

Hvad kan vi så lære af det? Limfjorden er et godt sted at sejle. Agger er et besøg værd ligesom mange andre steder i Limfjorden. En Elvstrøm ½-tonner er en god lille båd, selv om den har en Farymann-motor. Vi kan godt anbefale en tur i Limfjorden, hvis man skulle få tid lyst og lejlighed. Farvandet er heller ikke uinteressant navigationsmæssigt. Mange havne er frihavne, så hvis man er tilmeldt denne ordning er det ubetinget en fordel. Vi står naturligvis til rådighed med erfaringer og fif, hvis nogle skulle have spørgsmål til dette eller hint.

Vh. Christian



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Quester af Randers
Sofie af Horsens
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004