Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Francisco Pizarro

Francisco Pizarro 1478 – 1541
Discovery Civilization Channel
Refereret af Christian Bruun Borup 

I det 16. århundrede drog de spanske conqustadorer ind i Sydamerika. Francisco Pizarro – en ubelæst, bonde-soldat, som erobrede Peru, med måske de mest brutale af disse lykkeriddere. På 15 år dræbte han og hans følge tusindvis af indfødte indianere, udraderede inka-kongeriget og gjorde et helt imperium til sine slaver. Disse handlinger var drevet af magt, guld og religiøs imperialisme. Få mænd har ændret historiens gang på en så voldelig og ryggesløs måde som Pizarro.

Francisco Pizarro blev født i 1478, i den fattige, landlige område Trujillo. Hans Mor forbandede ham på trappen til den lokale kirke. Han var den illegitime søn af en kaptajn Gonzalo Pizarro, fra Craeel. I han ungdom viste han sig ikke særligt lovende. Uden at kunne læse eller skrive blev Francisco svinehyrde.

I det tidlige 16. århundrede var den spanske erhvervelse af den nye verden undervejs. Almindelige mænd bragte store formuer med hjem. De barske forhold i Spaniens landlige områder producerede hårde og brutale lejetropper, som var parate til at rejse over havet og risikere deres liv for ære og storhed. De ting, der fik mænd som Pizarro af sted, var tilsynekomsten af ikke kun indianere, som blev bragt med tilbage, men guld objekter, der gjorde, at de straks så en mulighed for at blive hurtig rige.

I en alder af 23 år forlod Pizarro Trujillo for at rejse til Den Nye Verden. Han var blevet en lykkeridder – en conquestador. Han sejlede med Alonzo de Ojeda.

I 1501 kom han til Amerika og deltog i en serie af ekspeditioner for at finde land og guld. Conquistadorerne førte en brutal og nådesløs krig imod sårbare indianske indfødte i den spanske krones og den katolske kirkes navn. Det var et sted, hvor mænd slog deres brødre ihjel for en guldting. For lejesvende som Pizarro var utrolig magt og rigdom tilbuddet. Han var nok som alle der, hvilket formodes at være med licens til at gøre alt de ønskede, og for en soldat i den tid indebar det både drab og voldtægt som en del af ”krigen”. Pizarro slog sig sammen med en anden soldat; Diego de Almagro, og de fik hurtigt et rygte for deres grove optræden i forholdet til de indfødte.

I Panama havde Pizarro og Almargro et dagligliv, men deres hovedindtægt kom fra deres evne til at fange bortløbne indianere. Deres rygte var, at de kunne fange enhver indianer. Når først indianerne var fanget blev de behandlet som dyr. Pizarro udførte torturen. Han var kendt for at brænde øjnene på indianske høvdinge for at få dem til at afsløre hvor de gemte deres guld. Men anden grusom straf som afskæring af hænder og fødder, næser og ører blev også ofte udført.

I 1522 var Pizarro 44 og havde et komfortabelt liv i Panama, men ville have meget mere. Han havde set hvordan andre grove eventyrer havde plyndret sig til voldsomme formuer.

En spansk ven, Cortez (i øvrigt en fjern slægtning til Pizarro) havde erobret Mexico og havde opbygget stor rigdom af Azteker-guldet. Det var hans agt at finde noget lignende eller endda mere end hvad Cortez fandt i Mexico. Pizarro og hans fæller var således overbeviste om, at de skulle på togt ned langs Stillehavskysten.

I 1526 satte Pizarro og Almagro sejl for at erobre de uudforskede landområder mod syd. Efter måneder uden at finde noget, var der optræk til mytteri. Mange soldater klagede hemmeligt til guvernøren i Panama, og denne sendte et skib for at samle dem op. Pizarros sultne mænd blev holdt på en fjendtlig ø på Colombias kyst Isla Delgado. Da redningsbåden ankom, var Pizarro rasende over manglen på loyalitet. Han trak sit sværd og trak en linje i sandet og bad dem, der ville fortsætte om at krydse linjen. Det var risikofyldt for Pizarro og af de oprindelige 160 mænd var der kun 13, der krydsede linjen. Pizarro kaldte dem ”los trece de la fama” (de berømte 13). Resten tog med hjem til Panama og sikkerheden.

Pizarro nåede Peru og landede ved  Tumbes. De lokale indianer havde aldrig set europæere før. De svært bevæbnede spaniolere, der dukkede op fra store træskibe, var som aliens for dem. De havde uld i ansigtet, havde metal på kroppen og en hale (sværdet). De lokale gav spaniolerne guld, sølv og kønne ting. De fortalte historier om store byer, der indeholdte utrolige rigdomme. Pizarro havde fundet sit Eldorado, men måtte være tålmodig. Dette historiske møde mellem racer betød ingenting. Pizarro lod en af hans soldater observere byen til et senere angreb.

Pizarro rejste tilbage til Spanien, og triumferende nåede han byen for sin fødsel. Han rekrutterede sine halvbrødre: Gonzalo, Juan og Hernando ud fra devisen, at hvis man skal stole på nogen, skal man være blodbeslægtede. Før han kunne tage tilbage skulle han havde tilladelse fra den spanske konge Charles V. Monarkiet var et entusiastisk <supporter> af ideer, der gav rigdom og magt, hvor i gennem det spanske monarki blev større, vigtigere, mere kendt end den rustne, europæiske kristendom. Charles den V var ved at udvide sit territorie, 2000 miles væk, i Peru. Inka-imperiet var i opløsning. Der havde været borgerkrige i Peru før spaniolerne ankom mellem rivaliserende inka-stammer. Huáscar var blevet slået af sin bror, Atahualpa Kampene havde drænet dem, så da spaniolerne ankom, var de ikke i deres højeste beredskab forsvarsmæssigt set. I modsætning hertil var spaniolerne veltrænede i kunsten at erobre.

Pizarro kom tilbage til Tumbes i april 1532. I de fire år han havde været væk var byen blevet løbet over ende af borgerkrigen. Majoriteten af indianerne opgav modstand på forhånd. I denne opportunisme gav Pizarro ordre til at krydse Tumbas-floden og fortsætte sydpå ind i det ukendte Atahualpa imperie. De marcherede til byen Cajamarcha, hvor Atahualpa mødte dem 16. november 1532. Inkaerne havde nok forventet et fredeligt møde og blev overraskede over den voldsomhed Pizarro og hans mænd lagde for dagen, men Pizarro så det som en mulighed. Spaniolerne var ikke rede til forhandling, men Pizarro fortalte at han var ambassadør fra en stor oversøisk konge. Hans præst anmodede inkakongen om at forkaste sin falske tro og tilbede den sande, kristne Gud. Inkakongen smider biblen på gulvet og Pizarro fik den undskyldning han behøvede og gav ordre til angreb.

I ren vildskab drog hans mænd våben og skød ind i mængden af inkaer. De chokerede inkaer blev grebet af panik, da de blev beskudt med pistoler, geværer og kanoner. Desuden var spaniolernes heste nye for dem. I forvirringen blev Atahualpa trukket af tronen og fanget, medens spaniolerne slog løs på de flygtende inkaer. Over 2000 inkaer døde og over 5000 blev fanget. Og vigtigst af alt var inkakongen nu i Pizarros varetægt. I en fej handling var Pizarro nu i besiddelse af det, der skulle indfri hans lyst til magt og guld.

Han krævede guld og sølv som løsesum for Atahualpa. De besejrede inkaer fyldte to rum med guld og sølv. Pizarra begyndte at smelte objekterne om til guldbarer omkring 13.000 pund vejede guldet (godt 6 tons guld) og 26.000 pund sølv. Pizarros mænd var lovet formuer, da de tog af sted, og efter den militære succes, blev hver mand belønnet med en del af byttet. Soldaterne forstod ikke rigtig guldets værdi og der var en lokal, voldsom devaluering – alting blev meget dyrt. Hvis du ville købe en hest skulle du betale en sum, som du kunne købe tre huse for i Spanien, fordi alle havde guld.

Han havde en facade af venskab med sin fange, og Atahualpa blev mere og mere afhængige af spaniolerne og beordrede endda sin egen brors henrettelse.

Nu havde Pizarro været længe nok i Cajamarcha og hans spejdere havde berettet om nye territorier med større rigdomme. Efter 12 måneders fangenskab blev Atahualpa anklaget for forræderi og skulle brændes på bålet. Inkaer tror at brænding ikke giver adgang til et liv efter døden og Atahualpa måtte således afsværge sin tro for at beholde sin sjæl. Derefter bliver han døbt, for derefter at blive garroteret 26. juli 1533.

Pizarro marcherede til den gamle by, Cuzco, inkaernes spirituelle centrum. Det var den sidste bastion for potentiel modstand. For undgåelse af konflikter tilbød han inka-monarkiet en del af magten – en blanding af magt og diplomati. Pizarro kronede en marionet-konge; Manco-Inka. Nu opfordrede Pizarro sine mænd til at nyde livet, og de plyndrede alle helligdomme og voldtog alle inka-kvinder, som de kunne finde. Racemiksede børn var en brugbar vej til cementering af den spanske tilstedeværelse.

Almagro blev sendt syd på for at erobre yderligere. Han og hans mænd var utilfredse med den del der var kommet til dem af byttet.

Pizarro startede byen Lima på kysten (januar 1535) og to af hans brødre skulle stå for Cuzco, men de manglede deres halvbroders egenskaber inden for lederskab. Maj 1545 kæmpede inkaerne mod spaniolerne i Cuzco og inkaerne tog magten. Men de havde den kun i en uges tid, for Almero vendte tilbage og hjalp de tilstedeværende spanske styrker, hvorefter Almero satte sig selv i chefstolen. Han følte sig stadig snydt af Pizarro, da hans erobringstogt til Chile have været resultatløs. Således ville han tage sagen i egen hånd. Pizarro ville gerne af med Almaro, men nu var han den respekterede guvernør af Lima og kunne ikke gøre sine hænder beskidte ved at myrde en succesfuld conquestador, men Almagro blev fanget og henrettet i Cuzco og hans hoved blev udstillet, som en advarsel til andre eventuelle oprørere.

Pizarro spillede nu rollen som en spansk guvernør. Han gav sig selv et guvernørpalads på den største plads i Lima. Han nød frugterne af sin succes i Peru. I 1541 var don Pizarro 63 år gammel. En aften overraskede en gruppe snigmordere ham i hans bolig. Selv om han kæmpede desperat blev han overmandet. Han blev slået ihjel af Almagros hævnende søn den 26. juni 1541.

Liget/skelettet er blevet undersøgt, og han døde af en læsion mod halshvirvlerne, men der ud over fandt man mere en 70 andre spor på hans jordiske rester, der i øvrigt ligger i katedralen i Lima. Han fik i øvrigt også to børn med den sidste inka-herskers (Atahualpa) datter.

RED: Alderen for Pizarro passer ikke. Hvis han er 63 i 1541, må han være født 1478, men hans fødsel er oplyst til et sted imellem 1470 og 1476 ”mest sandsynlig 1471 eller 1476”.



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004