Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Pocahontas og kaptajn Smith

Pocahontas og kaptajn John Smith.
Kærlighed og overlevelse i den Nye Verden.

En film fra History-kanalen, oplevet og refereret af Christian Bruun Borup.

Et rigtigt eventyr fra den nye verden. En universal kærlighedshistorie, som går igen i flere kulturer - se senere.

Nogle englændere ville lave en ny koloni, hvorved to verdener kolliderer i Virginia. Pocahontas henføres af én englænder men gifter sig med en anden. Hun redder nybyggerne, der tager hende som gidsel. Hendes skæbne bringer hende til det engelske hof. Mange ser hende som et eksempel på fred mellem forskellige kulturer. En 400 år gammel historie om kærlighed, svig og død.

Først i 1600-tallet styres verdenshavene af det spanske hus; Habsburg. De kontrollerer Central- og Sydamerika og udvider hurtigt kontrollen langs kysterne nordpå. James I må handle hurtigt for at starte en koloni i Nordamerika. Virginia Kompagniet har kontrakten på at kolonisere den nye verden. Nybyggerne rejste fire måneder i forvejen. Efter en omvej over Caribien styrede de mod Virginia, der havde fået navn efter jomfrudronningen Elisabeth I.

Den 14. maj 1607 gik de i land i Virginia. ”Susan Constant” og to mindre sejlskibe, når omsider en halvø ved den mægtige James River. I jagten på et sted, at kolonisere rejser de 160 km op ad floden gennem Chesapeake Bay. De tror, at den beskyttende halvø er det perfekte sted at slå sig ned. Kaptajn John Smith er lænket og har kun få minutter tilbage før den forestående hængning. Han organiserede et mytteri under overfarten, men måtte overgive sig. Kaptajn Newport, kommandøren, kan ikke beordre henrettelsen. Først skal han læse den nye kolonis retningslinier, som han har fået af the Virginia Company. Ordrene havde været forseglet indtil nu.

Newport læser:  Med Guds nåde, har vi overlevet rejsen. Nu skal vi følge Kongens og Virginia Companys ordrer. Vi skal høste den Nye Verdens rigdomme og finde en vej igennem den. Og frem for alt gøre krav på dette land for England. Her blandt rådgiverne er kaptajn John Smith. Han må slippes fri, og havde ansvaret for vores militær her i Jamestown. Slip ham fri. Således blev han reddet af, at man hjemmefra havde givet ham en post i den nye koloni.

Mange år senere skrev John Smith en bog om sit vilde liv. Hvem var denne eventyrer, hvis statue står ved landgangsstedet. Arrogant, respektløs, taktløs og brutal, stærk og verdensklog. John Smith skabte billedet af den ideelle kolonist gennem sin skrivning, men var én af Amerikas grundlæggere virkelig en ubehøvlet pralhals?

Pocahontas blev hun kaldt, men Matoaka var hendes virkelige navn. Pocahontas betød legetøj/legeting – formentlig et udtryk for hendes  livlighed i barndommen. Hendes Mor døde i barselsseng og Pocahontas var noget meget specielt for hendes Far, og hun var elsket af alle i stammen. Pocahontas og John Smith bliver gode venner, da Smith bliver taget til fange af Powhatan-indianerne. Smith var identificeret som en slags leder af de hvide, og var derfor isoleret i en speciel hytte, hvor Pocahontas først redder ham fra noget, der kunne ligne optakten til en lidt ophidset aflivning. Senere opsøger hun ham i hytten.

I bøger fremstillet forholdet som et dulgt, hemmeligt forhold, men det er formodentlig sket i mere eller mindre fuld offentlighed og med høvdingens velsignelse. Smith blev ført rundt til de forskellige stammer i området og Pocahontas blev allerede her oplært som en slags tolk.

Smith kommer fri og forholdet mellem indianere og fortet blomstrer. Pocahontas redder ham 13 måneder senere, da han forsøger at stjæle majs fra indianerne. De ville slå ham ihjel. Forholdet formodes platonisk, da Pocahontas var mellem 11 og 13 år gammel og John Smith 30 år, og det fremgår at John Smith var optaget i stammen, som en slags søn af høvdingen og dermed er en slags bror for Pocahontas.

Han kom galt af sted ved en krudteksplosion og blev bragt til England oktober 1609. Pochahontas forstod ikke rigtigt hvorfor han ”svigtede hende” og forholdet mellem nybyggerne og indianerne blev nu mere anstrengt. Måske også fordi, der blev tørke og smalhals. Nybyggerne tvang indianerne til at give dem mad. Til gengæld blev det efterhånden svært, at bevæge sig uden for fortet. Indianerne dræber alle, der bevæger sig uden for fortet og brænder alt ned. De tager englændere til fange og som modtræk lokker man Pocahontas ned til floden og bortfører hende. Der opstår nu en relativ fred og alle englænderne gives fri. Pocahontas bevogtes i fortet. Nybyggerne fik den idé at kristne Pocahontas og hun fik det kristne navn Rebecca.

Nybyggerne havde fået opdyrket et salg af tobak hjemme i England og behovet var vokset eksplosivt. Alt var sået til med tobaksplanter idet man formentlig havde håbet at indianerne ville fortsætte forsyningen af mad til fortet, men det satte tørken en stopper for. Indianerne havde ikke mad nok til sig selv. Feber og diarré, samt udrikkeligt vand gør et stort indhug i fortets mænd og nu også kvinder.

7 juni 1610 forlader de nu under 100 indbyggere fortet for at sejle hjem til England, men kun 16 km nede af floden møder de nye forsyninger fra England og vender om. John Rolfe er det, der har fundet fidusen med tobak. Nogle frø, som han havde med fra Trinidad i Caribien giver grobund for den senere så kendte Virginiatobak. Rolfe havde mistet sin kone og barn ved et skibsbrud, og han forstår at udnytte indianernes dyrkningsmetoder. Der foreslås, at ligge en fisk under hver tobaksplante som gødning, men denne tobak bliver alt for stærk og indeholder i øvrigt ikke nikotin. Nogle årtier senere giver tobaksplanten grobund for import af slaver, da tobaksdyrkning kræver meget arbejde.

Virginiatobak indeholder nikotin og alle, der prøvede den i England blev afhængige, så markedet voksede eksplosivt. Tobak udpiner jorden og nybyggerne havde et stadigt behov for indvinding af nyt land, men det økonomiske grundlag for kolonien var lagt. Samtidigt var forholdet til indianerne som det skulle være de næste par hundrede år – de skulle være i defensiven og hele tiden trække sig tilbage, fordi de hvide hele tiden skulle have nyt land.

Rolfe forelskede sig i Pocahontas og der var en ”forståelse”, da det var en velafprøvet metode til at skabe fred mellem stridende stammer. På den anden side angloficerede englænderne Pocahontas. Hun blev en Fair Lady i musicalens betydning – en "simpel" pige, der lærte fine manerer og omgikkes de fineste folk og også det engelske hof. Hun blev i England en omvandrende reklamesøjle for investeringer i ”Den Nye Verden”. Hendes barn med Rolfe blev underligt nok næsten hvidt, og hendes stamtræ indeholder kun ”fine hvide folk”, en ariostokratisk familie – ikke indianere.

I England bliver Pocahontas syg, hvilket Rolfe tilskriver bylivet, så de flytter på landet. Pocahontas møder her lidt tilfældigt igen John Smith, men Pocahontas flygter, hvilket undrer John Smith. Man tilskriver det, at hun følte sig forrådt af ham. Han var i indianerforstand ophøjet til en slags bror for hende, men havde svigtet hende, da han forsvandt uden videre og uden nogen forklaring. Pocahontas har tuberkulose eller lungebetændelse. Efter 9 måneder i England vil Pocahontas hjem, men allerede 50 km ned af Themsen må de kaste anker ud for byen Gravesend. Pocahontas og hendes søn er for svage til at fortsætte rejsen. Pocahontas dør den 21. marts 1617 i sin mands arme, 22 år gammel. Hendes sidste ord skulle være ”Alle skal dø”. Hun er begravet i kapellet i Gravesend.

Hendes søn overlever og får senere børn. Han grundlægger et plantagedynasti i Virginia; "The Red Rolfes".

Historien er nærmest universel, da den findes i flere kulturer:

Se India Catalina   http://en.wikipedia.org/wiki/India_Catalina

Se La Malinche  http://en.wikipedia.org/wiki/La_Malinche

Se Sacagawea  http://en.wikipedia.org/wiki/Sacagawea

 

"The New World" handler om denne historie. Premiereår: 2005
Instruktør: Terrence Malick
Skuespillere: Colin Farell­, Q'Orianka Kilcher, Christopher­ Plummer, Christian­ Bale.

 

Den generelle historie kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Timeline_of_the_colonization_of_North_America og http://en.wikipedia.org/wiki/Jamestown,_Virginia

<h1>Landkort kan løse gåde om forsvundne kolonister</h1>

<h2>116 kolonister bosatte sig på Roanoke i 1587. Tre år senere var de sporløst forsvundet.</h2>

 

<h6 title="polfoto/ap">polfoto/ap</h6>

    the Zuniga Map

<h5 title="Forskerne undrede sig over en lap papir, som var klistret oven på kortet, og besluttede at gennemlyse det. Ultraviolet lys afslørede et fort under papirlappen.">Forskerne undrede sig over en lap papir, som var klistret oven på kortet, og besluttede at gennemlyse det. Ultraviolet lys afslørede et fort under papirlappen.</h5>

04.09.2012

 

<h3>Fortet var skjult på kortet</h3>

Nu har forskere fra Britisk Museum undersøgt et kort over området omkring Roanoke, tegnet af White to år før, kolonien blev grundlagt. Her har de fundet en påklistret lap papir, som dækker konturerne af en tegning af et fort. Tegningen kan kun ses med ultraviolet lys. Derfor har forskerne først set den nu.

Fortet ligger vest for Roanoke i nutidens Bertie County i det nordøstlige North Carolina. Ifølge eksperterne er det meget sandsynligt, at kolonisterne havde planer om at bygge en koloni på stedet, og at de tog dertil, da White ikke kom tilbage med forsyninger.

Hvorfor fortet er blevet dækket over, ved forskerne endnu ikke. De vil nu rejse penge til at undersøge området.

 



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004