Sara; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra Sara
TicoTico; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra TICO-TICO
Tico-Tico's forlis
Skotlandsbilleder 2000
 
Capo Verde 26/11

Capo Verde, 26. nov. 2002

Vel ankomne til Cap Verde, er det vel på tide med et nyt rejsebrev fra Tico Tico?

Vi ligger trygt forankrede i Porto Grande, som er en stor ankerbugt på øen San Vicente, en af de nordligste af de Cap verdiske øer, og ved den største by Mindelo. Her ankom vi den 19. efter knap 8 dages sejlads og ca. 850 sømil på Atlanten.

Men lad mig begynde ved begyndelsen.

"Vi" er, foruden skipper Bent, Werner, Jan og Hannah, de nye gaster, der påmønstrede på Gran Canaria. Selv om det jo er svært, at lave helt klokkerene aftaler om mødetid og sted med et så omkringfarende menneske som Bent, og selv om havnen i Porto Rico var fuld, så Tico Tico måtte ankre op i en nærliggende bugt i stedet for der, hvor vi havde aftalt, fandt vi alle sammen hinanden den aftalte dag, den 1. nov.

Den første uge gik med at akklimatisere os, både til varmen, båden og hinanden. Bent og Werner havde besøg hjemmefra. Der var et par småting, der skulle klargøres, inden vi skulle af sted, og der skulle handles STORT ind til turen. Vi var til fest på "Compas Amigo Bar", hvor nordiske sejlere fester inden de tager videre "over". Her mødte vi nye, rare mennesker for gasterne, og gamle bekendtskaber for skippers vedkommende. Skipper og besætninger på "Arethe", "Regine" , "Concretia", "Esmeralda" og "Vendia af Vejle", samt flere andre, som jeg ikke kan huske. Alle var de mødt op til et stort dansk frokostbord med sild og det hele. Baren ejes af Kaj Folker, der er dansk, og som også er behjælpelig med at formidle pakkepost, og ved hvor der kan købes billigt ind i store portioner. Stedet er "Diplo", og ligger i Anfi, hvor også baren er, men det er ligesom Metro i gamle dage; man skal være erhvervsdrivende for at kunne handle der. Men den klarede Folker også.

60 l vand, 30 l cola, 4 rammer pilsnere, 1 ramme Fanta, 20 ruller kiks -"der ryger nemt en rulle på en nattevagt" ifølge skipper, rammer af baked beans, tomater, pølser og spaghetti på dåse, mel, sukker, en hel rund ost, en sæk kartofler, vaskemiddel, toiletpapir og meget mere. Alt dette skulle fragtes ned til havnen, hvor vi linede det op på en bro, og gav os til at flå alle mærkater af, hvorefter vi omhygeligt dyppede hver enkelt ting i saltvand. Det, der ikke lod sig dyppe, blev pakket om på båden. 

Forklaringen på denne sindssyge manøvre er, at man herved mindsker risikoen for kakkerlakker ombord. Vi har dem nu alligevel, ind imellem trasker der en intetanende lille orangebrun fyr hen ad køkkenbordet, og SÅ bliver der gjort rent - igen. Travlt beskæftigede med disse ting, gik akklimatiseringen ligesom af sig selv, og vi lærte hinanden at kende på en ganske naturlig måde. Der var også masser af tid til at hoppe i det klare vand i bugten, og kigge ind på alle de stakler, der lå inde på stranden til 200 kroner pr. liggestol i et kunstigt anlagt palmeparadis, hvor badedragten helst skal matche med solbriller og hårfarve. Gran Canarias kystlinie er overbroderet med kolossale hotelbyer. Werner sammenligner dem med de kulisser, der ligger langs en modeljernbane. Alt er baseret på turister, men det lykkedes os dog at finde kvarterer i Anfi del Mar, hvor der bor "rigtige" mennesker. Her var der en barber, og alle gaster blev klippet til langtur.

Den 12.november stak vi til havs for en let vind, foran for tværs, med 5 knob. Bent tog 1. vagt, og fra nu af skiftes vi til at have rorsvagt 3 timer ad gangen døgnet rundt. Skipper fritages for nattjans, men er til gengæld på dupperne hver gang der er noget, der larmer mere eller mindre, end det plejer. I starten er vi tit nødt til at gå for motor i perioder, men som dagene går stabiliserer vinden sig, og vi ender med at anløbe Cap Verde i flyvende fart klokken 7 om morgenen med en Passat lige i rumpen. Dønningerne er også vokset lige så stille, men vi nyder den måde de løfter Tico Tico op på, for blidt at sætte os og båden ned mange mange meter senere. Vi har dog et lille uheld undervejs - spilerstagen knækker, og vi må til sidst spile forsejlet ud til bommen , og undvære storsejlet til at stabilisere. Det gav en urolig, slingrende sejlads den sidste nat, så det var en noget slatten besætning, der stod og kiggede betuttet på de store, brune bjerge, der udgør øerne her.

Nu har vi været her i en uges tid, og er mere vante til de fremmedartede omgivelser her. Det er Afrika på godt og ondt, her er mange fattige, og man skal holde fast på sine ejendele. Her er snavset, og man bliver ofte snydt, til gengæld er folk mere milde, har tid og en "easy going"-facon, der er dybt fascinerende. I bugten er alle de skibe, vi kender fra Gran Canaria efterhånden samlede, Bent har med større eller mindre held forsøgt at holde kontakt med dem på kortbølge og VHF undervejs, og vi har været på en udflugt rundt på øen sammen med nogle af nordmændene.

Vi er ved godt mod, ingen længes ret meget hjem, spilerstagen er repareret, maverne holder trods alt, vi holder kakkerlakkerne nede, så godt vi kan, og nu trænger vi til at komme afsted. Det skal ikke vare længe før vi sætter kurs mod Barbados. Omkring den 1 december, regner vi med.

Hilsen fra

skipper og gaster på Tico Tico

 

Bents fortælling, men mere detaljeret
Artikel i Bådmagasinet
Hvad skete der - Bents fortælling
Tico-Tico på Vavau
Dagbogen: Western Samoa, datolinien mv.
Dagbog: Bora Bora - Samoa
Bent på Hivaoa
Panamakanalen
Bustur og stranden
fra Colon /1
Bents beretning om Colon
fra Colon /12
Fra Kastrup til Panama
Christian i Panama
de hollandske kanaler
Ijmuiden - Lezpardriux
Capo Verde 26/11
Puerto Rico 12/11
San Sebastian 25/10
Tenerife 22/10
Lisabon 2 11/10
Lisabon 11/9
Penishe 5/9
Portugal 20/8 2002
Artikel i Faro de Vigo
Rensburg - Delzpzil
Fest for Bent - billeder
Rensburg
Mariager avis d. 26. maj 2002
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004