Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Hvem opdagede egentlig Amerika?

Delvis afskrift af program på History Channel: Who really discovered America v/ Christian Bruun Borup

De fleste tror, at Christopher Columbus opdagede Amerika. Det har der stået i historiebøgerne i mange år. Men historiebøgerne tog fejl. På en rejse tilbage i tiden, finder vi historier om opdagere – som kom til Den Nye Verden for tusinder af år siden. Når man optegner deres sejlruter på et verdenskort, ligner deres rejser en invasion fra havet – som begynder før både Columbus og før Kristi fødsel.

Hvorfor er folk så fikserede på, at Columbus fandt Den Nye Verden? At rejse over verdenshavene var lettere, end folk tror. Mennesker er rastløse. Der er altid en, der ser ud over horisonten. Vi rekonstruerer skibene, opsporer ruterne, tester fundene og analyserer blodprøver for at løse et af de største mysterier igennem tiderne: Hvem opdagede egentlig Amerika?

”In 1492 Colombus sailed the ocean blue”. Sådan begynder Remsen som tusindvis af børn har lært. Men nogen anfægter, at han opdagede Den Nye Verden. Nye beviser tyder på, at kontinentet fik adskillige besøg længe før Columbus kom. Det at Colombus opdagede Amerika er bare en myte. At tvivle på det er som at tro på, at jorden er flad. Indianerne boede jo allerede i Nordamerika, før Columbus ankom. Ifølge en teori kom deres forfædre over Beringstrædet fra Asien for ca. 18.000 år siden, under den seneste istid, hvor de to kontinenter var forbundne. Columbus har kun fået æren for opdagelsen, fordi europæerne vurderede, at kontinentet var erobringsmodent. Det var økonomisk udnyttelse. Nye økonomiske markeder opstod takket være Den Nye Verden. Europa var benovet og Columbus blev hyldet. Historikerne gav ham æren for, at have opdaget Amerika. Men nu skrives en ny historie, der starter på den anden side af verden.

Kina år 1421, 71 år før Columbus.
På denne tid blomstrede Aztekernes rige i Mellemamerika og Jeanne d’Arc skulle snart anføre Frankrig i Hundredårskrigen. I Kina herskede Mingdynastiet. Under kejser Zhu Di havde admiral Zheng He kommandoen over den største flåde i verden. Omkring 1400 var kineserne den største magt på havet med verdens flotteste skibe. Skibene havde vandtætte skot’s og var stort set synkefrie. Det største skib var omkring 120 m langt og kunne lastes med 1500 tons og 500 søfolk. Snesevis af mindre skibe fragtede mad, vand og andre forsyninger. Selv Zheng Hes følge var imponerende. De fragtede levende fisk og høns. De havde ris, der voksede i tønder og bønnespirer. De kunne være sejlet hvor som helst. Vi ved med sikkerhed, at flåden sejlede til Sumatra, Indien, Iran og Afrikas østkyst for at udvide handlen. Men standsede de mon der? Et kort som Fader Mauro tegnede i 1459 kan måske bevise, at de ikke gjorde. Det viser at kineserne sejlede rundt om Afrika længe før Columbus, fordi Atlanterhavet er vist. Selv om kortet er tegnet omvendt for os – syd er opad – viser det en kinesisk junke, der runder Afrikas Horn omkring 1420. Fartøjet skal have haft fire master og en astrolog, som navigerede ved hjælp af solen og stjernerne. Det er en god beskrivelse af et af Zheng Hes skibe. Der findes en kopi af skibet i Nanjing, hvor Zheng He sejlede fra. Ifølge gamle dokumenter blev han sendt til Amerika og Afrika. Skibet sejlede på Atlanten, men kortet viser ikke præcist hvor. Men Zheng He har skrevet noget, der kunne tyde på, at han havde fundet Amerika. ”Vi har sejlet 100.000 li på det store hav” og ”Vi har set barbariske områder i det fjerne”. 100.000 li er ca. 4800 km og det er ca. afstanden fra Nanjing til Amerika og tilbage igen. Gavin Menzies mener, at der er beviser for rejsen ud for Bimini i Bahama. Nogen har været der for rigtigt længe siden og har bygget vejen, som jeg mener er en bølgebryder og slip. Kalkstensblokke danner den 800 meter lange ”Biminivej”. De fleste geologer mener, at det er en naturlig konstruktion, der blot beviser naturens kraft. Men Menzies har en mistanke om at kineserne byggede den, som dok for deres skibe. Der kan være beviser på at Zheng He var i Amerika før 1421, da man har fundet et verdenskort, der giver et akkurat billede af verden og er tegnet efter Zheng Hes rejser til barbarerne. Den, der tegnede kortet i 1763 skrev, at han havde kopieret det fra et kort, som blev tegnet i 1418. På den tid sejlede Zheng Hes flåde allerede helt til Afrika. Hvis kortet er ægte, er det det første verdenskort, og det kan kun være lavet, hvis nogen har sejlet langs Amerikas kyst. En ekspert i navigation. Kineserne kunne forudsige solens og månens og stjernernes position og kunne forudsige meget præcist, hvornår de ville stå op og gå ned. Zheng He brugte astronomien til at navigere, men kan en buddhistisk munk have brugt den samme teknik 1000 år tidligere?

Kina 455 e.Kr og 1037 år før Columbus.
Hunnerkongen Attilas skrækvælde i Baltikum var lige styrtet, og de mystiske Nazca-linier blev ridset ind i Perus landskab.
I Kina satte en buddhistisk munk; Hui Shen, sejl og sejlede til et land, som han kaldte ”Fusang”, som nogle tror var Amerika. Da han vendte hjem til Kina beskrev Hui Shen Fusang med planter og mennesker, der minder meget om Mexico. Hui Shens rejse er optegnet som 20.000 li over havet, og det er nogenlunde afstanden fra Kina til Californien – ca. 11.000 km over åbent hav. Det lyder langt for en rejsende i 455 e.Kr., men det var muligt hvis Hui Shen udnyttede havets strømme. Der er stærke strømme nordpå, der trækker mod øst og ved ækvator, der bærer en mod vest og strømmene er udnyttet af mennesker i antikke, der kendte til dem. Uden fremdrift ville rejsen tage omkring 270 dage. Dte er teorien, men findes der håndgribelige beviser? Bob Meistrelle dykkede i 1972 uden for Palos Verdes i Sydcalifornien 80 km fra Los Angeles, og fandt nogle usædvanlige sten på bunden. Videnskaben har ikke været i stand til at påvise, at det er ankre fra Hui Shens flåde, men bjergarten er godt nok kinesisk, så den er formentlig bragt der til af kinesere, men kan stamme fra junker i anden halvdel af 1800-tallet, hvor der var masser af junker ud for Californien.

Mange steder i Amerika er der tegn på kolonialisering for flere tusind år siden. Både fra øst og vest og på forskellige slags fartøjer. Hvem kom, hvem rejste og hvem blev?

Wales 1150 e.Kr. og 342 før Columbus.
På den tid hvor templet Angor Wat blev gjort færdigt i Cambodia og Universitetet i Paris blev grundlagt.
Prins Madoc ab Owain Gwynedd blev født i Snowdonia i Wales. Ifølge legenden satte han sejl 20 år senere, for at finde et land til sig selv. Legenden har sin oprindelse i mytologien. Historien blev fortalt videre til næste generation.  De digte om rejsen, der blev skrevet før Columbus’ tid nævner ikke Amerika, for folk kendte ikke til det. De skrev bare om en modig sømand, der sejlede over det store hav. At Madoc opdagede Amerika, blev en del af legenden i 1500-tallet. Det skete, da dronning Elizabeth forsøgte at bevise, at briterne kom til Amerika før spaniolerne. Historier forskønnes og ændres tit, når de fortælles videre. I dag er legenden vokset endnu mere. Nogle tror, at Madoc forlod Wales i 1170 på skibet Gwenan Gorn og sejlede hele vejen til Mobile Bay i Alabama. Skibet kunne have været et saksisk skib, der lignede et vikingeskib. En stor robåd i solid udførelse. Saksiske skibe var klinkbyggede med tunge, overlappende træplanker. Ifølge legende brugte Madoc søm lavet af hjortegevir. Skibene havde en styreåre og omkring 15 par åregafler og 30 årer til hjælp, når vinden var ugunstig. I 1950 blev der sat en platte i Mobile for at fejre mindet om Madocs rejse, men den blev senere fjernet, til de walisiske efterkommeres harme. Man har teorier om, at waliserne assimilerede med en stamme, der hed Mandanerne, og de skulle have et sprog, der mindede om walisisk. Der er ikke historiske beviser for, at han har været der og tidevandsmæssig bliver det nærmest umuligt for ham, at komme i land i Mobile med en langsomtsejlende båd. Der er kraftig østgående strøm mellem Cuba og Florida.

Polynesien år 1000 e. Kr. 492 før Columbus.
Krudtet bliver opfundet i Kina og Leif Eriksson foretog en meget vigtig rejse. I Polynesien slog opdagere sig ned på Marquesas og Hawaii. Men sejlede de også til Nord- og Sydamerika? Polyneserne var dygtige rejsende. De nåede alle de afsides beliggende øer i Stillehavet på kort tid. Polynesien er spredt over 18 mill. kvadratkilometer hav og dækker et stærre område end nogen anden nation. Der er 1000 øer og inden 1380 e.Kr. var polyneserne sejlet til og havde slået sig ned på dem alle. Polyneserne var den eneste nation, der udforskede havene, da ingen andre gjorde det. Polyneserne havde dengang de bedste skibe eller nærmere havgående kanoer ”te puke”, der var op til 18 m lange. De parallelle skrog var lavet af udhulede stammer fra koatræstammer, sejlene var vævet af lauhalablade og 450 meter reb af kokosfibre blev brugt til surring.

Thor Heyerdal havde en teori i 1940’erne om at øerne i Stillehavet var befolket fra Inkaerne i Peru. Med Kon-Tiki sejlede han fra Sydamerika til Tuamotu-øerne i Polynesien i 1947. Rejsen lykkedes men akademikerne stejlede. Sydamerikanerne havde hverken sødygtige kanoer eller erfaring, så det er mere sandsynligt, at polyneserne kom til Amerika. Polyneserne kunne krydse Stillehavet, fordi de vidste hvad de skulle have med for at overleve. Måske indførte de høns i Syamerika. Det er sandsynligt, at hønen kom fra Polynesien til Sydamerika. Der er fundet hønseben i Chile, der er ældre end Columbus og med polynesiske træk. Mange tror, at hønsene kom med de spanske nybyggere i 1500-tallet, men kulstofdateringen viste noget andet. Polyneserne tog kartofler med tilbage. Man har fundet brændte kartofler  i Polynesien, der tyder på, at de kom til øerne før Columbus’ tid.
Der er tegn på at polyneserne rejste nordpå helt til USA. Tæt på Santa Barbara har stammen Chumash bygget en type kano siden 1000 e.Kr. kaldet ”tomolo’o”. På polynesisk hedder båd ”tumuraa’au”, men udtalen er næsten identisk. Stammen begyndte at sige ”tomolo’o” på et tidspunkt mellem 500 og 1200 e.Kr. Konstruktionen er også meget lig. Vand ”syede” plankerne sammen med plantereb. Dette er kun set to steder i Den Nye Verden ved Sydcaliforniens kyst og ved Chiles kyst.

Disse rejser illustrerer, hvad alle præcolumbianske teorier enes om – at havet er lettere at krydse, end man skulle tro. Vand er aldrig en hindring for mennesker. Bjerge kan være en forhindring og gøre et folk meget isoleret. Men et hav er snarere en hovedvej end en forhindring. Der var altid en sikker måde at finde land på, nemlig at følge fuglene. Fuglene vækkede deres nysgerrighed om hvad der mon lå bag horisonten. Det er vigtigt at forstå, at nogle af disse folkeslag havde store færdigheder.

Selv om polyneserne ikke fandt Amerika i 1000 e.Kr. var der en anden der gjorde det. En boplads på Newfoundland viser, at vikingerne nåede til Canada, men kom de også til USA? Og var USA allerede det nye hjemland for israelitter, som havde opdaget Amerika flere hundrede år tidligere?

1000 e.Kr. var et vigtigt år for opdagere før Columbus’ tid. Polyneserne kan måske havde været i Amerika, men Nordmændene var der helt sikkert.

Skandinavien 1000 e.Kr. 492 år før Columbus.
Vikinger fra Skandinavien udforskede Nordatlanten, og snart skulle en af dem sejle helt til Nordamerika. Ifølge sagaerne sejlede Leif Eriksson fra Grønland over til Den Nye Verden for at udforske den. Leif var søn af Erik den Røde, der grundlagde en boplads på Grønland. Han blev nysgerrig, da han hørte, at der var land vest for Grønland. Land, som var set i det fjerne, men endnu ikke udforsket. Leif samlede en gruppe på 35 mænd og kvinder og købte et vikingeskib af ham, der havde fortalt historien. Vikingeskibe var bygget som stærke robåde. De var klinkbyggede, hvilket vil sige at plankerne overlappede hinanden. Det gav båden mkegen styrke og fleksibilitet. Skibene blev kaldt knarrer og var over 15 m lange og kunne fragte over 20 tons last. Knarrer kunne opnå en hastighed på omkring 13 knob. For Leifs følge var rejsen til Amerika forholdsvis let, fordi de fulgte strømmen. Man skal bare sejle fra Europa til Grønland og så følge kysten.

Man mener at bopladsen, der er fundet på L’Anse aux Meadows på Newfoundland er grundlagt af Leif, da den er bygget omkring 1000 e.Kr. Den er et uomtvisteligt bevis for, at vikingerne nåede til Nordamerika. Men ifølge de Nordiske Sagaer kom de endnu længere, til Vinland. L’Anse aux Meadows var porten ind til Vinland. Vinland betyder ”vindruernes land” eller ”engenes land”. Ingen af delene beskriver L’Anse aux Meadows særligt godt, hvilket kan betyde, at der er en større bosætning et andet sted. Det ville forklare er underligt fund. Der blev fundet grå valnød, der ikke vokser der naturligt i område omkring L’Anse aux Meadows. Grå valnød vokser i det sydøstlige Canada og på USA’s østkyst. På østkysten fandt man en ledetråd til Vinlands beliggenhed i 1957. De eneste beviser, vi har for at vikingerne nåede til USA er en norsk sølvmønt, der blev fundet i Brooklin i Maine. Den er dateret til Olav Kyrres tid, altså anden halvdel af 1000-tallet. Vi anerkender, at mønten blev fundet. Vi tror ikke denlev plantet. Vi anerkender at det er en ægte nordisk artefakt fra en arkæologisk udgravning. Vi ved ikke om USA var Vinland. L’Anse aux Meadows var basislejren og så rejste nordmændene indad i landet. Man har også fundet andre nordiske artefakter på østkysten. Sten med runer fra det tidlige alfabet futhark blev fundet i Maine, 240 km fra det sted, hvor mønten blev fundet. Forskerne er eninge om at mønten er ægte, men ser runestenene som falske, da de ikke ligner traditionelle runesten fundet i Skandinavien. Runer ses typisk på store sten og ikke på små sten begravet i jorden. Vi tror, at dem der lavede stenene forsøgte at narre en eller anden. Andre runesten er fundet længere inde i USA. Kensingtonstenen blev fundet af en landmand i Minnesota i 1898. Den beretter om en rejse med 8 gothere og 22 nordmænd, som rejste langt vestpå i Vinland i 1362. Den skildrer også 10 af mændenes død. De blev fundet ”røde af blod og død”. Problemet med Kensingtonstenen er, at både runerne og selve stenen og budskabet ikke ligner runesten i Skandinavien. Desuden er der ingen spor af de ti døde rejsende. Arkæologerne ledte efter deres jordiske rester i 1980’erne. Noget af det, der generede os, var, at vi ikke fandt nogen tegn på en begravelse. Det ville være interessant at finde beviser for, at gravene fandtes. Det modbeviser ikke noget. Vi fandt dem bare ikke. Mineralerne er blevet analyseret i stenens inskription, men alt hvad man kan sige er at den er indgraveret mindst 200 år før, at den blev fundet i 1898. Det betyder, at det ikke kan være en forfalskning fra 1800-tallet. Uanset hvornår stenen er indgraveret, tvivler forskerne på, om nordmændene kunne nå så langt. Fra L’Anse aux Meadows i St. Lawrence-bugten, må de have båret skibene over Lachine-faldene og Niagra Falls, inden de nåede til De Store Søer og videre til Kensington via flere floder. Nogle vikingeskibe var så små, at en gruppe mænd kunne løfte og bære dem. Hvis vikingerne kom i stort antal med mindre skibe på slæb, er det muligt, at de kunne være trængt dybere ind i Amerika, men spørgsmålet er: Hvor er beviset? Bopladsen på Newfoundland beviser at vikingerne kom til Den Nye Verden før Columbus uanset om runestenene er ægte eller om mønten blev tabt af en ægte viking. Men måske var nordmændene ikke de første europæere i Amerika.

Irland 530 e.Kr. 962 år før Columbus.
Romerriget var faldet og Europa var på vej ind i Middelalderen.
I Irland, på en bjergtop på Dingle-halvøen så søfareren St. Brendan Paradiset i et syn. Ifølge legenden fandt han det, og det var Amerika. Brendan var en stor sømand. Han var Middelalderens mest ansete søfarer. Brendan blev født i nærheden af Tralee i 484 e.Kr. og blev præst som 28-årig. Han sejlede på Nordatlanten og udbredte kristendommen. Han nåede måske også først til Grønland, som dengang var beboet af palæoeskimoer, der jagtede hvaler. Da han fandt Amerika, søgte han Terra Repremissionis Sanctorium eller ”De Helliges Lovede Land”. Han troede, at der var en verden uden for Irland og efterhånden krydsede han Atlanten og kom til Amerika. Historien om St. Brendans rejse står i teksten ”Navigatio Brendani”, der beskriver rejsen med andre munke til et land fuld af frugt, flora og fauna. Han oplevede mange utrolige eventyr, som gør, at nogle anfægter historiens ægthed. Brendan og munkene landede på en stor fisk, måske en hval og forsøgte at tænde bål på ryggen, hvilket vækkede dyret. De fleste anser ”Navigatio” for at være en litterær legende ligesom prins Madoc. Men beskrivelserne af får på Færøerne og vulkaner på Island gør, at nogle tror, at han kom til Amerika via en nordlig rute ligesom nordmændene senere. St. Brendan skal have sejlet en båd, der var beklædt med kohuder, som var blødgjort med smør og syet sammen. Irerne byggede skindbåde, der kunne klare lange rejser. De havde en ramme og syede skin sammen til en vandtæt overflade, der holdt vandet ude. Uanset om han nåede Amerika eller ikke tilføjede korttegnere hans ”Paradis” på kortene i 1200-tallet. Columbus var interesseret i, hvor St. Brendan havde været. Hans påståede rejse til Irland for at få mere at vide, har længe været en del af landets mundtlige historie. Columbus kendte til historien om Brendan. Han kom til Galway for at få mere at vide. Aftenen før Columbus tog ud på sin rejse til Den Nye Verden sagde han: ”Jeg skal finde St. Brendans lovede land”.

Den franske historiker Ferdinand Dennis fra 1800-tallet nævnte noget lignende i en bog om verdens underværker, men hans kilde er tvivlsom. Der er dog ingen tvivl om at Columbus fandt land i 1492 og at det var Bahamas. Det Brendan fandt 1000 år forinden, kan have været Connecticut. I Gungywamp er der alle typer af beviser, som man ville forvente på en irsk, kristen boplads. Gungywamp i Connecticut er et 40 hektar stort område med stenkamre, boliger og helleristninger. De var her, inden de engelske kolonister kom i 1600-tallet. Stenkamrene ser ikke umiddelbart så sofistikerede ud, men nogle særpræg tyder på, at de havde et religiøst formål. Ved forårs- og efterårsjævndøgn skinner solen ind gennem vinduet og oplyser kammeret. Disse dage var vigtige i den tidlige kristne liturgi i Irland. Solens position ved forårsjævndøgn varsler påsken. Mellem 500-tallet og 900-tallet blev lignende konstruktioner brugt i små irske kirker, såsom Gallarus-kapellet på Dingle-halvøen. Ogam blev brugt på mindesmærker eller for at påberåbe sig jord. For de fleste ligner ogam bare streger uden mening, men de kan oversættes til bogstever i alfabetet. De findes i hele Nordamerika, både i USA og Canada. En større ogam-skrift er fundet i Buckhorn State Park i Kentucky. I midten er der ord på gammel-keltisk, men der står: ”Vi er en gruppe mennesker, der er rejst fra den anden side.”, hvilket kan være over Appalacherne eller over havet. St. Brendan døde 557 med sin hemmelighed om hans Paradis og uden bevis er og bliver det en legende.

Nogle hebræeres rejse tiL Amerika før Jesu tid er grundlaget for en hel religion. Kan blodprøver bevise, at de var her og at de er cherokee’ernes forfædre?

Israel 600 f.Kr. 2092 år før Columbus. Pompeji blev grundlagt i Italien og Mayakulturen blomstrede i Mellemamerika. Jerusalem blev indtaget af Babylon og Salamons tempel blev ødelagt. Hebræerne flygtede, men hvor flygtede de hen? Hvorvidt der kom hebræere til Den Nye Verden er blevet drøftet livligt lige siden 1800-tallet. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er baseret på Mormons bog, som siger, at profeten Lehi og hans sønner byggede en båd og sejlede til Amerika omkring 600 f.Kr. På malerier fremstilles båden ofte som en ark med sejl, men israelitterne brugte også en anden slags skib. De romerske skibe, som hebræerne ville have brugt var solide med rundt skrog, et tykt skelet og firkantede sejl. De havde høj for- og agterstavn og kunne fragte både last og mennesker. Lehis rute gik angiveligt fra Oman over Det Indiske Ocean og Stillehavet til Mellemamerika. Selv ved hjælp af havstrømme, må rejsen have taget lang tid – omkring 1½ år. Spørgsmålet er ikke om skibene kunne klare det, men om menneskene kunne klare det. Lehi er ikke den eneste isralit, som nogle tror, kom til Amerika. Ifølge sagn kom en af de ti fortabte stammer i Israel også til Den Nye Verden. Begge scenerier giver det samme resultat: At jøder fra antikken er forfædre til nogle indianere. Cherokee’s mener at de nedstammer fra jøder, og de synes da også lysere i huden end andre indianerstammer, men det har ikke været muligt at bevise ud fra DNA og faktisk kan man ikke påvise nogen forbindelse overhovedet.

En mastodont blev slået ihjel af mennesker i Virginia for 24.000 år siden. En spydspids er det ældste fund i Amerika fra selvsamme skelet. Spydspidsen er forarbejdet på samme måde, som solutréen-kulturens værktøj. Solutréen var jægere og samlere i Sydvesteuropa i 22.000 f.Kr. Stanfort tror, at de er kommet til Amerika ved at følge iskanten i det nordlige Atlanterhav, der lå lige vest for Midtengland. Således er østamerika befolket med europæere og vestamerika befolket med asiatere. I midten af amerika udvikles Cloviskulturen, der er miksningen af asiater og europæere. Stenredskaber fundet i både øst og midt-amerika giver stærk kontakt til Solutréen-kulturen og ikke mindst meget forskellig fra redskaberne i Sibirien fra samme tid.

I Ecuador 3044 f.Kr, 4536 år før Colombus.
Stonehenge er under opførelse og det første skriftsystem er lige opfundet i Sumer. I Ecuador levede den primitive Valdivia-kultur med jægere og samlere, men en spirende produktion af lertøj, der har en kraftig lighed med det lertøj man fremstillede i jomon-kulturen i Japan. Det tages til indtægt for at japaneserne kom til Ecuador 4500 år før Columbus. En virus underbygger denne teori. Humant T-lymfotropt virus type 1 eller HTLV-1, der findes i mumificerede lig i den sydamerikanske Atacama-ørken. Menneskene ses også at have japanske træk i denne region, hvilket kan underbygges af gentests.

Indianerne og vikingerne var her før Columbus, men hvem flere?

Der er flere historier end de her omtalte. Hvad med forklaring på hvordan man har kunnet finde kokain og nikotin i ægyptiske mumier - stoffer, der kun findes i Amerika på denne tid? Forklaringen på at kobber fra Lake Superior blev brugt i både i Middelhavet omkring 1400 f.Kr. Vi må tage brillerne af og holde op med at se alt ud fra Columbus. Vi må være åbne efterhånden som vi får nye oplysninger, som gør at vi må ændre holdning og tolkning. Endda, når der er sket ting, som vi aldrig havde forestillet os. Der vil komme nye oplysninger i kraft af DNA-undersøgelser, der vil be- eller afkræfte fremsatte teorier for ophav til det amerikanske folk.



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004