Sara; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra Sara
TicoTico; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra TICO-TICO
Tico-Tico's forlis
Skotlandsbilleder 2000
 
Ijmuiden - Lezpardriux


<big>Fra Ijmuiden til Lezpardriux</big>

Fra Ijmuiden sejlede vi igen ud i det rigtige vand og videre sydpå. Kryds igen og for motor når vi havde fået krydset nok. Det var vores planer at nå Dunkerque, men da vi havde krydset i 26 timer begyndte Tico Tico på uimodståelig vis at trække til venstre mod de meget markante moler ved Nieuvenpoort.- Dunkerque måtte blive næste dag


Molerne ved Nieuwenport. Som man kan se på billedet har betonkonstruktionen haft svært ved at modstå bølgerne, store dele af den er brudt sammen og erstattet af nogle stålstativer

Skipperen er imidlertid ikke særlig frankofil, og efter Dunkerque lod han sig overtale til at sejle en tur til Dover. De 40 mil kunne jo betragtes som et krydsben på den videre vej. Det blev nu mere end blot et krydsben. !

Sydvest vinden havde besluttet at gå lidt mere i vest og friske op til vindstyrke 6 beaufort, så vi rullede halvdelen af genuaen ind og rebede storsejlet og krydsede, som vi var blevet vant til, forbi fyrskibene ved Goodwind Sand, hvor den gode medstrøm nu var blevet til en modstrøm på 3 knob. Den slags tager tid, og for at opnå lidt højde og fart startede vi igen motoren. Skipperen var i mellemtiden blevet lidt havgal, men ikke mere end, at han kunne fylde dieselolie på, når han ikke brækkede sig ud over rælingen.

Dover er en meget travl færgehavn. Derfor skal alle både melde til havnekontrollen over VHF´en. Ikke kun inden man sejler ind i havnen, men også når man forlader havnen. Vi måtte lige vente på, at 3 færger skulle afgå, og at to færger skulle ind, inden vi fik besked på, at give fuld gas ind i havnen fordi den næste færge skulle afgå i løbet af få minutter. Når man endeligt er kommer ind i den kæmpestore forhavn, kan man vælge mellem 3 marinaer. En tidevandshavn- og to havne bag sluser. Vi valgte en af slusehavnene - Granville Marina - og meldte igen til en anden havnekaptajn på en anden VHF kanal. Han gav os mummeret på en plads, og vi kunne endeligt fortøjre, for at gå i byen, for at få en gang "fish and chips". Ingen havde kræfter til at gå på pub.

Efter, at have udhvilet næste morgen, tog vi ud for at se på byen. Skipperen var lykkelig for, at han igen kunne tale med folk. Og han tog straks på indkøb ved den lokale Volvo Pentaforhandler. Englænderne er flinke folk, men er håbløst ineffektive. Lidt efter lidt lykkedes det alligevel, at få indkøbt de rigtige filtre til motorens brændstofsystem, og en slange til at forlænge udluftningsslangen til tanken. Vi havde nemlig opdaget at udluftningsslangen gik direkte fra den øverste kant på fribordet og direkte ned i tanken, så når båden var krænget nok over på bagbord halse havde vandet fri adgang til tanken. Derfor vores evindelige problemer med vand i tanken - bådebyggere!! De sidste stumper fra Volvo Penta forhandleren ville ankomme klokken fem, og sluseporten lukkede klokken 17.20. Dermed var afgangstidspunktet ikke til diskussion.


"The White cliffs of Dover" set inde fra forhavnen

Heldigvis havde krydset til Dovre givet os den nødvendige højde til at sejle de ca. 25 sømil til Boulogne sur Mer med en smule slæk på skøderne, så vi kunne nå til Frankrig inden alt var lukket. På den lokale bar faldt vi i snak med en beruset slagter og en lidt mere ædru tolder. De anbefalede os at tage til Dieppe frem for Fecamp, fordi Dieppe var en langt pænere by.


Det nye havnekontor i Boulogne sur Mer ved lavvande


Og ved højvande


Om 6 timer vil gangbroen ligge vandret


Fiskerihavnen


Samme sted lidt senere




"Tico tico" set sådan lidt fra oven i Port de la plaisance i Boulogne sur Mer

Næste eftermiddag forlod vi Boulogne sur Mer for at sejle de ca. 60 mil til Dieppe. Hen under aften døde vinden imidlertid totalt. Det var egentligt behageligt til en afveksling, så derfor besluttede vi at ændre planerne, for at bruge det gode vejr til at sejle helt til Cherbourg i stedet. De 142 mil tog godt et døgns tid, og vi kunne sejle ind i den kæmpestore forhavn i Cherbourg næste dags aften.

Det var den 14. juli, Frankrigs nationaldag. Undervejs kunne vi om natten se fyrværkeri inde over land, og i Cherbourg var havnen og den store plæne ved havnepladsen spærret af, medens det meste af Cherbourgs befolkning strømmede til havnen for, at se på fyrværkeriet, der skulle finde sted ved midnat. Det var også et imponerende syn.

Efter Cherbourg valgte vi at sejle til Guernsey.

Når man sejler fra Cherbourg til Guernsey er det helt nødvendigt at planlægge turen efter tidevandet, fordi man undervejs skal passere Cap de la Hague Her løber tidevandsstrømmen med op imod 10 knobs fart, enten imod eller med. Samtidigt er det en god ide at ankomme til Guernsey, medens modstrømmen endnu ikke er så kraftig, at den næsten ikke kan forceres, og helst skal man ankomme til Victoria Marina lige inden, der bliver åbnet til havnen. Der er nemlig tale om en tærskelhavn, som kun kan anløbes to timer på hver side af højvandet. Når det hele løber op i en højere enhed, sejler man de ca. 45 mil på ca. 5-6 timer. Undervejs kan man også komme op på en fart over grunden på op mod 15 knop forbi Cap de la Hague. Her er det spændende, at se hvordan vandet hvirvler og bruser over de undersøiske rev på stor dybde.

Senere viste loggen 13.8 knob, medens vi ligeså stille sejlede for motor der normalt giver 5 knobs fart.
Her sejler man kun medstrøms, men så bliver det til gengæld også til noget.



Speed over Ground
13,2 knob,


På vejen havde vi været lidt uopmærksomme, og da Guernsey dukkede op så vi, at vindroret havde bragt os lidt ud af kurs, medens vi havde spist aftensmad. Derfor skulle vi nu sejle delvis mod strømmen et stykke vej, for igen at komme ind på kursen, som skal styres for at gå gennem The Little Russel. Det er en interessant oplevelse, at se hvordan kompasset og navigatoren kan være helt uenige om kursen på grund af afdrift - godt at man ikke længere alene er henvist til at beregne kursen alene ved hjælp af strømtrekanter!

Imidlertid gjorde forsinkelsen ikke noget. Der var netop lukket op for adgang til havnen, da vi ankom, og der var en livlig aktivitet af både, der skulle ud af havnen samtidigt med, at alle de både der lå ved ventepontonerne midt i yderhavnen skulle ind. Et par kvikke havneassistenter i hurtigtgående joller styrede hele trafikken med stor dygtighed og hård hånd. Man blev spurgt om sin draft (dybgående) og fik herefter henvist en plads hurtigt og effektivt. Hvis der skulle være en sejler, der ikke var hurtig nok til at få sin båd drejet rundt, fik han hjælp af havneassistenterne, der ved at lægge stævnen af sin jolle mod siden af sejlbådens stævn og give fuld gas fik sejlbåden til at vende som en snurretop.




Victoria Marina i Sct. Peter Port på Guernsey


Tærskelen eller sill'en som englænderne kalder den.
Udenfor tærskelen til venstre tørrer havnen helt ud



Vi var lidt nedtrykte over at klokken nu var fem minutter over elleve og alle Pubberne nu havde lukket indtil et lyst hoved pludselig indså at klokken, på grund tidsforskellen, i virkeligheden kun var 10 - for fa´en, der var jo en hel time til de lukker på "The Ship and Crown". Så der var jo rigelig tid til et par pints of Guiness. Yogus "Fish and Chips" forretning lukker først længe efter 12 - så hvad var problemet?

Næste dag gik med at drysse lidt rundt i byen. Lidt indkøb og lidt mad på en Thailandsk spisested med en terrasse med en skøn udsigt ud over havnen blev det også til. Tilfældigvis opdagede vi, at der går masser af billige busser rundt omkring på øen, så vi købte en komplet rundtur langs kysten for kun 1£. Det er en usædvanligt smuk tur langs den forrevne vestkyst. Især når det, som nu var ebbe, og man ser hundredvis af store og mindre både "stå" rundt omkring mellem klipperne og badestrandene.


Sill'en i nærbillede
Her er der ingen der smutter fra havnepengene i utide




En lille coaster, der lige skal have foretaget et par reparationer under vandlinien, -nem og billig doksætning!


Her får det "at køre ned for at se til båden" en ny betydning

Vi havde beslutte, at starte turen på de 150 sømil til Brest den næste formiddag, når vi kunne passere sillen (tærsklen i havneindløbet), men da vi skulle til at sejle, blev vi inviteret over på nabobåden, som var en helt ny aluminiumsbåd med den franske forhandler og et par af hans venner som besætning. De fortalte om en skøn, smuk og rolig lille by; Lezardrieux, som kun lå ca. 48 mil fra Guernsey - næsten i retningen mod Brest. De viste os deres kort, og vi kunne se, at det ikke var noget problem, at sejle dertil uden specialkort, selv om vi undervejs skulle passere en lille skærgård, der opstår når der er lavvande på stedet. Det var et fristende alternativ til Brest, så vi besluttede at følge deres råd.
Vinden var nu også ved at arte sig, og for første gang siden Mariager var det perfekt spilerluft, selv om søen måske var en smule for grov til at spileren kunne stå roligt i de flove perioder.

Da vi havde sejlet nogle timer for spiler faldt den pludseligt ned fra himlen, og vi undgik kun med nød og næppe at sejle henover den da den selvfølgeligt endte i vandet foran båden. F…..ns også ! - nu var vi lige ved at have hentet franskmændene, der var afsejlet fra Guernsey en halv time før os ... Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det var sjæklen i faldet, der var gået op, så nu var der kun én ting at gøre!

Skipperen blev vækket af sin middagssøvn, og vi fik fortalt, at han havde et mindre problem i toppen af masten, som han skulle have løst. Selv om søen var temmelig grov og toppen af masten tegnede ottetaller indvendigt på himmelkuglen, måtte skipper i toppen af masten for at hente faldet - hvem skulle det ellers have været? Til trods for sin fremskredne alder og sin nye status som pensionist klarede han det også uden at klynke - væsentligt(!) og snart efter var vi igen for spiler.

Den franske bådforhandler havde ikke overdrevet. Lezardriux er en smukt beliggende by med en dejlig lille havn, der ligger 3-4 sømil oppe af Trequier floden. En velfungerende sejlklub med bar og klubhus, og med en sejlsportsforretning der har alt, hvad hjertet kan begære. Ikke at forglemme en hyggelig lille by med alle de nødvendige forretninger.


Flodhavnen ved Lezardrieux


Bent og Lotte nyder udsigten over Trieux floden og lystbådehavnen i Lezardrieux

Desværre var min 3 ugers ferie nu ved at være brugt op. Næste dag daskede jeg op i byen for at finde et "Syndicat d´Initative" der kunne hjælpe mig med at finde et tog til Danmark. Det viste sig, at det næste tog gik fra nabobyen Paimpol i løbet af en times tid, så jeg fik travlt med at bestille en taxi og få pakket mit grej.

Desværre var taxien ca. tyve minutter forsinket, og det stod nu helt klart, at jeg ikke kunne nå mit tog. Da jeg klagede min nød til den kvindelige taxachauffør sagde hun "Pas de probleme". Derpå tog hun sin mobiltelefon og ringede til hendes mand som var i Paimpol, og fik ham til at holde toget de 10 minutter tilbage som var nødvendigt....! Der var nu også kun tale om et mindre bumletog. Det næste tog viste sig at være et TGV tog, og det holdt man garanteret ikke tilbage. Det brugte kun 2 timer til at køre de 550 kilometer til Paris. Franskmændene kan være effektive, når det er det de vil.

Alligevel kom hjemturen, der gik over Paris, til at vare næsten 3 døgn, men det er en anden historie som der ikke er meget sejlsport i.

Til slut mangler jeg kun at takke Bent og Lotte for en fin sejltur og ønske Bent god vind på den videre færd. Jeg har hørt Bent sige, at der efter at jeg har forladt båden ikke er gået mere i stykker, men jeg håber, at han alligevel vil spørge mig, når han får brug for en gast igen.

Carsten Precht-Jensen

 

Bents fortælling, men mere detaljeret
Artikel i Bådmagasinet
Hvad skete der - Bents fortælling
Tico-Tico på Vavau
Dagbogen: Western Samoa, datolinien mv.
Dagbog: Bora Bora - Samoa
Bent på Hivaoa
Panamakanalen
Bustur og stranden
fra Colon /1
Bents beretning om Colon
fra Colon /12
Fra Kastrup til Panama
Christian i Panama
de hollandske kanaler
Ijmuiden - Lezpardriux
Capo Verde 26/11
Puerto Rico 12/11
San Sebastian 25/10
Tenerife 22/10
Lisabon 2 11/10
Lisabon 11/9
Penishe 5/9
Portugal 20/8 2002
Artikel i Faro de Vigo
Rensburg - Delzpzil
Fest for Bent - billeder
Rensburg
Mariager avis d. 26. maj 2002
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004