Sara; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra Sara
TicoTico; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra TICO-TICO
Tico-Tico's forlis
Skotlandsbilleder 2000
 
de hollandske kanaler

Gennem de hollandske kanaler.

Til trods for det hjemmelavede søkort nåede vi uden problemer til Delpziel og kunne gå direkte ind i slusen.

At komme fra de godt 20 sekundmeter i Emsmundingen, til at ligge i læ nede i bunden af slusen, der lå mellem nogle høje træer, var en kontrast der kunne mærkes.

Så snart vi er kommet indenfor molerne i den meget store forhavn i Delpziel, møder vi de første tungtlastede flodbåde.

I slusen ved Delpziel. Dejligt at komme lidt i læ efter blæsevejret udenfor

  

Den tyske boghandler i Cuxhaven havde bedyret, at vi nu havde alle kort vi behøvede, for at kunne sejle fra Delpzil og ud på den anden side i Nordsøen ved Ijmuiden. Det viste sig imidlertid, at vi manglede kort for de første 52 km af kanalerne.

  

Foran os i slusen havde vi set en dansk Contessa 35 som bedstemanden kendte fra sin hjemby. Den var i mellemtiden blevet solgt og var omdøbt fra "Holger Danske" til "Cleo af Svendborg". Vi prajede dem, og fik en lille snak undervejs. De tilbød os senere, at vi kunne låne deres kort over kanalen og almanak over de Hollandske kanaler, men kun i et kvarter.

  

Den danske Contessa 35 - Cleo af Svendborg

En hel ny verden åbnede sig for os, og det stod nu helt klart for os, at man ikke sejler på kanalerne uden at have de rigtige kort ved hånden. Der er ikke tale om én kanal men derimod nærmest en labyrint af kanaler hvoraf kun enkelte kan besejles af sejlbåde med mast. For at vinde lidt erfaring og tid med kortene tilbød vi, at give en øl, når der blev lejlighed til, at holde ind til siden.

Kanalen fra Delfziel til Groningen er en af hovedkanalerne, hvor der er en livlig trafik af de karakteristiske hollandske flodbåde. Senere kommer man ind i meget mindre kanaler, hvor der slet ikke er plads til disse både.

Lejligheden kom lige før den næstsidste bro før Groningen Vi inviterede de unge mennesker over. De kunne fortælle, at de, som os, havde ligget dagen før i Borkum, men i en anden havn, nemlig den som vi heldigvis havde frasorteret som kedelig.

I to dage havde de ligget og hoppet i bølgerne i havnen, ind imellem de havde justeret fortøjninger og fendere. Her havde de mødt en hollænder, som havde øst af sin erfaring med kanalsejlads, og pigen kunne fortælle en masse om, hvad de forskellige forkortelser på kortet stod for. Det betød bl.a. at vi på grund af vores mastehøjde ikke kunne sejle af den rute vi oprindelig havde tænkt os. Det betød også, ganske rigtigt som pigen sagde, at vores projekt med kanalerne ikke ville vare 2 dage, men snarere 4.

Der er åbningstider for broerne specielt gennem Groningen, som gør, at der bliver nogen ventetid, og man kan jo selvfølgelig ikke sejle om natten, da broerne lukker kl. 19:00. Turen den første dag sluttede derfor i en lystbådehavn i Groningen.

Skipperen fra Contessaen og hans pige fortalte, at de havde revet fire måneder ud af kalenderen, og at de nu var på vej på en forlænget ferietur tur til Grand Canaria og tilbage til Svendborg igen. Undervejs havde de imidlertid haft mange problemer både med dårligt vejr og med båden, så nu var de ikke sikre på, at kunne nå hele turen på de 4 måneder.

En af de ting der havde givet problemer var motoren, som var en ældre motor fra en Ford Cortina, der var ombygget til en dieselmotor !!

De havde også haft nogle betænkeligheder med, at deres båd stak 2,10 meter.

Det kunne være interessant at høre om hvordan det var gået dem. Vi havde nogle steder problemer med vores dybgang på 1,80 meter.

Nå ! De havde nu heller ikke særligt travlt. Der var jazz festival i byen, og næste dag lidt over middag, da vi igen passerede kanalhavnen i Groningen, efter en lille rundtur på grund af en fejlnavigation i labyrinten af kanaler, var der ikke nogen antydning af liv at spore på Contessaen. Man skal nu heller ikke have for travlt, når man er en tur ude at sejle.

Fra Kanalerne gennem Groningen.

  

  

  

Overalt ligger der husbåde, ikke kun de kønne gamle hollandske flodbåde i mere eller mindre vedligeholdt stand eller malerisk forfald, men også hele parcelhuse der flyder på et par betonelementer. Groningen er en meget malerisk by med et utal af kanaler og hundredvis af husbåde i mere mindre grad af forfald. Efter at have indtaget aftensmaden på en græsk restaurant, gik vi en tur rundt i de små gader, og langs de mange kanaler. Pludselig vidste vi overhovedet ikke hvor vi var. Vi var selvfølgelig ikke faret vild, det gør 3 yachtskippere af 1. grad ikke(!) - vi havde bare lige fortrængt hvor vi var gået hen og vidste ikke lige hvor vi var. Derfor spurgte vi en hollænder om vej til lystbådehavnen. Han sagde " Kommen sie mit". Derefter blev vi ledt hen i en gade, hvor han havde sin Alfa Romeo stående, og han kørte os til havnen, - flink mand.

Selv om vi havde kalkeret Cleo af Svendborgs kort over på madpapir startede vi alligevel den næste morgen med at sejle den forkerte vej. Onde tunger påstår med delvis urette, at det var navigatørens fejl. Efter et par kilometers sejlads blev vi stoppet af en slusevagt, der over VHF´en sagde, at vi godt kunne glemme at sejle den vej, fordi vores mast var alt for høj.

Altså måtte vi vende om for at sejle gennem Groningen. Det viste sig ikke at være noget større problem. Hver gang vi kom til en sluse, og så tilpas rådvilde ud, lænede slusevagten sig ud af vinduet og pegede på den kanal vi skulle vælge. Måske skulle Gunnar overveje at starte et AOF kursus, der hedder "Kanalssejlads i Holland " vi skal gerne fortælle ham om, hvordan det foregår, og hvordan man gør. Det er et pensum der mangler fuldstændigt i hans undervisning.

Et af de mange smukke brovagthuse. Herfra fik vi god hjælp til at finde gennem Holland, selv om vi ikke havde kort over kanalsystemets første del. Dagen gik med utallige broer, der skulle åbnes, medens Skipperen holdt foredrag om de hollandske sortbrogede køer som vi passerede i tusindvis.

Sidst på eftermiddagen var vi endeligt kommet ind på områder, hvortil vi havde kort og hen under aften prajede vi en brovagt for, at spørge om hvornår der var sidste frist for at kunne komme til Leuwarden. Med lidt held, kunne vi netop nå det.

Samtidigt mødte vi en norsk familie i en Najad. De spurgte os, om de måtte følge os fordi, de ikke havde kort over kanalerne. Vi så lidt uforstående på dem, og fortalte, at vi selvfølgeligt havde de nødvendige kort, og han selvfølgelig gerne måtte nyde godt af vores selskab.

Lidt før Leuwarden kom vi til en hyggelig lille by med et værtshus lige ned til kanalen, og i samråd med Thor som nordmanden hed, besluttede vi at overnatte her. Senere på kroen fortalte Thor om hans bedrifter, og det fik unægtelig Bents jordomsejling til at ligne Svend Aukens sejlads på Tivolisøen i forhold til Leif den Rødes færd til Amerika (vist et af Gunnars udtryk). Blandt andet fortalte han om dengang han sejlede til Svalbard på 79 grader Nord i en hjemmebygget båd, og om hvordan man undgik at blive ædt af isbjørne og fanget i drivisen.

Her har vi fået følge af vores norske venner som havde sejle direkte fra Norge for at skulle holde ferie i Holland.  Det skulle senere vise sig, at nordmanden havde sin søfartsbog i orden, bl.a. havde han sejlet en tur til Svalbard i en hjemmebygget båd - som bekendt ligger Svalbard på ca. 79 grader nordlig bredde

Hvad mon 2 toptrimmede havkrydsere med vindror og det hele har at gøre her ?  

Den sidste bro inden "Lukketid".Her er der grønt lys for at sejle igennen.  

Hollandsk idyl i byen Dokkum

 Bare en bro af de mange.

De røde lys betyder at broen er åben og vil blive lukket op i løbet af kort tid, hvorefter lysene vil skifte til grønt. Er der 2 røde lys over hinanden, er broen lukket, og vil ikke blive lukket op.

  

Endnu en Hollandsk idyl først på aftenen, med både vindmølle, kanal, bro og sirligt velholdte små huse i regnvejret

  

En tankpasser i de rigtige hollandske træsko og Skipperen der forgæves efterspørger en ny gasflaske(gas og strøm er skipperens to "fobier")

 Leuwarden, en af de lidt større byer vi passerede.

  

Her spejler vi os i facaden

  

Der ventes på, at endnu en bro skal lukke op

Det lykkedes igen.

  

Det er i princippet gratis at sejle gennem Holland. Kun ved nogle enkelte- steder broer og sluser - måske mødte vi 4-5 stykker - tager man betaling for passagen.

Det sker ved at brovagten holder en træsko ud i en fiskestang, heri lægger man så de 2 Euro, som der står på skiltet.

Næste morgen fortsatte vi mod Leuwarden, men kort efter vi havde passeret Leuwarden, begyndte motoren igen ikke at kunne tage gas. Det var tydeligt, at der igen var problemer med vand i tanken.

Vi holdt ind til siden for at holde skibsråd og konsultere landkortet. Det viste sig, at vi lige havde passeret en sidekanal, hvori der lå en større lystbådehavn, som det nok ville være muligt at "humpe" tilbage til.

Vi var igen heldige - der var en bådebygger, som vi kunne spørge om, hvor den nærmeste Volvo Penta forhandler befandt sig. Derefter et telefonopkald til forhandleren og af sted i en Taxa til nabobyen Grou for at handle ind. Det blev dyrt, men nødvendigt. Derefter tilbage til båden for at skrue, og en times tid senere var der igen fuld fart på maskinen. Den her gang havde vi vist fået alt vandet ud af motoren og af tanken. Vores problemer med motoren var nu slut.

Lidt om broer:

Her er der nogle enkelte, af de måske op mod hundrede broer vi passerede, uden at vi kunne huske, at have mødt 2 af dem der var ens:

 

En Jernbanesvingbro

 

En af de mere spektakulære broer. Som den her i Leuwarden.  

Der gaber højt op.

  

En almindelig vejbro

  

En vejbro i regnvejr

Endelig !

Den sidste bro viser grønt lys. Det var her vi blev stoppet, fordi vi kom for sent aftenen i forvejen.

Desværre havde opholdet bevirket, at vi ikke kunne nå den sidste bro før Isselmeer inden lukketid, og vi måtte derfor returnere til en lille havn nogle få kilometer længere oppe af kanalen. Skipperen begyndte allerede 50 meter før havnen at pylre om, at her var der for lidt vand.

Han fik besked på, bare at give lidt mere gas og samtidigt vrikke lidt med roret, og langsomt kom vi ind i havnen, medens en større og større skare af undrende tilskuere samlede sig ved havneindsejlingen.

Midt i forhavnen endte turen på en genstridig banke, som vi ikke kunne forcere. Et par frodige, men friske tyske damer på en kæmpe motorbåd fik smidt et par fortøjninger over, hvorefter vi ved hjælp af vort ankerspil og skødespil kunne hale båden næsten helt ind til tyskeren. Der kom kun til at mangle cirka en tre meter. Lidt efter kom nogle af tilskuerne og råbte til os, at havnen kun var for både der stak maks. 1,4 m. Alt i alt fik vi en rolig nat uden gyngeri og uden besøg af havnefogeden. Og Skipper fik lidt erfaring i at pløje den Hollandske muld.

Man behøver ikke at være nervøs for tidevand på kanalerne. Vandstanden ænder sig ikke så meget som én centimeter i løbet af natten. Om vinteren sænker man vandstanden med 40 centimeter for at mindske faren for oversvømmelser i det flade landskab, men det er en anden sag. Det er for øvrigt meget karakteristisk for sejladsen, at man blot behøver at rejse sig op i cockpittet for at have en fin udsigt kilometervidt omkring

Da vi var kommet fri næste morgen gik det videre. Broen og den sidste sluse inden Isselmeer var nu åben.

Turen over Isselmeer og videre over Markermeer kan der ikke siges noget godt om - kryds 2 gange 20 sømil i usigtbart og køligt vejr. Det skulle da lige være den flotte by, der ligger ved dæmningen der adskiller de to "have".

Hen under aften ved ellevetiden var vi endelig nået frem til Oranjesluisen, der ligger ved indsejlingen til Amsterdam. Efter klokken 21.00 er slusen ubemandet, og bliver fjernbetjent fra et eller andet sted.

På formfuldendt skoleengelsk anmode skipperen i højtaleren, der findes lige før slusen om, at få slusen åbnet, og i løbet af få minutter var vi igennem slusen og inde i havnen i Amsterdam.

Den bedste lystbådehavn i Amsterdam hedder Sixhaven. Den ligger lige overfor banegården. Den er ikke ret stor og bliver hurtigt fyldt op med både, men vi var heldige og kunne sejle lige ind på en fin plads.

Selvfølgelig skulle vi ud for at se på byen, så vi tog den gratis færge over til den anden side, hvor alt, hvad Amsterdam er berømt for, ligger. Skipperen gjorde store øjne, da han blev trukket med gennem "Rote Licht Distriktet"

Desværre fik vi ingen frække tilbud, men det må nok snarere tilskrives at Lotte var med, fremfor vores udseende.

Lotte var den eneste der blev tilbudt gratis massage af en af de mange søde piger i vinduerne, men hun takkede nej til det gode tilbud. Senere omtalte hun konsekvent havnen som Sexhavnen og ikke ved dens rette navn Sixhaven.

Vi forlader havnen i Amsterdam og dermed de Hollandske kanaler. Her gælder det, at man skal huske på trafiksepareringen og holde sig godt ude i højre side at løbet - ellers vanker der reprimande fra havnepolitiet. (hvis man ser godt efter, kan man ser deres fartøj midt i billedet)

Næste morgen gennem havnekvarterene der strækker sig næsten helt til Ijmuiden der ligger ved Nordsøen, eller hvad Vesterhavet nu hedder her. Vi lagde til ved en bro lige før slusen ud til saltvandshavnen. Vi fik købt ind, og faldt i snak med en hollandsk sejler. Han var i gang med at banke rust på hans flotte gamle stålbåd, som for øvrigt var til salg, og som ifølge hollænderen var en formidabel båd til at krydse i Nordsøen.

Jeg kunne tydeligt se på skipperen, at han var fristet og et kort øjeblik flirtede med tanken om at være Tici-Tico utro.

Vi fik ham hurtigt gennem slusen for at gå til lystbådehavnen, der ligger lige før kysten. Her fik vi båden gjort havklar til det videre krydstogt sydvest på. Her mødte vi også nogle spøjse engelske pensionister, der var i gang med at restaurere en gammel engelsk lystsejler. Blandt andet var de i gang med at lægge nyt lærred på dækket. !!

 

Bents fortælling, men mere detaljeret
Artikel i Bådmagasinet
Hvad skete der - Bents fortælling
Tico-Tico på Vavau
Dagbogen: Western Samoa, datolinien mv.
Dagbog: Bora Bora - Samoa
Bent på Hivaoa
Panamakanalen
Bustur og stranden
fra Colon /1
Bents beretning om Colon
fra Colon /12
Fra Kastrup til Panama
Christian i Panama
de hollandske kanaler
Ijmuiden - Lezpardriux
Capo Verde 26/11
Puerto Rico 12/11
San Sebastian 25/10
Tenerife 22/10
Lisabon 2 11/10
Lisabon 11/9
Penishe 5/9
Portugal 20/8 2002
Artikel i Faro de Vigo
Rensburg - Delzpzil
Fest for Bent - billeder
Rensburg
Mariager avis d. 26. maj 2002
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004