Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Magellan, verdens første jordomsejler - eller var han?

Magellan
Refereret af Christian Bruun Borup

For 500 år siden anduvede et ukendt skib Sevilla. Af besætningen var kun 18 udmarvede og sultne mænd tilbage. Men dette skib havde lige gennemført en rejse af størst mulig betydning. Det ændrede historiens gang og ændrede vores livsstil siden dengang. Året var 1525 og skibet hed Victoria. Det første skib, der havde sejlet jorden rundt. Denne rejse åbnede det sidste ocean, skabte nye handelsruter og viste planetens sande størrelse. Det var en triumf for mennesket. En episk fortælling om mod og udholdenhed, om sult og mytteri, heltemod og død. Det gjorde Ferdinand Magellan til en af verdens mest berømte opdagelsesrejsende. Men bag sagnet om hans opdagelse skjuler der sig en anden historie.

Magellans rejse er legendarisk, men den sande historie fortælles sjældent. Han planlagde ikke at sejle jorden rundt. Men en række hændelser gjorde hans ambitiøse rejse til en virkelig historisk rejse, der begyndte den 21 september i 1519. De stod ud fra Spanien mod det ukendte. Skibets skribent Antonio Pigafetta dokumenterede begivenheden. ”Flåden blev udstyret med alt, hvad den trængte til. De fem skib, der havde mange nationaliteter blandt besætningen på 241 mand, var klar til afgang. Vi satte sejlet til drønet fra artilleri”. For kommandørkaptajn Magellan virkeliggjorde rejsen en drøm, som han havde forberedt i fem år. Den målbevidste portugiser tog sit livs største risiko. Hans rygte, rigdom og liv afhang af ekspeditionens udgang. Blandt flådeofficererne var en kaptajn Juan Sebastian Elcano. Denne unge spanier skulle komme til at spille en rolle på denne episke rejse.

Magellans mål var at finde en spansk handelsrute til verdens dyrebareste vare. Krydderier. I 1500-tallet var de mere værd end guld. Men de var uden for rækkevidde af Spanien. I 1494 opdelte paven verden mellem to af verdens førende sømagter. Spanien fik handelsrettighederne over den vestlige del af verden, mens Portugal havde den østlige del. Dermed også den eneste kendte rute til krydderiøernes rigdomme. Nu om dage kendt som Molukkerne (i Indonesien). Magellan ville finde en vestlig rute til øerne gennem spansk farvand. Det var en mageløs plan. En sådan sejlads var ikke foretaget før og ingen vidste om ruten eksisterede. Hvis han fandt ruten, ville Spanien blive verdens rigeste nation og Magellan ville få sin del af rigdommene.

Han fik skibskommandoen over fem robuste handelsskibe. De var særligt udformede til at klare det åbne hav. Magellans planlagte rute bragte ham til ikke kortlagte områder. Mange mente at det var en umulig rejse. Den tids kort sluttede ud for Brasilien og alt land syd herfor manglede at blive kortlagt. Hans planlagte rute var således – såvidt man ved – blokeret af Sydamerika. Samtidige kilder skriver, at Magellan påstod, at han kendte til en passage syd for Sydamerika, der ville føre flåden til krydderiøerne. Enten kendte han den eller også var det en satsning. Uanset holdt han kortene tæt til kroppen.

Magellan afslørede aldrig, hvor fra han kendte til passagen. Men hans kilde var sandsynligvis bare et rygte blandt 1500-tallets søfolk. Kommandørkaptajnen afslørede ikke alle detaljer om ruten, for så ville folk ikke havde turdet tage med ham på den lange rejse. Han var fast besluttet på at trodse havets voldsomme storme. Det var ekstremt farligt at holde besætningen i uvidenhed. Det ødelagde næsten hele ekspeditionen. Hvad var det med denne målbevidste mand, som drev ham til at tage sådan en stor risiko. Han var en kontrasternes mand. Han var ikke høj, meget selvsikker men ikke arrogant. Han pralede ikke af sin adelige baggrund eller lignende. Han var en mand af få ord og som kærede sig om sin familie. Meget mere ved man ikke. Manden forsvinder bag projektet. Men man ved, at han gjorde tjeneste som soldat i otte år i den portugisiske flåde i det Indiske Ocean. Her blev han kendt som en fighter, en vovehals og en efterstræber af ære, men han vendte ikke hjem til en heltemodtagelse. Han vendte tilbage til Portugal og blev ringeagtet af hoffet. Så sagde han til sig selv, at han ville ”gøre noget, som beviser at disse personer tager fejl. Jeg vil fuldføre det som Colombus påbegyndte og overgå Vasco da Gamas rejse om Afrika ved at sejle syd om Sydamerika”.

I Magellans ungdom havde søfarende risikeret alt i jagten på krydderier. På den måde fik de en fortjent plads i historiebøgerne. De inspirerede Magellan til at gøre krav på den sidste store opdagelsesrejse. Han blev besat på at opnå dette fantastiske mål.

Det var første gang han havde været kaptajn på et skib og Atlanten havde krævet mange liv. Den 3. oktober 1519 blev vejret dårligere. ”Kraftigt bygevejr med kastevinde slog imod os. Eftersom vi ikke kunne komme frem var vi nødsaget til at stryge sejl. Vi drog frem og tilbage på havet i venten på at uvejret skulle aftage. Det var forfærdeligt voldsomt”. Den tids skibe kunne rulle voldsomt i søen og søfolkene var bange og bad til Gud om guddommelig indgriben, hvilket de faktisk fik. I masten kom der Sankt Anselms ild i rigningen, som var til stede i to en halv time medens stormen aftog.

Næsten fire måneder efter at de havde forladt Spanien nærmede de sig Sydamerikas kyst. De gik i land i en bugt i nærheden af nutidens Rio de Janairo. Herfra fulgte de den langstrakte kyst sydpå. Under vejs gjorde Pigafetta mange fantastiske observationer. ”Der var flere papegøjer end man kunne tælle, der er også mange aber, der næsten minder om små løver. Der er også så mange flyvefisk, at de ser ud som en ø i havet. Menneskene her maler sig med ild over hele kroppen og i ansigtet. De spiser desuden kødet af deres fjender”.

Til sidst nåede de 35 grader syd, ”verdens ende”. Det længste vesterlændinge havde været langs Sydamerikas kyst. Vidnesbyrd tyder på at Magellan troede, at passagen var lige her. Kysten drejede skarpt mod vest uden land i sigte sydpå. Stedets officielle navn var Kap Sankt Mary og man troede at der var en passage derfra til Sydhavet. Efter 15 dages udforskning indså de at der ikke var nogen passage, men at det var en gigantisk vig, som strakte sig 300 km ind og var 200 km bred. Det var mundingen til Rio de la Plata. Dte Magellan var sejlet ind i en blindgyde. Hans vished om passagen faldt fra hinanden. Men det var utænkeligt at vende tilbage. Han besluttede at træde over den kendte verdens grænse til hvor ingen europæer havde været før. Han sejlede sydpå langs en kyst han døbte Patagonien til et af verdens vildeste oceaner og ind i vinteren.

De fortsatte sydpå i tre måneder uden tegn til at finde nogen passage. Forsyningerne blev færre og dagene blev kortere. 31. marts 1520 kun et par dages sejlads fra Antarktis, søgte de ly i en bugt, som de døbte Sankt Julian. Mændene var forfrosne, sultne og udmattede. Moralen havde nået den absolutte bund. Da Magellan til sidst mindskede rationerne fik folkene nok. Hans kaptajner krævede skriftlig garanti på at de vendte tilbage til Spanien. Utænkeligt for en mand, der havde satset alt på at finde en passage gennem Sydamerika. Hele ekspeditionen var nu i fare. Magellan havde mistet nogle kaptajners loyalitet og dermed også sine mænds. Kulden, sulten og manglen på tiltro til deres lukkede kommandørkaptajn førte til én ting: Mytteri.

En af oprørslederne var kaptajn på Concepcion, Gaspar Casada. Han lovede at vende tilbage til Spanien med Magellan ryddet af vejen. Magellan var isoleret. Han var nødt til at handle hurtigt. Han sendte sin loyale banjermester til en af de oprørske kaptajner med en ganske særlig meddelelse: Banjermestern dræbte kaptajnen med en kniv. Uden kaptajnen gav besætningen hurtigt op. Magellan tog kontrol over skibet og hindrede de andre i at flygte. På den måde kunne han slå mytteriet ned. Men han var nødt til at forny sin autoritet hurtigt og tydeligt. Han dræbte kaptajn Casada, som et afskrækkende eksempel. Der måtte ikkeherske nogen tvivl om hans suverænitet.

Med mytteristerne på plads var det tid at slå lejr for vinteren. Det må have været en forfærdelig oplevelse, for der var ikke ret mange forsyninger tilbage. Forholdene forværredes yderligere. Skibet Santiago blev slået i stykker mod klipperne. Men intet kunne få Magellan til at vakle.

Efter syv måneders venten var det tid at fortsætte for at finde passagen. De nu fire skibe fortsatte sydpå langs Patagoniens kyst. De undersøgte alle vige uden held. Til sidst opdagede Magellans mænd en ledetråd: Hvalknogler. De indebar en mulig vandringsrute til det åbne hav. Den 21. oktober 1520 opdagede vi mirakuløst et stræde, som vi døbte ”De 11.000 jomfruers forbjerg”. Efter næsten et år fandt de en vig, som fortsatte længere og længere ind. Noget endnu mere spændende var at vandet var salt, så vigen måtte være forbundet med andet saltvand. I håbet om, at de nu endelig havde fundet passagen til fjernøsten, drog flåden af sted. I den vestlige ende førte et snæver passage til en bugt. Yderligere en passage fandtes bag den. De begav sig ind i strædet.

De fandt en labyrint af øer og blindgyder. Strædet snoede sig frem og tilbage og var omgivet af bjerge. For de fleste i besætningen, så der ikke ud til at være en vej ud. Magellans mænd blev mere og mere forvissede om, at det var endnu en umulig opgave. San Antonio modsatte sig sine ordre og ville vende hjem til Spanien. Det var et knusende slag for San Antonio havde forsyningerne som Magellan regnede med til den fortsatte rejse. Han beordrede sine tre skibe til at fortsætte WNW. En skræmmende rejse igennem et stræde, som vi nu ved er 530 km lang. Eftersøgningen fortsatte i 38 dage, før Magellan fik de nyheder han havde ventet på. Stillehavet. Han havde fundet den sagnomspundne passage. ”Kaptajnen græd af glæde” for vi havde ventet på dette meget længe.

I 400 år var Magellanstrædet handelsruten til Stillehavet, indtil man sprængte sig vej igennem Panamakanalen.

Magellan og hans mænd håbede at det var starten på noget endnu større. Den 28. november 1520 førte Magellan flåden nordpå. Havet var så roligt, at han døbte det Stillehavet. ”Himlen var enorm og horisonten synes aldrig at ende”. Selv nattehimlen var anderledes. De gudfrygtige sømænd forundredes over Sydkorset og opdagede noget mærkeligt på himlen. Flere små stjerner er samlet i form af to skyer og imellem dem er der to svage stjerner, som langsomt bevæger sig. Næsten 400 år senere blev stjerneklyngerne identificeret som to af de nærmeste galakser. De Megellanske skyer hjalp astronomer til at størrelsesbestemme universer og bevidne stjerner dø.

Den 18. december 1520 satte flåden kurs mod NW, mod Stillehavets hjerte, men Magellan havde begået en stor fejl uden at vide det. Han troede at han befandt sig tre dage fra Krydderiøerne. Men den tese byggede på datidens kort over den kendte verden, der igen var baseret på Potolemæus' arbejde fra 100-tallet, der anslog jordens omkreds til ca. 29.000 km. Kommandørkaptajnen skulle komme til at opdage at Ptolemæus havde regnet forkert med over 11.000 km. Den resterende overflade, 28% af jordens overflade udgøres af Stillehavet. Magellan førte sine mænd ud på et gigantisk og tomt ocean. Ugerne gik og besætningerne begyndte at sulte igen. ”Vi spiste oksehuderne, der sad under hovedbommen for at bommen ikke skulle beskadige takkelagenet. Vi spiste gamle pulveriserede beskøjter, som var fulde af orm og stank af urin fra rotter. Nogle af os kunne ikke få nok af rotterne, som solgtes for en halv ecu af stykket. Jeg kan ikke forestille mig at nogen kommer til at foretage en lignende rejse”. Sidst i januar 1520 havde Magellan sejlet tusindvis af kilometer mod NW over åbent hav uden ophold. ”Vi fik aldrig land i sigte bortset fra to ubeboede øer, hvor vi kun fandt fugle og træer. Vi kan ikke kaste anker for der er ingen bund at finde”.

Efter flere måneder uden land, må selv Magellan havde haft sin tvivl. Men fem måneder og 20.000 km efter de forlod Magellanstrædet gav dem endelig landkending 10 grader nord for ækvator ved Filippinerne. Magellan havde på mageløs vis ført sine folk i sikkerhed. Krydderiøerne lå nu kun et par dages sejlads sydpå. Hans satsning havde givet resultat. De filippinske øer, må have været det rene paradis i deres øjne. Der var frisk vand, frodig regnskov fyldt med frugt og lokalbefolkningen virkede venligtsindede. Magellan sikrede ruten til Krydderiøerne ved at erklære Filippinerne for spanske. Mest effektiv var kristendommen. For at få menneskene her til at konvertere måtte de overbevises om at det var det værd. Han brugte sit krigsmateriel til at overbevise befolkningen og samtidigt fik han dem til at sværge troskab til den spanske konge.

Ved daggry den 27. april 1521 gik Magellan og 50 af hans mænd i land på Mactans strande. De gik imod 1000 LapuLapu-krigere. Magellan fik et spyd i låret og blev dræbt. Således sejlede Magellan aldrig jorden rundt og kom ikke engang til Krydderiøerne. Korset, som Magellan rejste på øen står nu i et lille sekskantet kapel.

De tilbageværende mænd vidste at krydderi-øerne lå i nærheden og den nye kaptajn på Victoria blev Juan Sebastian Elcano. Historien har fornægtet ham i denne episke fortælling, men Elcano betød held, for omsider fik de krydderiøerne i sigte. Den 28.000 km lange rejse havde kostet 100 mænd livet der i blandt kommandørkaptajnen. Men resten af besætningen kom til Krydderiøerne.

De måtte nu vælge at sejle vest på gennem fjendeland eller den samme vej tilbage. Et skib, Trinidad sejlede øst og det andet Victoria sejlede vest. Trinidad faldt hurtigt i portugisernes hænder, lasten blev beslaglagt og skibet brændt og besætningen kom i fængsel. Victoria sejlede i ukendt farvand for at slippe forbi portugiserne. To måneder og næsten 5.000 km senere kom de ud for forfærdelige storme så kraftige at masten knækkede. Forsyningerne blev knappe igen. Skørbugen bredte sig. Hævet tandkød. 25-30 mænd blev syge og 19 døde. Det er ironisk at skørbug skyldes mangel på skørbug og lasten var for en stor del kryddernelliker, der er rig på C-vitamin. På vejen hjem til Spanien døde over halvdelen af skørbug eller sult. Elcano undgik skørbugen fordi han spiste kvædegelé og sikkert af samme grund havde Pigafetta kræfter til at fortsætte med at skrive. Uden hans dagbog havde vi ikke haft kendskab til Elcanos imponerende sejlads. Han førte skibene omkring Kap Horn hjem til Spanien. Af de 214 mænd der startede vendte kun en håndfuld hjem.

Mandag 8 september 1522 kastede de anker ved Sevillas mole. Af de 60, der var sejlet fra Molukkerne var kun 19 syge mænd tilbage. Victoria blev det første skib, der sejlede jorden rundt og det forvandlede teorien om en rund jord til et ubestrideligt faktum.

De overlevende sømænd fik ikke den rigdom de havde drømt om, for kongen overtog lasten som kompensation for de mistede skibe. Pigafetta blev ignoreret af det spanske hof og vendte hjem til Italien. Hans dagbøger er stadig den bedste redegørelse for turen. Elcano ville på en ny jordomsejling for at få fat i flere krydderier, men han kom aldrig frem. Han døde af skørbug under krydsning af Atlanten.

Vi har lært at Magellan var den første jordomsejler, men i Spanien fejrer man Elcano som den første jordomsejler, men begge var de formentlig storslåede mænd.



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004