Sara; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra Sara
TicoTico; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra TICO-TICO
Tico-Tico's forlis
Skotlandsbilleder 2000
 
20/5 04

Hej Alle

Så nåede vi NIUATOPUTAPA, den nordligste af Tonga øerne. En lille ø med 1200 menesker i 3 landsbyer. Vi er igen de første i år, og ikke mange sejlere kommer her.

Passerede datolinien natten til d.14.maj, så fredag d. 14. maj forsvandt fra kalenderen og dermed brylluppet (kronprinsens Red). Ankom søndag og ankrede i lagunen ud for landsbyen. Her lå vi så hele søndagen med det gule flag og kunne høre kirkesang fra landsbyens 3-4 kirker. Mandag kom så immigration, customs, health og quarenti ombord (3 store kvinder og 1 mand), så jeg måtte sejle flere gange med dinghyen. Vi hyggede os med kaffe og småkager. De havde vældig god tid. Der kommer ingen turister og sjældent sejlbåde.

Senere var vi i land, og jeg var på sygebesøg hos en syg gris. Den blev behandlet for lungebetændelse med en streptomycin tabl. opløst i vand og indsprøjtet 3 dage i træk, nu har den det fint.

Der er ingen rigtige butikker, men i et lokale var der papkasser med varer som sælges så længe der er noget. Cargoskibet kommer som regel hver 2.-3. måned, og flyruten er nedlagt, så de mangler alt. Ingen diesel og benzinen til deres fiskerbåde slipper snart op. Vi fulgtes med en skolelærer (en ung amerikaner) rundt i den største landsby. Han var på jagt efter kaffe, men fandt intet. Han fulgte os rundt til et hus, hvor vi kunne købe brød, og et sted vi kunne få bananer og papaja. Øl og spiritus kan ikke købes.

Vi befinder os godt her, alle vi møder hilser og ved at vi kommer fra "the sailing yacht". Har været til cava drikning og tirsdag aften var der dans. I dag var vi med en fisker til en lille Ø "Tafahi" 5 NM borte, med under 100 indbyggere, der bor  oppe på bjerget. Her besøgte vi skolen med 2 klasser: de 6-8 årige i 1. klasse, med 7 elever og 2. klasse, de 8-11 årige med 12 elever. De  havde engelsk undervisning,hvorved vi lærte en del Tonganske ord. På vejen derover fanger vi en "Mahi-mahi" på 1 m og på vejen hjem får vi do. på 1,5 - 2 m, så der er fisk til hele landsbyen os selv inklusive.

Hilsen Lasse, Lotte og Bent.

Datolinien

Kære Alle

Vi er på vej mod Tonga og har kun 80NM igen til Niuatoputapa, sejlere kaider den "new potatoes",det er lettere.

Har passeret datolinien i nat og mistet en dag, fredag d. 14. maj, nu er det lørdag. Det er underligt med en tom side i log/dagbogen. Senere vil man nok spekulere over, hvad vi lavede den dag. Hvad får I tiden til at gå med i DK?

Hilsen Lotte og Bent

12/05 04

Kære Alle

Westen Samoa er meget skønnere end det amerikaniserede American Samoa. I Apia på øen Upolu ligger vi godt beskyttet mod vind og swells. Vi møder hurtigt Aase og Carsten, da de kommer susende i deres Zusuki Jeep og vi får et lift. Vi lejer en bil i 2 dage og kører øen rundt, besøger fjerne landsbyer, bader i vandfald og var i "vandrutchebane" ned af sliding rocks, besøgte Robert Stevensons grav og museum (Ham med Skatteøen. Red).

Efter en uge sejler vi til den vestlige og største ø Sawaii, går ind i en lille bugt på N spidsen. Vi navigerer efter de elektroniske søkort, men de passer overhovedet ikke. Finder en ankerplads mellem koralrev og brusende brænding, vi er den første båd i år og er meget velkomne. Sawai er meget tilbagestående og fattig i forhold til naboøen Upolu, men alle er glade og hilser på os. Her kommer få turister med ryksæk (backpackere) og de kan leje en "Fale" med morgenmad og middag for 50 fale ca. 100 kr. Øens eneste diving- og turcenter drives af et tysk par og en svensk pige. Vi tager en ø rundtur på 225 km med hende. En utrolig god tur. Hun har været her i over 2 år, så hun ved, hvad der skal ses. Vi snoklede med store skildpadder, badede i vandfald og var i vulkan marker, der halvt havde dækket kirker og landsbyer ved et udbrud for ca.100 år siden. Her i januar havde de en orkan, der racerede alt, men deres huse "fales" er hurtigt bygget op igen. En hel masse pæle med et tag, lidt åben, men meget behagelig i varmen. Værre er det med afgrøderne, som de dyrker, ingen bananer eller papaja i år og også mange kokospalmer har ikke kunnet modstå orkanen. Folk er ved godt mod, de søger tilflugt i kirkerne, (der er solidt bygget af cement), i de dage orkanen racerer, og kommer så ud og bygger deres hjem op påny.

Vi er ved det W-punkt af Sawaii. Her nyder vi solnedgangen, den sidste i verden, fordi datolinien ligger kun 24 km vestligere.

Jeg tror vi bliver et par dage længere i Matautu bay. Søen har lagt sig så Tico Tico ligger efterhånden rimelig rolig på vandet. Vi blev også inviteret med i skole til engelsk undervisning af nogle skolepiger.

Kærlig hilsen Lotte og Bent.

 

Bents fortælling, men mere detaljeret
Artikel i Bådmagasinet
Hvad skete der - Bents fortælling
Tico-Tico på Vavau
Dagbogen: Western Samoa, datolinien mv.
Dagbog: Bora Bora - Samoa
Bent på Hivaoa
Panamakanalen
Bustur og stranden
fra Colon /1
Bents beretning om Colon
fra Colon /12
Fra Kastrup til Panama
Christian i Panama
de hollandske kanaler
Ijmuiden - Lezpardriux
Capo Verde 26/11
Puerto Rico 12/11
San Sebastian 25/10
Tenerife 22/10
Lisabon 2 11/10
Lisabon 11/9
Penishe 5/9
Portugal 20/8 2002
Artikel i Faro de Vigo
Rensburg - Delzpzil
Fest for Bent - billeder
Rensburg
Mariager avis d. 26. maj 2002
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004