Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Cartagenas historie

 - en tekst af Christian Bruun Borup (kursiverede tekst)

Jeg fik en bog af min colombianske kone for et par år siden: Así es Cartagena de Indias. Bogen er som det forstås, på spansk og med en del billeder, men teksten er oversat bagi til et noget mystiskt engelsk, og når jeg flere gange har spurgt til dette og hint er Diana begyndt med at svare noget i retning af  “Kan du huske den store, dyre bog, du så gerne ville have om Cartagena....” i betydningen, at jeg bare kunne læse mig til svaret i min bog. Da jeg gerne vil høre til den metodiske type, har jeg altså sat mig for at oversætte disse sider fra engelsk med ordbog, syntaksregler og det hele liggende fremme... men der er jævnligt nogle sætninger på dårligt engelsk, der skal genoversættes fra spansk, inden man forstår, hvad der egentligt menes. Meget oplivende for mig i mine intentioner om, at blive bedre til spansk.

Cartagena har været centrum for Spaniens adgang til deres erobringer i Sydamerika. Alle spanske skibe, der sejlede til Syd- eller Mellemamerika er entret eller "mellemlandet" i Cartagena. Således har det været et monetært og administrativt centrum for de spanske besiddelser. Som følge af dette har der været megen interesse - både positiv og negativ - omkring Cartagena de Indias, og megen information om hvad spaniolerne har bedrevet er arkiveret i Cartagena de Indias. Francisco Pizarro

Cartagena de Indias fik sit navn, fordi de, der opdagede byen kendte havneforholdene omkring Cartagena på den spanske sydkyst (Fønikerne havde navngivet den Cartago Nova tidligere), og spanierne syntes at det lignede. Cartagena de Indias har en naturlig havn, der skal besejles via en 10 NM lang sejlads "indenskærs", der også giver en naturlig beskyttelse mod vejrlig og fjender.

Nå, men til værket:

Indledning

Hvis vi erklærer Cartagena for at være unik, overdriver vi ikke. Ingen by har så utrolig en baggrund, med skildringer om pirater, fæstningsmure, koloniboere, smykker, "Den Heroiske By"s - stolte moderne skyskrabere langs strandpromenaden - private vandsportssteder, det "Internationale Konvensions-Center", boligspækkede øer, hoteller og restauranter, der fremhæves i selv de fineste rejseguider... Jo, Cartagena er en ener.

Også denne bog, som du holder i hænderne, er noget specielt. Efterhånden som du skimmer og læser den, vil du se hvorfor. Det er ikke bare en anden trykt bog. Du vil fryde dig over Andrés Lejona’s beundringsværdige, internationalt fokuserede fotografier. Han vil tage dig gennem kroge og sprækker, som du kan have set før, men ganske sikkert ikke opdaget. Du vil forundres over de dyrebare antikke fotos vi har gravet frem fra Cartagenas fotoarkiv, og de løjerlige historier, de fortæller fra dette århundrede. Men over det hele, vil du “opleve” hvad alle disse fotografier fortæller os. De var alle cartagenere og velkendte: Nicolás del Castillo skitserede bredt en lidenskabelig historie pakket med hæder og nederlag, fremgang og forfald, oprør og ofre; Germán Mendoza forklarer hvorfor Cartagena er målet for en verdensturist par excellence. og hvorfor byen har forrang i hele Caribien; Lacydes Moreno Blanco fortæller os om områdets overdådige kogekunst; Jorge García Usta tager os med på byens 20-århundredes kulturelle scener, med skjalde så vækkende som “En-Øjede” López og Gabriel García Márquez, Raimondo Angulo, med den rummelige viden dæmrer betydningen af Den Nationale Skønhedsdronninge Konkurrence hos os, en begivenhed som hvert år fængsler Colombia; og Rodolfo Segovia fryder os med en anden side af Cartagenas facetter - dens industrielle tøjproduktion.

Dette er bogen, som en colombianer vil ønske at have og stolt vil vise andre. Dette er en bog som besøgende skal tage med tilbage som skønne kommentarer om vores land. Den dokumenterer klart hvorfor Cartagena er blevet kendt bevaringsværdig (World Heritage Monument).
 

Kort historie om Cartagena
Nicolás del Castillo Mathieu

Til trods for Cartagenas nøglerolle under koloni- og uafhængighedtiden, som vi skal prøve at vise her, var dens bidrag til civilisationen endnu vigtigere under den præ-colombianske tid. Faktisk opdagede Gerardo og Alicia Reichel-Dolmatoff i 60'erne i Puerto Hormiga (ca. 50 km fra Cartagena) den ældste keramik i Amerika, hele vejen fra Alaska til Ildlandet, to tusinde år før der er fundet noget i Mexico og Peru.. Derefter fandt arkæologen Augusto Oyuela i San Jacinto (100 km fra Cartagena) et endnu ældre fund, der skænkede den daværende population æren for at opfinde keramik, og meget sikker også landbrug på vores kontinent. Disse vigtige begivenheder er knapt nok kendte og aldrig sat som en overskrift på trods af, at der vel ikke findes en mere vigtig begivenhed i historien end ændringen fra nomade- og samlerstadiet til bondekultur.

Sydamerika og Amazonas

Rodrigo de Bastidas opdagede Colombias atlantiske kyst i 1502 på en fire-måneders rejse og så Cartagenabugten for første gang. Formodentlig gav han stedet navnet, fordi det var lige så lukket, selvom større, som Cartagenabugten i Spanien. Den caribiske kysts første guvernør var den opdagelsesrejsende Alonso de Ojeda, som opholdt sig her i en periode (1509-1510). Han forestillede sig formodentlig at opsætte sin guvernør-by der, men ifølge Oviedo, blev han afbrudt af de modige turbaco-indianere, der dræbte hans løjtnant Juan de la Cosa i "Matarap". I nærheden af Turbaco er der stadig en kilde eller et “bassin” kaldet Maparapa (også navnet på en gård nær Cartagenabugten). Diego de Orsaz, den fremtidige conquistador i Mexico var en anden navnkundig kollega.
 
Drabet på den berømte rorsmand De la Cosas gav forståeligt nok bestyrtelse og frygt i Europa. Der skulle gå næsten 25 år før en ny conquistador, Pedro de Heredia fra Madrid, besluttede at grundlægge Cartagena den 1. juni 1533 på en indiansk boplads, som "1508-kapitulationen", med Ojeda og Nicuesa i spidsen, kaldte "Curamari" og som fra 1534 officielt blev kaldt "Calamar". I 1535 anklagede Cartagenas første biskop, broder Tomás de Toro, conquistadorerne for at “have blod på hænderne ved at dræbe og kløve småbørn i to, hænge indianere, skære hænder af og riste nogle mandlige og kvindelige indianere, for at gøre dem til slaver og sende de overlevende til Santo Domingo. Samtidigt rapporterede han om mange omvendte i Cartagenaprovinsen.

Den spanske kolonisering i det gamle incarige og de mange skatte, der tiltrak et stort antal kolonister til Cartagena, blev hurtigt en vigtig havn ligesom Panama, pga den stigende handel mellem Peru og Spanien. Dette stemplede byens skæbne og forklarer dens store befæstningsmure. Den første flåde kom i 1537 under kaptajn general Blasco Núñez Vela, den senere vicekonge af Peru. I, hvad der hurtig blev normen, blev han den meste tid i Cartagena. Det tog ham mindre end 15 dage at rejse til Nombre de Dios og tilbage, for at hente skattene.

Igennem det meste af kolonitiden var Cartagena den sidste destination for sejlflåden fra Santa Fé, Antioquia, Popayán og selv Quito. De skibe, der kom lastede, sejlede til Nombre de Dios (og derefter Portebello) for at sælge deres produkter og laste sølv fra Peru. De skulle så returnere til Spanien. Sejlskibene blev i Cartagena mindst 6 måneder og sommetider op til et år eller mere. Ingen by i den spanske del af Amerika opretholdte så tætte forbindelser med moderlandet, som Cartagena. Specielt med Seville og senere med Cádiz. Cartagena blev Sydamerikas New York. Alle visekonger, der rejste til eller fra Peru, rejste der igennem, ligesom dommere, der rejste til eller fra Lima, Charcas (Bolivia), Santiago og Buenos Aires. En spansk sprogligt begavet bemærkede. at flåden faktisk var “en træbro”, der forbandt Cartagena og Andalucien som forklaring på den kontinuære og tydelige influens fra Andalucien over det Caribiske Hav.

Flåden talte omkring 80 til 90 fartøjer i slutningen af det 16. århundrede. I midten af det 17. århundrede faldt antallet af skibe og hyppigheden af anløb i takt med at skibene blev større. I tiltagende grad blev lastet fint klæde i stedet for de tidliger voluminøse laste (vin, stål, olie, sæbe og “tøj”). På den anden side fik Cartagena den tvivlsomme ære, at være Spansk Amerikas første havn med slavemarked, mest af Bantún oprindelse. Den største del af slavekøbmændene var rige portugisere, der havde købt sig plads i byrådet. På den tid havde portugiserne majoriteten i byrådet. Carmen Gómez, historikeren, har beregnet at der i 1630 var der 154 portugisere, 13 italienere, 7 franskmænd, 2 “flamske”, en polak, en skotte, en jøde og en fra Tanger. Alt dette endte i 1640 efter Portugals uafhængighed af Spanien.

Af alle Cartagenaprovinsens guvernører var den bedste måske Don Pedro Zapata de Mendoza, som åbnede Dikekanalen i 1650 for egne midler. Også på denne tid var den helgenagtige jesuit Don Pedro Claver, som dedikerede hele sit hæderlige liv for at lindre de horrible forhold for de afrikanske slaver, der kom til Cartagena, nær sin død 9. september 1654.

Den andalusiske indflydelse på Cartagena var på sit højeste i 1699, hvor et kontingent på 500 soldater sendt fra Spanien til erstatning af de tab Pointis' angreb i 1697 medførte. Carmen Gomez har estimeret at 280 soldater var rekrutteret i Cádiz, 175 i Sanlúcar og resten i Sevilla. De fleste giftede sig med lokale creoler og tog aktiv del i byens liv. På den tid var der kun 2.500 hvide indbyggere. Det var et substantielt 20% tilskud til byens fremtid, der således blev genoprettet efter at byens spidser var taget til Mompox, Honda, Santa Fé og Quito i den første del af 1700-tallet, relateret til Pontis' angreb og plyndring og specielt for hans brutale plyndringsmænd.

Smuling tager til med ankomsten af Hollænderne i Curazao i 1630 og englænderne på Jamaica i 1655, specielt med landgang i Riohacha, Santa Martha, Mompox og selv Cartagena. En ang række af guvernører gennem det 17. århundrede og første halvdel af det 18. århundrede, bidrog til dette på trods af, at flere af dem - i det mindste i Cartagena - var højt estimerede, erfarne og gamle militærofficerer. Slaveskibene om ikke længere direkte fra Afrika, men fra de engelske, hollandske og franske kolonier  Caribien og dette har være medvirkende til t introducere illegale produkter under dække af slavetransporter. Man anså smuglergodt, som et svar på det regide spanske handelssystem, der fungerede indtil 1737 med registrerede fartøjer, der alle var sejlende fra Cadiz. Handlen blev givet fri hen imod slutningen af det 18. århundrede, og havnen i Cartagena blomstrede op igen.

Cartagena blev den første befriede by fra Spanien. Den 11. november 1811. Dokumentet var udfærdiget af José Fernandez de Madrid og fortjener grundig læsning for dets elegante og noble prosa. General Pablo Morillo's angreb 22. august 1815

the Battle of Trafalgar in which he was wounded and made prisoner by the English in 1805. He also fought against Napoleon Bonaparte in 1808 during the Peninsular War (part of Napoleonic Wars) to defend his mother country Spain against the French invasion. Once the war ended and the Spanish monarchy was restored, King Ferdinand VII of Spain appointed him Expedition Commander and General Captain of the Provinces of Venezuela on August 14, 1814. He set sail with a fleet of 18 warships and 42 cargo ships and disembarked in the Isla Margarita with the mission to pacify the revolts against the Spanish monarchy in the American colonies. He travelled to Caracas, Puerto Cabello and Cartagena de Indias (United Provinces of New Granada) in a military campaign to fight Simon Bolívar's revolutionary armies.

On August 22, 1815, Morillo surrounded the walled city of Cartagena and put it under siege, preventing any supplies from going in until December 6 of this same year when the Spanish Royal Army entered the city. With control over Cartagena, Morillo returned to Venezuela to continue the fight against revolutionaries.

 

FORTSÆTTES - vi er kun lige begyndt!

Cartagena har også de lidet flaterende opdrag, at have det ene af to slavemarkeder i Sydamerika (Det andet var i Santa Cruz i Mexico), og det var hjemstedet for den spanske inquisition, der spøgte fra 1610.
Inquisitionspaladset blev bygget 1770 og står stadig. Der er udstillet et antal torturinstrumenter, og der er en galge og en guillotine i gården (sidstnævnte dog først bragt i anvendelse i det 18. århundrede - skulle jo opfindes først (1792)!). Inquisisionen rejste omkring 1811 hvis ikke de blev smidt ud, da Colombia erklærede deres selvstændighed. Man havde straffet 767 (hængning eller anden form for aflivning?) og mindst 6 var blevet brændt på bålet.

1542 Jean Francois de la Roque, Lord of Roberval.
Grundlæggeren; Pedro de Heredia fejler med forsvaret af byen

1544 Robert Baal (Nogle steder stavet Ba'al),
 - en fransk bukaner, var en af de første til at angribe byen. Nogle steder fortælles at han tog 310 kilo guld fra guvernøren, men en anden kilde nævner en løsesum på 200.000 pesos (i dagens mønt svarer det til 600 kr., men kursen har nok ændret sig en del siden da), hvorefter han stak til søs igen.

Kongen af Spanien beordrede herefter opførelsen af en række forsvarsværker i form af mure og borge. På det tidspunkt hvor de var færdige - mere end 50 år senere - var havnen i Cartagena den bedst beskyttede i Sydamerika, men der var andre angreb under bygningen:

1559 Martin Coté, fransk buccaner. 
 Indtog byen med 1000 mænd og 7 skibe. Der var kun 30 mænd og nogle indianske bueskytter til forsvaret af byen. et var i øvrigt første gang, at spaniolere og indianere kæmpede sammen. Martin coté krævede en løsesum og Cartagenerne satte sig voldsomt til modværge, men hans bytte blev enormt.

1568 John Hawkins, engelsk pirat 
 - opgav sit angreb efter 7 dags belejring og forlod byen uden bytte.

1572 Francis Drake.
Befolkningen flygtede til Turbaco - en landsby i nærheden - og Drake brændte byen af og ødelagde midterskibet på Cartagenas katedral.

1586 Francis Drake
Med 29 skibe og 3000 mænd belejrede han byen i 56 dage. Han fik 400.000 dukater i løsesum.
På Fundación Museo Naval del Caribe fortælles følgende på en plance: England, spaniolernes rival, kendte Cartagena de Indias vigtighed, byen der beskyttede inter-ocean handel og eksport af skatte fra Peru, og de besluttede sig til at deltage i disse rige udvekslinger, ved at udstyre pirater med kaperbrev, særligt i det Caribiske område. Således var Francis Drake udsendt og udnyttede det svage forsvar, som byen havde, med en flåde på 23 skibe og mere end 3000 mand.
De gik i land ved Planta de Los Icacos og angreb byen fra landsiden. De gik gennem La Caleta renden og kunne således overraske byen og dominere situationen med det samme.
Autoriteterne fra Cartagena flygtede til Turbaco, men efter en månedstid forhandlede man om frigivelse af byen. Forhandlingerne endte med, at man betalte Sir Frances Drake 120.000 ducater (et andet beløb end nævnt ovenfor).

1668 Henry Morgan.
Forud for et planlagt angreb eksploderede et af hans skibe - Oxford - i havnen på Cow Island under mystiske omstændigheder og dræbte mellem 300 og 900 af hans mænd. Således følte han at Cartgena ville blive for stor en mundfuld og han angreb Maracaibo i stedet.

1697 Baron of Pointis. 
On April 13th of 1697 would arrive to Cartagena de Indias the Baron de Pointis, with a great fleet (29 skibe og 6500 mænd) that would start to bomb the city the next day. He disembarked on the island of Tierrabomba with his soldiers and buccaneers to attack the Castle San Luis de Bocachica, defended by Don Sancho Ximeno who would repel the attack bravely and then would be betrayed by his own soldiers, mostly black slaves which took the first chance hand over the weapons and open the castle doors to the french. Pointis recognized the bravery of Don Sancho giving him back his sword while saying "A gentleman like you must never be disarmed". The the french advanced slowly towards the city until seizing the Castle San Felipe from where they bombarded the Puerta de la Media Luna, opened a breach and stormed in seizing Getsemaní after fighting the last defenders of the place. After according their surrender with the authorities of Cartagena de Indias, Pointis entered triumphantly to the city and assisted to a Te Deum celebrated by his command in the Cathedral. The invaders stayed almost a month in the city, time during which they would rob and sack all the inhabitants and take the religious jewels failing to fulfill the surrender agreement. Pointis abandoned Cartagena de Indias on July 1st of 1697, betraying and leaving behind a squadron of his pirates without their part of the booty, they came back to get what was left in the city and took two million pesos in gold.
Igen er der en anden historie på en plance i Fundación Museo Naval del Caribe og et andet beløb: Den invaderende flåde gik i land ved Bocachica. Først angreb de fortet San Luis og bagefter ædelagde de alle fort i bugten, og til sidst tog de Arrabal de Getsemani (et centralt byområde) og byen. Baron de Pointis røvede byen fuldstændigt. Også butikker, varehuse og private hjem, og alt i alt fik han et bytte på 9 mill. pesos i guld. Han sejlede fordi han var bange for at få en af de sygdomme, som allerede havde ramt nogle af hans mænd. Dette angreb var begyndelsen til byens forfald, pga den store økonomiske skade, som franskmændene havde været skyld i.

1741 Edward Vernon  - den 13'ende marts
Med 186 skibe og 23.600 mænd skulle det jo være en let sag, at indtage Cartagena... MEN!

Det glemte slag - en længere men mere underholdende historie afskrevet fra et blad jeg tilfældigt fik fat i. Et slag, der "ikke er gået over i historien"... ;-)  Underholdende læsning for alle, der ikke er født i England.

1815 Pablo Monrillo's angreb

 

.



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004