Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Kaptajn Bligh og de andre

Mytteriet på Bounty.

Kaptajn Bligh og hans 18 mands besætning i åben båd 47 døgn og 6700 km.

- afskrift fra Historie nr. 8/2006 v/ Christian Bruun Borup

28. april 1789 sker mytteriet. Ud af den 44 mands store besætning på Bounty, blev de 19 sat i skibets storjolle inklusive kaptajnen Bligh. Båden var en "travalje"; en arbejdsbåd med dinky-funktion, beregnet til maksimum 10 mand, og den var godt 7 meter lang og to meter bred. Den kunne bære to små sejl, men måtte ellers ros frem. Den var absolut ikke beregnet til langfart, og den lå meget dybt i vandet, var fladbundet og altså med næsten dobbelt besætning af hvad den var beregnet til. Rælingen var betænkeligt tæt på vandoverfladen, og der var en reel risiko for, at en bølge kunne oversvømme den lille båd.

Der blev smidt nogle huggerter, noget flæsk og noget tøj ned i båden, nok til en uges sejllads, som skulle være nok til at nå øen Tongataboo, hvor de kunne vente på et engelsk skib.

Bligh var en meget disiplineret herre, og selvfølgeligt førte han detaljeret logbog på den 47 døgn lange tur. Således ved vi en del om, hvad der foregik på turen. Logbogen befinder sig i Søfartsarkivet i Greenwich-

Bligh tog kommandoen over den lille forsamling og træffer valget, at de vil gå i land på øen Tofua. Man havde ikke taget højde for, at der var fjendtligt indstillede indfødte på denne stillehavsø. Først handler de lidt med de indfødte, og Bligh fortæller, at han har mistet sit skib, og han noterer, at de indfødte "hverken viste sorg eller glæde" ved fortællingen. Situationen tilspidses og søfolkene flygter over hals og hovede i en regn af sten. John Northon - en af officererne - ville tage fortøjningen, men døde i en stenregn fra de indfødte. Kanoerne var ved at indhente dem, men de smed tøj i vandet, som folkene i kanoerne samlede op og derved blev sinkede.

Den nu 18 mand store besætning var nu bange for at gå i land, før de var sikre på at være blandt venner. Derfor satte de nu kursen mod Timor, der lå 3618 NM væk. Her skulle være en hollands koloni, som kunne garantere deres sikkerhed.

Der var ingen menige sømænd ombord. Skibets næstkommanderende John Fryer, bådsmanden og tre andre officerer var dog fuldbefarne søfolk. Dertil var der en række håndværkere, tømreren William Purcell, sejlmageren Lawrence Lebogue, to kokke samt botanikeren David Nelson, der var med til at passe brødfrugter på Bounty. Disse folk havde ikke været med i mytteriet, men de var heller ikke særligt glade for Bligh, faktisk var der kun David Nelson, som Bligh havde et venskabeligt forhold til.

Blight var kendt som en mand, der ikke bare udøvede diciplin, men ligefrem tilbad "kæft, trit og retning", og som gerne udså sig et særligt offer i besætningen blandt dem, som ikke delte hans egen interesse for at leve op til enhver regel til punkt og prikke. Både Fryer og Purcell var ofte på kant med Bligh både tidligere og aktuelt.

Den daglige ration var knap 30 gram brød og godt en deciliter vand pr. mand. Han skulle mange gange minde de sultne mænd om, at de havde denne aftale. Da de forlog Tofua var der følgende i båden: 75 kg brød, 126 liter vand, 10 kg flæsk, tre flasker vin og fem liter rom. Med denne proviant var de sikre på at komme til at lide alle sultens kvaler, men også vind og vejr ville blive en dødsensfarlig udfordring.

Første dag blæste det op til storm. Lyn og torden fra en sort himmel og bølger på højde med huse rejste sig. Hver eneste bølge blev et livtag med døden for de 18 mand. De klamrede sig til rælingen med den ene hånd, samtidigt med at de øsede med en kokosskal i den anden hånd. De sad så tæt, at de dårligt kunne bevæge sig. Bligh bestemte at tøj og ekstra sejl skulle smides overbord, for at give lidt mere plads, da det blev stille vejr igen. Der blev lavet tre vagthold. Bligh havde navigationsinstrumenter, og han forsøgte at bestemme bådens fart og notere sig positioner.

De sejler gennem Fiji-øerne. Hvor Tonganerne kunne være uforudsigelige: venner den ene dag og fjender den næste, var Fijis beboere ganske forudsigelige - de var kanibaler, lød rygtet, og med Northons skæbne in mente, turde de ikke gå i land. De blev dog forfulgt af et par kanoer, da de måtte gå tæt ind under land pga nogle undersøiske skær, men slipper fra dem, da det igen blæser op til storm. De var i en lang periode våde hele tiden og opløst hud og saltvandsbylder bredte sig, hvor det våde tøj gnavede, eller der kom en lille rift. De døjede med kramper, knoglesmerter og almen udmattelse.

På den 22. dag kom der igen solskin. De begynder at fange fugle, der udmattede slår sig ned på jollen. Efter yderligere fem dage, næsten 4 uger, når de Great Barrier Reff, der har nogle ubeboede klippeøer, og kan gå i land. De furagerede og kom til kræfter. Bligh fik nogle hidsighedsanfald og et oprør ulmede. Efter 6 dage tog de igen afsted.

Igen blev de udsat for storm, høje søer og sult og kræfterne svandt hastigt. Onsdag den 10. juni, 43 dage efter mytteriet, konstaterede Bligh, at mændendes tilstand var værre end nogen sinde. "De er ekstremt svage, deres ben er svulmet op, deres ansigter hulkindede og dødlignende, og de har en mere end almindelig trang til at overgive sig til søvnen. Der er en tydelig svækkelse af opfattelsesevnen. Alt synes at være et melankolsk varsel om en nær forestående opgivelse. Især lægen og Lebogue ser forfærdelige ud".

Bligh delte teskefulde af vin ud, men det eneste, som holdt mændene oppe nu, var håbet om at nå Timor. Endelig den 12. juni var Timor i sigte. For første gang uddelte Bligh dobbelt ration til mandskabet.

To dage senere, efter 47 dages rejse, ankom de til Coupang, den lille by hvor guvernøren boede. Som levende døde vaklede folk i land, enkelte måtte bæres. De havde overlevet en rejse, der står uden lige i søfartshistorien. På dette tidspunkt var ingen døde ud over North.

William Bligh rejste så hurtigt han kunne hjem til England. Af de øvrige 17 mand vendte dog kun 12 hjem til England. De 5 døde af udmattelse og feber i den hollandske koloni eller på vej hjem på sørejsen til deres kære.

Captain Bligh



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004