Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Kaperkaptajn Jens Lind

Det er en bog, der hedder sådan, og på forunderlig vis ligger den sig et sted mellem Englandskrigene og Slaget om Anholt, samt ikke mindst baggrunden for disse hændelser. Kaptajn Lind var kongelig udnævnt kaperkaptajn og levede fra 1776-1841 og var "en af de mest fandenivoldske kaperkaptajner", og han er en mand, der har krav på en vis respekt, som "farverig og sagnomspunden nationalhelt" omend han er mindre kendt.

Tidligere var der en bog, der hed "Danmarks Kapervæsen 1807-14", der gør sig skyld i en fejl med at blande en Jens Lind i København sammen med vores Jens Lind, der er fra Helsingør. Senere bøger, der omtaler Jens har brugt denne bog, som reference, så tro ikke på alt, som du kan læse om Jens Lind. Københavneren var godt 10 år ældre og var koffardikaptajn, men har formodentlig aldrig været involveret i noget kapertogt, men han var investor og reder, og i sidste tilfælde for Jens Linds første tre fartøjer fra Helsingør.

Han har arbejdede hos en færgemand i Helsingør og beskrives af den samtidige Niels Bache som noget af en "udhaler" og en "vindbeutel", men "rask og uforfærdet indtil dumdristighed". Han redder sig en bjærgeløn for en galease, der var ved at blive skruet ned af isen i sundet, og han bliver gift med en anden færgemands enke og blev således i en ung alder selv færgemand.

Både direkte og "mellem linierne" aner man en levemand, der ikke skyede noget middel for at promovere sig selv. Måske var han noget af en eventyrer, hvilket mange ting kunne tale for og særligt udspekuleret har han ikke været, da han lever stærkt i ungdommen men dør fattig. Der er klart stof i ham som en Svend Gynge eller en Tordenskiold og det er formodentlig fordi han ikke har haft et mere specielt tilnavn, at han ikke er blevet kendt i alle klasser i folkeskolen.

Englandskrigen var startet 12. marts 1801 og Københavns bombardement var fra 2. til 5. september 1807 og København overgav sig den 6. september og englænderne forsvandt med den danske flåde (17 linieskibe, 17 fregatter og 16 mindre skibe samt 26 kanonbåde, og de ødelagde de på stabel stående nybygninger). Nu kommer der udstedelser af kaperbreve, som er en slags legaliseret sørøveri eller et nyudnævnt søhjemmeværn, om man vil, men også med ret til at angribe. Jens Lind er en af de første, der får et sådant bevis dateret den 2. november 1807.

Vi er stadig i krig med englænderne (Englandskrigen slutter først 1814). Han havde faktisk været på et lille kapertogt den 30. oktober 1807, og han har den noget forvovne frækhed at henvise til dette "sørøveri" i hans ansøgning om et kaperbrev: "I min færgejolle "Håbet"...  ...opbragte af mig tagne Engelske skib Lord Nelson som til vedkommende Holmens Scheff er afleveret". Kaperbrevet blev udstedt uden den mindste misbilligelse af forløbet.

1808 har et dansk interessentskab udrustet et dansk kaperskib; Cort Adeler med 20 kanoner og 90 mands besætning. Skibet sejler med en minimal succes og af omveje får Jens Lind tilbudt skibet. Han får kaperbrev til det den 8. juni 1808. Ud fra beskrivelserne har han fremtrådt som ikke så lidt af en laps - altså helt i tråd med de velrenomerede sørøvere. Han sov altid ombord og havde fast base på Helsingør Red og har således været noget af en torn i øjet på chefen for de engelske krigsskibe, der var permanent stationeret i Øresund for at hjælpe konvojerne igennem.

Englænderne angreb med barkasser - store rofartøjer - og halvandet hundrede marinere. I sidste øjeblik får man iværksat forsvaret på Cort Adeler og angrebet ebber ud efter 20 minutter, hvor englænderne led store tab på blanke våben. De bliver fulgt på vej af kardæsker fra kanonerne, hvoraf i hvert fald een var en fuldtræffer. Men ud over det lå det lidt tungt med "indtjeningen" på kaperskibet (investorerne intereserede sig mere for kapring og udbytte end for forsvar), og efter et frugtesløst sommertogt forlod han skibet og fik kaperbrev til sin gamle færgekutter "Håbet" den 17. september 1808.

På Håbet var besætningen noget broget - en hjemvendt musiklærer fra Ostindien, en lejlighedsdigter og lignende - hvilken vennen Niels Bache påtalte og typisk for vor kaptajn svarede han eftertrykkeligt: "Når bare jeg har een sømand i båden, så kan de andre gerne være bønder, og Satan skal døje ondt for at kede sig, når det ikke behøves". Han rekrutterede på samme måde som fremmedlegionen: "Vil man have en uddannet kamphund, skal man starte med at rekruttere en baggårdskøter. En som ikke har så meget at miste".

De angriber et armship med 10 kanoner; Stansport", øst for Læsø. De entrede den og fik flaget strøget på under 4 minutter. Berlinske Tidende skrev om det og kaptajn Lind var ved at blive en folkehelt. Lidt senere tog de en kuf med en stor manufakturladning, der gav 120.000 rigsdaler (400 gange en årsløn for en sekondløjtnand i flåden). Det har været givtigt at være i kapervæsenet.

 Nu vil jeg ikke fortælle mere, men håber at nogle skulle få lyst til at læse bogen, der fortæller om hans meritter til hans død.

Christian Bruun Borup



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004