Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Fletcher Christian og de andre på Pitkern

Hvad skete der med mytteristerne efter mytteriet?

- en tekst af Christian Bruun Borup.

Via historien om uret og Per Thyrrestrups kommentarer, blev jeg hvirvlet videre til slutningen af Bounty-eventyret, der ligeledes ikke er uinteressant. Man taler om at dyreracer ikke kan overleve, hvis der kun er et vist antal tilbage (65 individer så vidt jeg husker). Bounty eventyret er skam virkeligt nok og ikke uden en vis "drenge-romantik" på forskellig vis. I aller højeste grad anbefalelsesværdig læsning, hvis du alligevel har sat skibet på land. Hvis man er mere til afslappet indtag, kan en af de to (måske 3 - der går rygter om en med Mel Gibson fra 84) film om mytteriet på Bounty lånes til en aften foran fjernsynet.

Der viser sig faktisk, at være ikke mindre end 5 af slagsen:

Five major films tell of the voyage and the Mutiny on the Bounty:

1.      Mutiny of the Bounty (Australian, 1916) with George Cross as Bligh, Wilton Power as Christian.  No prints exist of this film, which included scenes of King George III and Sir Joseph Banks.

2.      In the Wake of the Bounty (Australian, 1933) with Mayne Linton as Bligh, Errol Flynn as Christian (his first starring role).  C. CHAUVEL.  MGM bought the North American rights to this film.

3.      Mutiny on the Bounty (American, 1935) with Charles Laughton as Bligh and Clark Gable as Christian.  (Tall Ship Bounty’s helm was actually used in this film).  MGM

4.      Mutiny on the Bounty (American, 1962) with Trevor Howard as Bligh and Marlon Brando as Christian, and starring the Tall Ship Bounty. MGM

5.      The Bounty (Australian, 1982) with Anthony Hopkins as Bligh and Mel Gibson as Christian.  This is arguably the most historically accurate version.  DE LAURENTIIS

Filmene kan bl.a. findes på AMAZON.COM

Skibet "Bounty": Ca. 200 tons. Man havde få køer, en tyr, 50 geder, 460 grise, høns, frø og planter og ikke mindst de 12 Tahitianske kvinder og 6 mandlige blinde passagerer. En veritabel Noas Ark. Køerne hører man ikke mere til, så de må være uddøde relativt hurtigt.

Øen "Pitcairn": Kaptajn Carteret på sluppen Swallow så som den første øen i 1767. “Øen ligger så højt, at vi så den i en afstand af mere end 15 sømil”. Øen har egne frimærker, der er smykket med billeder af Blight og båden Blight og Co. sejlede i. Øen var ubeboet da mytteristerne kom der, men man fandt flere helligsteder (marae’er) der og i Fletchers Cave fandt man to kranier.

Navnet på øen: Ifølge Kaptajn Carteret: “ - og da den opdagedes af en ung gentleman, en søn af major Pitcairn fra marinetropperne, kaldte vi den for Pitcairn’s Island”.

Øens geografi: “- en stor klippe, ikke mere end fem miles i omkreds. Den er tæt bevokset med skov og der er strømme af friskt vand fra klipperne”. En høj bjergås med en top i begge ender svarende til nord og syd. Den sydlige hæver sig til 1000 fod og går på den anden siden jævnt mod havet, medens den nordlige hæver sig med dybe afgrunde mod vandet, hvor bølgerne brød og sprøjtede højt. Midt på åsen sås et vandfald. Øen er frodig og grøn - “dækket af det rigeste grønne”. Vulkansk oprindelse, syv kilometer i omkreds, tre kilometer fra vest til øst og endnu smallere fra nord til syd.

 

Bounty Bay på Pitcairn

Øens position: 1773 er udgivet et værk af John Hawkesworths “An Account of the Voyages for making Discoveries in the Southern Hemisphere”. Her angives øen Pitcairn til at ligge på 25°02' S.Br og 133°21' W.Lg. Denne position var opnået ved simpel udregning baseret efter solhøjden ved middagstid, men længdegraden var meget usikker på dette tidspunkt og således var øens officielle adresse næsten et par hundrede nautiske mil længere mod øst (25°04' S.Br, 130°16' W.Lg.) Man kunne altså opholde sig her temmelig ugenert. Harrisons ure laver senere om på denne usikkerhed - se historien "Et ur".

Datoer:

1767 - ses øen første gang af europæere på sluppen Swallow og navngives Pitcairn.

28/4 1789 - mytteriet på Bounty ud for Tofua-øen i Tongagruppen.

21/9 1789 til 23/3 1791 - Bounty på Tahiti

Januar 1790 - Fletcher Christian og Co. indtager øen Pitcairn. Øen er ubeboet.

Februar 1808 - genopdages øen af kaptajn Mayhew Folger fra det amerikanske sejlskib og sælfangerskib; Topaz.

 

Persongalleriet:

Bountys folk   - og deres kvinder

 Fletcher Christian 24 år                 Maimitu, “Isabella”, “Stormasten”

 Edward Young 21 år                     Taurua

 Alexander Smith 22 år                  Balhadi

 John Mills                                    Vahineatua, “Prudence” 15 år

 William Mc.Coy                            Teio, “Mary”

 Matthew Quintal                           Tevarua, “Sarah”

 John Williams omkring 30 år          Faahotu, “Fasto”, (senere Hutia)

 Isaac Martin                                 Susannah

 William Brown “omkring de 30"      Tihuateatuaonoa, “Jenny”

 

De indfødte mænd  - og deres kvinder

 Minarii                                         Moetua

 Tetahiti                                        Nanai

 Tararu                                         Hutia

 Te Moa

 Nihau

 Oha/Hu

 

Hvornår døde de og i hvilken rækkefølge?:

 Faahotu, “Fasto” falder ned af klippen, da hun er ude at samle æg.

 Tararu og Hu dør af at spise forgiftet fisk, formentlig stod Hutia bag det.

 Isaac Martin - dræbt 1793, Te Moa skærer hans hals over.

 John Mills - dræbt 1793, Nihau slog ham med en kølle, og skar hans hals over.

 Fletcher Christian - dræbt omkring 1793 , skudt af Minarii.

 William Brown - dræbt 1793, dræbt af Tetahiti.

 Minarii - dræbt 1793, Quintal dræber ham i kamp, skubber ham ud over  en klippe.

 John Williams - dræbt 1793

 Te Moa, Tetahiti og Nihau bliver slået ihjel af Jenny, Prudence og Hutia.

 William Mc.Coy - begik selvmord(?) 1795

 Sarah - kaster sig ud fra en klippe og dør, forfulgt af den vanvittige Quintal

 Mathew Quintal - dræbt af Young og Smidt 1798

 Edward Young - død af asthma 25/12 1800

 Alexander Smith/John Adams - død af ælde (!) 5/3 1829

 

http://dyf.dk/http://javascript:magnify('searchs.pl/?magnify=et0294e&flash=&dev=')

Små YouTube videoer fra Pitcairn:
http://www.youtube.com/watch?v=ABrrIytLWSY&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=9i1T9h7VXjs&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=l_iid8kOkII&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=mISo_genoNw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=xUthb2tSNw4&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=4yxHEH_ppI4&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=ZwhWwVWYmPQ&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=A4FgzK8em3Q&feature=related

Kilder:

Nordhoff og Hall: Pitcairn-øen (Gyldendal 1936)

Arne Falk-Rønne: Mytteri i Sydhavet - i Bountys kølvand. (Arne Falk-Rønne og Chr. Erichsens Forlag 1987).

Lidt om Hall 

En lidt flad udlægning i Den Store Danske:

Pitcairn, lille ø i det sydlige Stillehav 2000 km SØ for Tahiti, britisk område; 4,5 km2. De 52 indb. (2004) udgør et af verdens mest isolerede samfund. Øen er af vulkansk oprindelse og har stejle kyster. Klimaet er tropisk og blæsende; vegetationen er præget af kokospalmer og nåletræer. Indbyggerne bor alle i Adamstown på nordkysten og ernærer sig hovedsagelig ved selvforsyningslandbrug. Eksportindtægter kommer især fra øens frimærke- og møntudgivelser. Normalt besøges Pitcairn af færre end ti skibe om året. Til øgruppen hører også småøerne Ducie og Oeno foruden Henderson Island, som med en enestående natur er udpeget som UNESCO World Heritage Site. Der var spor af en tidligere polynesisk beboelse, da ni af mytteristerne på Bounty sammen med 19 polynesiere i 1790 bosatte sig på Pitcairn. Mytteristkolonien blev i 1808 fundet af et amerikansk skib. I 1856 blev øens 194 indbyggere flyttet til Norfolk Island, men seks familier vendte hjem efter få år og blev dermed forfædre til en stor del af de nulevende indbyggere i dette det sidste britiske territorium i Stillehavsområdet.



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004