Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Galathea om Sortskæg

12. november 2006 kl. 06:44 .

JV Xtra
 

Galathea: Den ægte pirat af Caribien

Lars Lindegaard Thorsen

Det er snart 300 år siden, at den navnkundige pirat Sortskæg fik hugget hovedet af og ikke længere kunne sprede skræk og rædsel i Caribien og langs den amerikanske østkyst.

Men hans flagskib, den 250-tons tunge fregat »Queen Anne’s Revenge«, ligger stadig lidt over to kilometer fra North Carolinas kyst, hvor det stødte på grund og sank i juni 1718.

Her har arkæologer fundet både skibsklokken, guldstykker, vinflasker, kanoner og sågar en urinvejssprøjte af tin, der blev brugt til at behandle syfilis ved at indsprøjte små mængder af kviksølv direkte i synderen.

»Denne ekspedition er den første, hvis mål har været fuldstændigt at dokumentere og finde disse kulturgenstande,« forklarede chefarkæolog Chris Southerly til CNN.

Han knyttede også en kommentar til resterne fra sørøverskibets spøjse medicinskab.

»Et ordsprog fra den tid lyder: »En nat med Venus og en måned med kviksølv«. Men kviksølv kan slet ikke kurere én,« lød det fra Southerly, der hver dag sammen med sit 13 mand store hold dykker seks-syv meter ned til »Queen Anne’s Revenge«s sidste havn på bunden af Atlanten.

Skibet var oprindeligt et fransk slaveskib ved navn »La Concorde«.

Det fragtede sort arbejdskraft fra kolonierne i Afrika til den nye verden, men i november 1717 blev det bordet af Sortskæg og hans kumpaner ud for den caribiske ø St. Vincent.

Selv om »La Concorde« kun havde 20 kanoner, da Sortskæg vristede det ud af franskmændenes klør, fik han hurtigt bugseret endnu 20 kanoner om bord. Skibet blev omdøbt og udgjorde flagskibet i hans »flåde« på i alt fire skibe.

Inden det kom så vidt begyndte Sortskæg sin karriere som sømand i tjeneste for briterne. Han og hundredevis af andre fik udstedt et såkaldt kaperbrev, som gav tilladelse til at opsøge og destruere skibe, som var fjender af det britiske imperium.

Det skortede ikke på bytte, for den spanske arvefølgekrig rasede stadig i Europa, og Sortskæg var fri at tage sablen i munden og kaste sig ind over rælingen på ethvert fransk eller spansk skib, som piratens storsejl kastede sin skygge over.

Ifølge overleveringer bandt Sortskæg langsomt brændende hampereb og tændte lunter fra skibets kanoner til sit skæg for at virke så frygtindgydende som muligt inden en bording.

Det skræmmende billede af Sortskægs glødende hoved omgivet af en sky af røg er måske medvirkende til, at mange fortællinger om ham involverer sataniske magter.

Ud af det krudtsodede skæg skulle han blandt andet have råbt: »Lad os lave vores eget helvede og se, hvor længe vi kan holde det ud,« og »Kun mig og djævlen ved, hvor skatten er gemt, og den, der lever længst, får det hele.«

Da den spanske arvefølgekrig sluttede var han blevet så uovervindelig på de bølgende slagmarker, at han valgte at bruge resten af sine dage som fredsløs pirat uden nogen nations beskyttelse.

I juni 1718 gik det dog galt, da »Queen Anne’s Revenge« løb på grund ud for North Carolinas kyst. Uden det slagkraftige flagskib valgte Sortskæg at opgive piratlivet. Han blev benådet af North Carolinas guvernør og flyttede ud til en ø ved navn Ocracoke på et af de mange rev ved Amerikas østkyst.

Men i længden kunne Virginias guvernør Alexander Spotswood ikke leve med Sortskægs nære tilstedeværelse. Den 22. november 1718 gik guvernørens tropper i land på Ocracoke under ledelse af løjtnant Robert Maynard, og her blev Sortskæg og hans mænd (»tretten hvide og seks negere« ifølge Maynards rapport) nedkæmpet, og Sortskægs hoved sat på en pæl på Maynards skib »Adventure«.

 



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004