Sara; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra Sara
TicoTico; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra TICO-TICO
Tico-Tico's forlis
Skotlandsbilleder 2000
 
Den mere detaljerede fortælling fra forliset

Tico Ticos forlis ved Fiji på Duffs Reef på positionen 16 46 S, 178 56 W, d.15.06.2004. kl 1600 LT

Vi var på vej fra Tonga til Sawu-Sawu på Fiji, en strækning på 450 Sm.

Vi havde ligget i en lagune ved Vavaù gruppen og ventet på bedre vejr. Vejret havde de sidste 14 dage været dårligt med tropicale "squalls", der er kraftige regnbyger ledsaget af vind på 25 – 30 knob.

Søndag d. 13. juni startede med sol og let vind, og udsigten for de næste 3 dage var vind fra øst til sydøst på 15 – 20 knob. Derefter var der nye lavtryk på vej.

Vi startede vestover kl 10:00 efter kirketid. Det blev for motor resten af søndagen. Mandag tog vinden til og der blæste 20 -25 knob, men det var en agten for tværs, så det var en rigtig behagelig sejlads.

På sailmail og via SSB radioen fik vi vejrrapport for tirsdagen. Den lovede sydøst vind 25 – 30 knob med "rough seas". Vi rebede ned i 2. reb og genuaen var rullet helt ind, men alligevel sejlede vi 6,5 – 7 knob. Der var skumtoppe overalt. Vi nærmede os Lau ø-gruppen øst for Fiji, havde kurs mod Nanuku passagen. Vi vidste, vi skulle skifte halse, for at få en nordligere kurs, men ville godt have øjenkontakt med det store aflange Duffs Reef, fordi vi ikke altid kunne regne med søkortene i dette område. Uheldigvis nåede vi det undersøiske rev før end beregnet, og vi så det ikke, før vi var på revet.

Lotte og jeg var nede for at studere søkortet, Lasse tog sig en lur i agterkahytten, da Tico Tico stoppede op med et svagt bump. Jeg så da, vi var havnet på revet og var stoppet op med bagluft i storen. Jeg løsner "preventeren" for at foretage en vending væk fra revet, men Tico Tico vælter om på side, da kølen er brækket af. Høje søer står ind over båden, der nu hviler på storsejl og mast. Lasse kommer op og siger båden er fuld af vand. Jeg får redningsflåden frigjort og udløst. Lasse tager nødkassen i agterkahytten og vi får ekstra vanddunke, Epir-B'en og den håndholdte VHF med i flåden.

Vi når lige at komme fri af Tico Tico, da masten brækker og båden vælter rundt med bunden i vejret.

Flåden bandt vi til Tico Tico med et tov ud fra devisen "bliv ved din båd". Helt uforklarligt for os starter motoren, da Tico Tico vender bunden i vejret. Motoren kører i ca. 5 min. og herefter ruller Tico Tico endnu en omgang. Vi er klar med en dolk for at kappe tovet, hvis båden skulle synke ned i dybet på den anden side af revet, men Tico Tico sætter sig godt fast med bagenden nede bag et koralhoved.

Vi så nu for første gang hvad flåden indeholdt: Nødraketter, håndflash, dolk, lommelygte med ekstra batterier og pære, kasteline, fløjte, drivanker og udstyr til regnvands-opsamling, lappesager, pumpe, øse og 2 svampe til at suge fugt op med.

Epir-B'en startes og anbringes i en snor efter flåden. Uheldigvis viser det sig lidt senere, at snoren er sprunget, og Epir-B'en er drevet bort. Det bekymrer os nu ikke så meget, for den var jo i gang med at sende.

Ved Tico Ticos sidste rulning hen over revet, kom der en del vraggods ud af båden. Vi fisker en sovepose, en plastik beholder med sukker og en med kartoffelmos pulver op af vandet. Det viser sig senere at være uspiseligt, fordi det havde suget saltvand.

I nødkassen har vi 3 pakker kiks, en pose rosiner, chokoladen var spist (!), der var 3 flasker vand, raketter, håndlys, GPS'en (batt.-drevet), batterier, kniv, toiletpapir og forskelligt medicin.

Vi regner fra begyndelsen med, at det vil være i flåden 3 dage, inden vi bliver reddet, så mad er der ikke meget af. 2 kiks morgen og 2 aften, er hvad der kan tildeles. Hvis vejret blev bedre med sol og varme, ville vi forsøge, at dykke ned i båden efter mad, men vejret fortsatte med regn og blæst. Vi frøs meget især om natten fordi alt var vådt. Om dagen forsøgte vi at tørre soveposen og det sparsomme tøj vi havde (underbukser og T-shirt). Hele natten blev der holdt øje med at Tico Tico blev liggende på revet og ikke trak os med ned i dybet.

Vi spekulerede på om nødsignalet fra Epir-B’en blev opfanget, og vi vidste ikke om Fiji ville/kunne sende redningsbåd/helikopter ud, og New Zealand og Australien er langt borte.

Jeg sagde, der vil mindst gå 3 døgn inden der sker noget.

Vi snakkede meget om den svenske båd "Stressles", som vi havde radiokontakt med både morgen og aften. Vi skulle have haft radiokontakt en halv time efter forliset kl 16:30 Fiji tid. For Ingmar og Gun-britt på "Stressles" var det kl 18:30, da de stadig var 1200 Sm borte i Fransk Polynesia, og for dem var det d. 14.juni, da de var på den anden side af datolinien. Det skabte en del usikkerhed om, hvornår vi faktisk var forlist. Om morgenen havde jeg givet Ingemar min position, fart, kurs og wp, så han regnede ud at vi måtte være nær Duffs Reef om aftenen. Dette underrettede han myndighederne om i Suva på Fiji, og da de også fik nødsignal og position fra Epir-B’en, sendte de både ud, for at lede efter os.

Den 2. dag på flåden, så vi noget i horisonten, der lignede skibsmaster. Vi kaldte mayday over VHF, men uden resultat. Vi regnede med, at de ville komme nærmere, men så dem ikke mere.

3. nat var den værste. Det blæste meget og bølgerne ruskede i flåden, så jeg var bange for, at den ikke kunne holde til at være fortøjet til Tico Tico, men den holdt, og det blev dag igen.

Nu ville vi forsøge med et mayday på VHF, men uden resultat.

Et par timer senere (ingen havde ur), mente jeg at kunne se noget i horisonten. Var ikke sikker, men kaldte igen mayday. Denne gang kom der klart og tydeligt svar: "Tico Tico. Here are the australian warship "Newcastle". Where are you?" Glæden var stor og Newcastle fik positionen, og der blev affyret raketter. De spurgte om vi ville reddes fra helikopter eller et redningsfartøj, som de ville sætte i vandet. Der blev grint højt, for Lotte havde spøgt med, at hun ville reddes af en helikopter, når den tid kom.

Kort efter kom helikopteren, og vi blev hejst op en for en. Ombord på Newcastle fik vi en fantastisk velkomst. Efter et bad, fik vi udleveret tøj og støvler, fik et godt måltid mad sammen med lægen og psykologen ombord. Vi fik lejlighed til at ringe hjem til pårørende, for at fortælle at vi var reddet. Det var midt om natten derhjemme, men familien havde de sidste 3 døgn byttet om på dag og nat for at følge redningsaktionen i Stillehavet. Derefter fik vi en rundvisning, medens Newcastle sejlede mod Suva. Da vi var inden for helikopterafstand, blev vi fløjet til lufthavnen i Suva, hovedstaden i Fiji.

Kaptajnen på krigsskibet sagde, at vi havde været ekseptionelt heldige, at vi kaldte netop, som de passerede. De havde fundet Epir-B'en aftenen før, men havde altså ikke spor af Tico Tico. De ville så sejle forbi Duffs Reef, inden de sejlede videre mod Hawaii, hvor de skulle deltage i en stor flåde øvelse.

I Suva ventede den danske konsul os og Peter Meldgaard, der er kontakt person for langtursejlerne på Fiji. Konsulen tog os med i butikker, hvor vi købte tøj m.m. Vi var på byens hospital til et tjek, hvorefter vi blev indkvarteret på et hotel.

Dagen efter besøgte vi Peter Meldgaard, og på hans E-mail kunne vi se al den postyr, vi havde forårsaget verdenen over. På min egen E-mail kunne jeg se den ængstelse, som vi havde sat familien i derhjemme. Alle havde gjort et kæmpe arbejde for at bistå og fremskynde redningsaktionen. SOK, FtLf, "Stressles", Peter Meldgaard, Karsten i Panama og alle sejlerne, som havde været bekymret for os.

Mine yachtskipper kammerater fulgte ligeledes redningsaktionen i Danmark og herom kan man se på vores hjemmeside www.y-1.dk

Vi blev i Suva i 5 dage, indtil vi havde fået vores "Emergency Passport", og så gik flyveturen over Sidney, Hong Kong og London til Danmark, hvor vi ankom d. 24. juni; Skt. Hans dag. I øvrigt samme dag, som jeg startede fra Mariager med Tico Tico for 2 år siden.

Efter hjemkomsten har vi via udenrigsministeriet betalt de faktiske udgifter vi havde til tøj, mad, hotel m.m. hvilket er OK, men et lille suk: Konsulen tog en timeløn på 675 kr, for den tid han brugte på os, hvilket mere en fordoblede udgiften. I Fransk Polynesien havde jeg den danske konsuls bistand til at forlænge min opholdstilladelse, det kostede ikke noget.

Håber at finde en anden båd i New Zealand eller Australien, så jeg kan fortsætte hvor jeg slap.

Kærlig hilsen Bent

 

Bents fortælling, men mere detaljeret
Artikel i Bådmagasinet
Hvad skete der - Bents fortælling
Tico-Tico på Vavau
Dagbogen: Western Samoa, datolinien mv.
Dagbog: Bora Bora - Samoa
Bent på Hivaoa
Panamakanalen
Bustur og stranden
fra Colon /1
Bents beretning om Colon
fra Colon /12
Fra Kastrup til Panama
Christian i Panama
de hollandske kanaler
Ijmuiden - Lezpardriux
Capo Verde 26/11
Puerto Rico 12/11
San Sebastian 25/10
Tenerife 22/10
Lisabon 2 11/10
Lisabon 11/9
Penishe 5/9
Portugal 20/8 2002
Artikel i Faro de Vigo
Rensburg - Delzpzil
Fest for Bent - billeder
Rensburg
Mariager avis d. 26. maj 2002
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004