Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Tidslinie for sørøvere

- med særligt blik for Colombia.

789 Vikinger som sørøvere (Lindisfarne i 793)

1492 Columbus opdager America

? Kong Ferdinand og Isabella erklærer "Hele halvkuglen tilhører Spanien"

? Pedro Alvarez Cabral (portugiser) rejser krav om andel af det nye kontinent med base i Brasilien

1493 Paven forsøger at forlige parterne: Portugal får alle "ikke-kristne" lande øst -, og alle "ikke-kristne" vest for en linie tilfaldt Spanien.

1494 "Linien" blev trukket 370 SM vest for Kap Verde-øerne.

1509 Henrik den VIII af England opbygger en flåde, der formentlig strutter af kanoner.

1513 Spaniolerne udkommanderer to karaveller til beskyttelse af Cuba mod "franske tyve", så de var der da.

1516 Den spanske inkvisition på Cuba

1519 Hernando Cortés lander på Mexicos kyst

1531 Francisco Pizarro går i land i Peru

Mindst en gang om året sender Spanien to galeonsflåder afsted til hhv. Cartagena/Portobelo (Los Galeones til Tierra Firme) og til Veracruz i Mexico (La Flota). Ofte indtil 40 skibe. Fra 1537 bliver flåderne eskorteret af tungt bevæbnede krigsskibe.

1537 Fyrre franske fribyttere på øen Guerino v/ Honduras.

1542 Franske fribyttere angriber Santa Marta, Colombia.

1543 Franskmænd og englændere i forening erobrer Cartagena

1552-57 Den spansk-franske krig.

1553 William Hawkins dør. Havde sejlet en formue hjem på "sort elfenben", som han smuglede ind i de spanske kolonier.

1555, 14. juli. Plyndrer Francois le Clerc og Jacques Sorès; franske protestantiske fribyttere, Habana og drog de afsted med et vældigt bytte.

1555 Franske fribyttere plyndrer Cartagena.

1565 Miguel López sejler over Stillehavet med fem skibe og 400 mand og begyndte koloniseringen af Filipinerne for Spanien.

1568 Dronning Elizabeth bestiger tronen og støtter John Hawkins; søn af William. Han bliver kaper. En af hans underordnede kaptajner hedder Frances Drake.

1567 John Hawkins og Francis Drake på nippet til at blive fanget ud for Veracruz af den spanske flåde.

1571 Den spanske Inkvisition i Mexico.

1572 Drake sejler afsted med to skibe Pasha og Swan og indtager Nombre de Dios, da karavanen til Los Galeones dukker op. (Tredive tons sølvbarer bl.a.).

1577 13. dec. Drake tager på togt i The Golden Hind. Bliver den første englænder syd om Kap Horn og han plyndrede Chiles, Perus og Mexicos svagt befæstede havnebyer. 1579 Sir Frances Drake plyndrer alle havnene fra Guatemala til California. 13. april 1579 Guatulco plyndres af Drake. 1579 Drake erobrer Nuestra Señora de la Concepción (spansk guldskib) ud for Equador. Lige nord for det nuværende San Francisco gjorde han krav på New Albion for England. Han fortsatte vestpå over Stillehavet og kom igen til Plymouth efter 2 år og ti måneders fravær og historiens anden jordomsejling.

1581 Den spanske inkvisition i Peru.

1585 Den spanske kong Philip II er rasende og en krig er uundgåelig, og Sir Drake drager afsted med en meget stor og svært bevæbnet flåde for at svække Spanien i Caribien. Santo Domingo på Hispaniola overgiver sig. 1585 Cartagena overgiver sig. Drakes plan om at lave base i Cartagena forpurres af tab og febersygdomme. Via Cuba og Florida sejlede han hjem juni 1586. 2. generation af Hawkins-familien var med Sir Richard Hawkins.

1587 Thomas Cavendish plyndrer alle havnene fra Guatemala til California

? Korsarer bliver et problem for spaniolerne. Juan Florin, Juan Terrier og Jean d’Ango. Florin bliver senere fanget og tilstår at have plyndret og sænket 150 skibe, galejer og galeoner.

1588 den 28. juni, Den uovervindelige Spanske Armada angriber England og bliver slået i Den Engelske Kanal bl.a. ved Drakes hjælp. Spanien forvinder aldrig tabet og fra nu af går det tilbage for Spanien.

1589 De store forte i Cartagena, Portobelo, San Juan de Ulúa, Habana, Magellanstrædet, St. Augustine, Puerto Rico og Santo Domingo bliver tegnet af europas fineste militærekspert Juan Bautista Antonelli.

1591 Sir Richard Grenville bliver dræbt under forsøget på at opbringe en spansk skatteflåde ved Azorerne.

1593 Sir Richard Hawkins kaperkaptajn på Dainty plyndrer Valparaiso i Chile, men bliver fanget af spaniolerne og først løsladt 1602

1595 Sir Walter Raleigh lavede en ekspedition til Orinocofloden, men fandt kun begrænsede mængder. Desuden overflad på San José i Trinidad

1596 Drake laver nyt raid på Nombre de Dios, men bliver syg og dør.

1598 6. juni, San Juan på Puerto Rico gøres til engelsk base af Lord George Clifford, men belejrerne angribes af en tropesygdom og må rømme stedet. "Dronning Elizabeths sidste store kapertogt"

1617 Sir Walter Raleigh erobrer en spansk by i Venezuela uden at finde guld og spaniolerne krævede henrettelse, hvilket han blev 1618

1623 Englænderne koloniserer Saint Kitts (Saint Christopher Island)

1625 Franskmændene erobrer halvdelen af Saint Kitts - først fred 1628).

1628 september. Piet Heyn (hollænder) tager en stor spansk sølvflåde ud for Cuba.

1635 Kardinal Richelieu danner l’Association des Seigneurs des Islas de l’Amérique og den tidligere pirat Pierre Belain d’Esnambuc; Saint Kitts erobrer, som leder af de militære aktioner.

1640 Den franske buccaner Levasseur indtog Tortuga og lavede et fort der.

1655 Erobrer England Jamaica (Penne og Venables) efter et mislykket angreb på Hispaniola.

1655 Franskmændene erobrer Tortuga og de der værende englændere flygter til Jamaica.

1665 Pierre le Grand tager en spansk galleon ved et frækt angreb ud for Tortuga

? Montbars l’Exterminateur sluttede sig til en organisation, der hed Kystens Brødre og den franske korsar de Gramont og en englænder. I alt bestod flåden af 50 skibe og 960 mand, der ved et snarrådigt angreb ordnede Maracaibo på Sydamerikas nordkyst.

1678 Le Chevalier de Gramont plyndrer igen Maracaibo, men uden det store udbytte og i stedet sluttede han sig sammen med Van Horn og Laurens de Graaf til et angreb på Veracruz med et endog rigeligt udbytte. Kort efter - måske samme år - indtog han Campeche og blev der i to måneder.

? Jean-David Nau, kaldet L’Olonnois får en opblomstring fra Tortuga. Han torturerede sine fanger og dræbte dem allesammen bagefter. Han overraskede og sænkede 4 brigatiner i Puerto Principe på Cuba.

1667 L’Olonnois plyndrer Maracaibo med et stort udbytte. Bagefter Puerto Cabello i Venezuela og øerne Las Perlas, hvor han bliver angrebet af en stærk spansk flotille, slipper væk, men bliver dagen efter dræbt og spist af nogle indianere.

1668 Henry Morgan udnævnes som leder af piraterne af Jamaicas guvernør, med oberst-rang. Han angriber samme år Puerto Principe på Cuba og Portobello. Det sidste var svært, men de fik et fint udbytte.

1669 Henry Morgan angreb Maracaibo og Gibraltar længere inde i bugten. De havde lidt besvær med at komme ud af bugten igen, men Morgan brugte et brændende skib som rambuk.

1671, 8. januar, Laver Henry Morgan sit berømte angreb på Panama. De startede ved San Lorenzo fortet ved Rio Chagres’ munding 27. dec. 1670, som blev indtaget efter en hård kamp. Den 8. januar går de ind i Panama, der overgiver sig efter kun 3 timers kamp. De er så udmattede af kampen, at de ikke kan forhindre de rigeste i at flygte fra byen, men de bliver der i tre uger og får et godt bytte.

1674 Kort før angrebet på Panama havde englænderne og spaniolerne sluttet fred, så spaniolerne var forståeligt nok noget sure over angrebet og man fandt på at gemme Morgan af vejen som vicedguvernør på Jamaica efter at han var blevet slået til ridder. Han døde i 1688 53 år gammel.

1697 den 3. maj, Frankrig angriber den stærke spanske fæstning Cartagena og byen overgiver sig. Man fik et stort bytte.

1741 forsøger Vernon at indtage Cartagena, der på daværende tidspunkt opfattedes som "nøglen til alle spanske besiddelser" i Syd- og Mellemamerika. Det blev et forsmædeligt nederlag for Vernon. Læs historien under "Det glemte slag"

1856 underskriver samtlige europæiske søfartsnationer en aftale, der forbød kapersejlads.



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004