Sara; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra Sara
TicoTico; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra TICO-TICO
Tico-Tico's forlis
Skotlandsbilleder 2000
 

Nys hjemkommet fra Rensburg, kan jeg fortælle at det blev en "frisk tur" nedad Jyllands østside. Der var hele tiden kuling og temmelig blæsende, men medløbende eller sø fra siden, så det blev aldrig faretruende.

Vi tog fra Mariager første mandag kl. 16 og var på Tunø ud på morgenen, hvor vi provianterede og fortsatte til Dyvig på Als, hvor vi var onsdag morgen meget tidligt.

Ham fyren, som skulle kigge lidt på vindroret - Peter Mathissen - viste sig at være et behageligt og interessant bekendskab. Han havde fået patenter og firmaet af fyren der opfandt vindroret. En englænder, der var udlært bager! Værkstedet var så udpræget en nicheproduktion. Servororet støbte han selv i glasfiber, alle aluminiumsdele havde han forme til, men fik det støbt ude i byen og ellers var lokalet domineret af en stor CNC maskine, som han havde købt fordi der var ingen der ville have den. Den havde en fejl, som ingen kunne finde ud af. Han skiftede en modstand til 50 øre og så kørte den - et vældigt monstrum, der formentlig bruger strøm som et mindre parcelhus. Ellers var lokalet præget af en sirlig og til tider pertentlig orden. Der var dimser og skruer med faconer, som jeg aldrig havde set før.

Peter havde været en tur rundt om Kap Horn for 10 år siden ("den rigtige vej" fra vest til øst. fremhævede han) og har frekventeret New Zeeland en enkelt gang siden, men har altså ikke været rundt om jorden. Kap Horn turen var en udløber af, at han havde fået lov at låne sin fars båd til en tur til England. Imidlertid fik han så meget blod på tanden, at han fortsatte til New Zeeland - jeg ved ikke rigtigt hvordan hans rute var der til, men hjemad gik det "den rigtige vej" - vestfra - om Kap Horn. De største problemer var kulden (han havde ikke varme i båden!) og fugten ("alt var fugtigt klamt og vådt"). Han sejlede single-handed, men havde en kat med, der imidlertid stod af lidt senere "fordi den var i løbetid".....;-)  Vi så båden - en 31 fods båd af lidt ubestemmelig herkomst. Den var godt nok spartansk indrettet - intet overflødigt grej - kun det der skulle være. En VHF, et petrolumsapparat til kogeblus og en motor. I ruden sad en lille håndbåret GPS pakket ind i plastik, som han havde haft med på sidste halvdel af turen (!). Dørken var lavet af almindelig fyr-spånplade og var ikke lakeret. "Omdrejningspunktet for båden ligger her neden for nedgangen, og her lagde jeg med hovedet som en KONGE!".

I øvrigt en meget stille og rolig fyr med en passende lune med en vis drenget charme. Vi regnede ham ud til at være 32, da han tog afsted som 22 årig og han sagde selv, at det var 10 år siden. Han giver foredrag om hans tur, hvis nogen gider betale. (Han bor i Holme pr. Nordborg på Als, men jeg husker ikke den nøjagtige adresse. Måske er han nemmere at finde under "Aries vindror").

Det tog en ekstra dag at komme "overens" med Peter. Det drejede sig om at få tilpasset en autopilot, som skulle bruge servororet på vindroret i stedet for at gå direkte på styrergrejerne. Herved skulle man kunne opnå en betydelig længere levetid af autopiloten og en bedre udnyttelsesgrad af vindroret. Autopiloten skulle bruges, når der var vindstille og hvor vindroret ikke kunne fås til at virke optimalt. Vindroret virkede ellers upåklageligt på turen, selv om det var meget svære betingelser.

Turen fra Dyvig ned gennem Alssund var fin. Vi ventede et kvarters tid på at Chr. den X'tes bro åbnede og sejlede til Sønderborg lystbådehavn, hvor vi overnattede. Turen videre gruede vi lidt for, da de meldte 8 til 13 m/s med stød op til 15 og kulingsvarsel, men med vind fra vest. Det var faktisk fuldstændigt det samme som de havde meldt hele ugen og som vi havde sejlet i, men det at det var et "stort vand" og vi skulle over grænsen gjorde os lidt nervøse. Turen forløb faktisk fint da bølgerne kom fra siden, men i slutningen gav det sig til at tordne og lyne, og der kom kraftige regnskyl, der gav meget ringe sigt ind imellem.

I Holteau om fredagen, hvor vi "provianterede" i Thisens skibsproviantering. Det er et lille hus på havnen med nogle enorme lagerbygninger bagved. Det ligner en lille købmandsbutik fra 1940'erne, med disk og brillantinefriserede ekspedienter. Den første ekspedient vejede i øvrigt betydeligt over 150 kg og havde det særlige ved sin statur at han var bredere fra siden end han var forfra - det mener jeg ikke at have set før.... Man fik en liste hvor fra man kunne bestille antal af varetypen. Så kom man ind på kontoret, hvor en kraftig sekretær på ivrigt tysk forklarede os resten af proceduren, som vi ikke forstod et kuk af. Hun skrev bestillingerne over på en seddel, som vi fik i hånden, hvorefter hun gelejdede os gennem nogle gamle pakhuse over i "det nye", som kun var en 30-40 år gammel, hvor alle varerne var. Lagerarbejderne havde rigeligt med tid og kunne pjatte lidt ind imellem. Noget havde sekretæren glemt at overføre og andet fik vi lavet om, da vi så hvad de havde på hylderne - det lod sig let gøre.

Herefter kom vi tilbage til kontoret, hvor jeg forsigtigt satte to kasser øl på kanten af skrivebordet - en dørplade beklædt med linolium, men blev straks irettesat af den nu ængstelige sekretær - "der cheff kommt gleich" - og det gjorde han sku'. Klokken var præcis 9.30 - direktørtid i Tyskland. Bent foreslog at vi skulle stille klokken efter det. En lille duknakket, næsten pukkelrygget mand med rigeligt brillantine i håret, kom trippende ind og med myndighed anviste han os plads på gulvet, så han kunne få fri bevægelighed i hans procedure med at hænge jakken på bøjle. Han underskrev fakturaen, hvor beløbet nu var udregnet på computer (!) og udskrevet på en matrixprinter - I ved dem med nåle (en oldsag), der kan bruges til gennemslag. Han skrev en mægtig underskrift, der fyldte 1/3 af papirets højde for neden, hvorefter vi kunne få lov at betale. Bent havde lidt problemer med mønterne, og da Thisen syntes det gik for langsomt, gav han sig til at tromme i bordet og fløjte på denne særprægede lidt hvislende måde uden at fløjte rigtigt, som er kendetegnende for utålmodige mennesker, der forsøger at berolige sig selv. Det havde sin virkning på os, og rystet og lettet kom vi derfra. Cognac VSOP og Weinbrand 4,25 ECU, Vodka 1,80 ECU, men alle udenlandske mærker så som skotsk whisky el. lign. var der vist ikke meget vundet ved at købe.

Sluserne åbnede og efter betaling hos slusenmeister kunne vi få adgang til Kielerkanalen. Der var ingen niveauforskel, så i princippet blev vi bare lukket ind i et bur af to sæt sluseporte, indtil vi betalte. Turen gik til Rendsburg - en tur på ca. 30 km. Turen forløb i solskin og med fuglekvidren fra begge bredder, men det blæste en del, da vi lagde til i Rendsburg.

I øvrigt kan jeg fortælle at Bent er mægtig glad for sin radio, som vi gav ham i gave. Den bruges flere gange om dagen, da den kan programmeres, så han får hørt vejrudsigten på mellembølge 1062 MHz.

Henrik (Bents søn) og jeg blev afløst af Carsten og Lotte i Rendsburg. Jeg håber de fortsætter den spændende beretning på Bents tur.

Vh Christian Borup

 

Bents fortælling, men mere detaljeret
Artikel i Bådmagasinet
Hvad skete der - Bents fortælling
Tico-Tico på Vavau
Dagbogen: Western Samoa, datolinien mv.
Dagbog: Bora Bora - Samoa
Bent på Hivaoa
Panamakanalen
Bustur og stranden
fra Colon /1
Bents beretning om Colon
fra Colon /12
Fra Kastrup til Panama
Christian i Panama
de hollandske kanaler
Ijmuiden - Lezpardriux
Capo Verde 26/11
Puerto Rico 12/11
San Sebastian 25/10
Tenerife 22/10
Lisabon 2 11/10
Lisabon 11/9
Penishe 5/9
Portugal 20/8 2002
Artikel i Faro de Vigo
Rensburg - Delzpzil
Fest for Bent - billeder
Rensburg
Mariager avis d. 26. maj 2002
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004