Sara; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra Sara
TicoTico; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra TICO-TICO
Tico-Tico's forlis
Skotlandsbilleder 2000
 
Andrés, DR 20/04 2005

Rejsebrev fra Christian i den Dominikanske Republik, lidt til højre for Santo Domingo, nærmere bestemt Andrés, der ligger lige op af Boca Chica.

Vel ankommet efter en længere tur. Start kl. 02:00 i Århus, ankomst Kastrup 6:00, fly Paris kl. 9:45, ankomst Paris 11:45, Afgang Paris 16:45, Ankomst Santo Domingo 17:30 lokal tid, men 23:30 dansk tid. Rejsen tog således i alt 21:30 timer, men jeg fik dag sovet noget ind imellem og var heldig at blive flyttet til et forsæde i flyet, hvor der er lidt mere plads til benene samt udsigt fra vinduet.

Efter et mindre varmechok, da jeg forlod flyet - fra aircondition til 26 grader, blev jeg modtaget af Bent og Paquito, der er Bents ven og ”advisor” i tykt og tyndt - en der arbejder her i marinaen med at holde bådene rene både øverst og nederst, men gerne påtager sig lidt ”ekstra” med rundvisning og tilrettevisning i det hele taget. Han er lidt af en frisk fyr på vel 35 med kone og børn, men går gerne med i byen og får kylet nogle øl ned. Samtidigt med, at vi overvinder nogle sprogbarrierer er priserne tilforladelige, og han ved hvor man får dagligvarer og ting. Vi fik en taxa tilbage til havnen. Havnen er oprettet af en eller anden amerikaner, der jævnligt benytter den. Der er vagtposter døgnet rundt, men ingen faciliteter ud over strøm og vand, men det lukker de også for ind imellem. Ingen lokal har adgang, undtagen hvis han er ansat. Engelsk er en mangelvare og så langt de fleste taler kun spansk. Bent har knoklet med nogle CD’ere med sprogkurser og kan klare sig nødtørftigt (kaptajnen indskyder, at han klarer sig helt godt), men de store udredninger har vi lidt svært ved.

SARA er Bent’s nye skib, og jeg har flere gange anmodet om en nærmere beskrivelse af skibet og har nu fået overladt opgaven af kaptajnen, så nu hænger jeg på den ;-) Det er en ”Rasmus”, der skulle være en forløber for det, der senere kom til at hedde Hallberg Rassy Yachts, og det står der faktisk på lågen ned til salonen - også serienummeret 440. Båden er 35” og er slankere end Tico Tico, men har lang køl i stedet for sværdkøl, hvilket angiveligt i nogle sammenhænge skulle kunne være en fordel ;-) (se Tico Tico’s forlis på hjemmesiden). Forfra og bagud er der en ankerbrønd, en forkahyt med den sædvanlige trekantede madras. Så kommer på bagbords side et toilet og i styrbords side et skab. Salonen rummer en U-formet sofa med bord, og hele styrbords side er køkken, der går over i en navigationsplads bagtil. Så kommer centercockpittet, hvor der er rat og den første tredjedel er overdækket. Bagtil kommer nu agterkahytten, der er med lille gulv i midten og to stikkøjer til siderne.

Båden har ”alt udstyr til langfart” ifølge ham Bent har købt den af, men mange ting er ikke helt i orden og har krævet en del service og udbedringer. Skibet er udstyret med messanmast og er en ketch, da rorstammen sidder bagved masten - ellers var det jo en yaul, som alle forudsættes bekendt ;-) Der er både solceller og en vindgenerator. Solcellerne havde nogle løse forbindelser, som vi nu har fundet og udbedret, men vindgeneratoren giver ikke noget strøm fra sig. Det skal vi have fundet ud af. GPS’en er MEGET lang tid op at finde sin position (Rayteon), men når den først er fundet er den angiveligt stabil, men jeg vil lige kigge antennen efter - Bent har en håndholdt GPS i reserve - i øvrigt den, der overlevede fra Tico Tico. SSB og VHF’en fungerer, men sailmail har Bent ikke kunnet få til at virke ordentligt. Det må vi også lige have kigget på ved lejlighed.

Hvad laver vi så? Vi ligger i havn for at bringe skibet i orden til turen til Cartagena i Columbia, hvor det vist er meningen skibet skal ligges op for hurricanesæsonen. Opmærksomme ”lyttere” vil vide at der er problemer med pirater i Columbia, men ifølge Bent er det ved det punkt, der hedder Puncta Gallina på Peninsula de Guajira og altså ikke, hvor vi skal hen. Vi står op, og Bent får lavet noget kaffe (en angivelig vigtig detalje) - det kan han ”køre på” indtil lidt senere, hvor der skal havregryn til. Havregryn har jeg vist tidligere skrevet om, og det er svært at få fat på. I Panama fandt vi det under dyrefoder! I mangel af dette ”grundstof” har Bent konverteret til Cornflakes, der betragtes som en luksusartikel her og er dyrt, men kan fås. Mælken er langtidsholdbar, men smager udmærket, når den er afkølet. Sukker er rørsukker, hvidt sukker findes ikke. Så vaskes der op, og Bent tørrer ”et eller andet over” - et ritual, der holder båden ren. Nu begynder det at blive varmt, men vi forsøger at få noget lavet om formiddagen og over middag.

Eftermiddagen er afsat til ekskursioner og opsøgning af indkøbsmuligheder, der ofte ender på et eller andet billigt madsted. Som transportmiddel er det p.t. foretrukne ”moto”, der er en 45-scooter med milliongear. De løber rimeligt stærkt, men færdselsregler skal man ikke tro så meget på. Man kører næsten lige stærkt den ene som den anden vej i en ensrettet gade, men på den ene side må man ikke regne med at nogen holder tilbage, og på den anden side, skal man jo ikke lade sig kanøfle, så ind imellem er det bare om at dreje håndtaget i bund og så ”overse” hvad der kommer fra siden, og udstråle, at man er i sin fuldgode ret. Det er sjældent man hører de store opbremsninger eller brug af hornet andet end som små advarsler, og det skyldes formodentlig det faktum, at der er relativt få biler her. Vejenes proletariat er scootere og knallerter, og det endda i sådan en grad at taxa-kørsel foregår på knallert; ”moto-taxi”. En lille krølle er at prisen på moto-taxi altid er doblet op for turister.

Generelt har man indtrykket af, at der er for lidt mænd på denne ø. Bent kender nogle af havnens medarbejdere, der gerne vil agere kontaktbureau for en søster eller kusine, der pga af uheldige omstændigheder sidder hårdt i det med et eller to børn, uden arbejde og med en kæreste, der er rejst. På tur rundt i byen bliver vi anråbt af en af Bents bekendte, der fortæller at Bent har lovet at komme og se hans hjem. Straks vi ankommer, bliver de yngste i familien aktiveret til at hente en kusine, der bor et par gader derfra. Lillesøsteren var åbenbart dedikeret til Bent. Hun var 19 år og noget tøset og genert. Den tilkaldte; Olga var ikke så lidt af en kropsdue på 22 år. Som en slags overspringshandling tog jeg nogle billeder og Bent tilbød drillende at fotografere mig og Olga - forholdet var kølnedes lidt af, at hun havde omtalt min synlige overvægt, der i øvrigt slet ikke stod tilbage for hendes! ;-) Vi blev placeret omkring moto’en og lidt snedigt lagde hun sin hånd i min, da billedet blev taget. Når man ikke forstår sproget har man antennerne ude angående små gestikuleringer, og på den måde opfattede jeg, at moderen i huset talte nedsættende om mænd med skæg til Olga. Et stykke tid efter var Olga forsvundet igen, og på den måde blev der ikke rigtigt noget ud af det….

I løbet af dagen er vi som regel ovre i den lokale snask, hvor der udskænkes øl i de sædvanlige ¾ liter flasker. Et lille hus med udskænkning og en gevaldig veranda fyldt med plastikmøbler i grupper. Ved baren/salgs-hullet sidder barpigerne. Det fremgår ikke om de er ansat, arbejder på at blive ansat eller bare går til hånde for at holde deres ”nebengeshæft” kørende - OBS: Vi har ikke grund til at tro de er egentlig prostituerede, selv om de ind imellem virker ganske udfordrende, når man ser dem på dansegulvet. En sjov ting er, at de går i bad og skifter tøj med tre/fire timers mellemrum og de ryger ikke, som de ville have gjort i vores vestligt stereotype opfattelse af barpiger. I det hele taget ser man meget få rygende i gadebilledet og på barer, men ifølge Bents ven ryger ca. halvdelen af befolkningen.

Når der er happy hour koster det 100 pesos for 3 flasker øl - ca. 17 kr. Selv om øllet ikke er særligt stærkt, og selv om man på grund af varmen har en hurtig forbrænding, er det dog lige rigeligt for en mand og også for to. Ellers er øllet skam velsmagende og godt koldt - øl skal serveres nærmest som grødis, når det er rigtigt godt, ifølge lokal skik, og det får man ondt af i både næse og pande samt i maven hvis man drikker det for hurtigt. I øvrigt kan man på gaden købe poser med vand, hvad der svarer til en kvart liter - en ”brik” vand, der ligeledes kan være så kolde, at man sutter på dem, men optimalt er det vist, hvis det kan klemmes ud af posen, når man lige bider hjørnet af.

Musikken er et kapitel for sig. Man kan købe højtalere her, der ligner scenehøjtalere. De er sorte og pakket ind i gråt eller sort filt og med nogle gode solide plastikhjørner. Dem skal der helst være et par stykker af oven på hinanden. På stamværtshuset er de sat ind i et kraftigt bur, der måske kan tages som udtryk for, at de er noget eftertragtede. Nå men hvad jeg ville sige: Forstærkeren er altid håbløst underdimensioneret, så man får en forvrængning, der får Kastrup lufthavn til at blegne af misundelse. Og musikken - du godeste musikken. Musikken er salsa, merengue bolero eller reggie. Det minder mest om rapmusik på speed og musikken er næsten altid ledet af et skingert mandolinlydende instrument. Ingen kvindelige solister, men ”rigtige mænd”, der vrænger budskabet ud, og så et sprødt kvindekor (gerne lidt åndende/sukkende og kejtet) der får lov at gentage de nemmeste sætninger i en uendelighed, godt akkompagneret af et riff, på bassen der ville kunne have bedre anvendelse i betonnedbrydningsindustrien. De lokale kan med sikkerhed fortælle om musikken tilhører den ene eller anden gruppering, men vi har svært ved at høre forskel. Engang imellem hører man et nummer man kender i en engelsk/amerikansk rap-udgave, der er mere eller mindre direkte transkriberet og det kommer også direkte ind i grupperingerne, og DER FINDES KUN DE FIRE! Basta. Omvendt er det nok de færreste, der ved at den kendte merengue-musiker Juan Luis Guerra har vundet flere internationale priser for protestsange mod fattigdom. Alle synger med, når der kommer et ”godt nummer” og det sætter lydkvaliteten yderligere i relief. Man kan ikke tale sammen i baren. Vores spanske er alt nok i denne situation.

Bent har købt noget billigt musik på strøget og det er gudhjælpemig fuldstændigt det samme. Hvem der havde mulighed for at købe en Dire Strait plade (til nerverne) - de findes ikke her. Når vi nu har talt med folk har jeg forsigtigt spurgt, om ikke de synes om engelsk eller amerikansk musik f.eks. Rolling Stones, The Beatles eller Elvis. Ikke engang Xakira, (spansksyngende sexy lady), der var et hit i Panama - ingen af navnene kender de!

Langt senere i El Tropicana blev der en aften spillet noget musik, der fik os til at blive helt eksalterede. Der var kun gringos tilbage og vores mutte vært - ingen har vist snakket med ham, og han indbyder heller ikke til snak, da han bl.a. går rundt med en ordentlig gøb af en pistol i bæltet - satte Eagles på med Hotel California. Forestil Jer fem seks blege vesterlændinge, der skrålede alt hvad de havde lært i de 8-9 minutter nummeret tager. Det er det eneste vesterlandske jeg har hørt i Republica Dominicana, og det gjorde det faktisk til en rigtig god aften.

Nu vi snakker om pirater ;-) (Se ”Sørøvere” under Gode Historier). Hispaniola - en sammentrækning af La Isla Espaniola - var den ene af to ”sørøver-øer”. Den anden var Madagascar. Hispaniolas regent havde på et tidspunkt taget beslutningen om, at alle indbyggere skulle tvangsforflyttes til sydsiden af øen. Kvæget fik de ikke med, så i løbet af nogle år, var der en tom kyst med en masse kvæg. Her slog sørøverne sig ned, og de der tilberedte kvæg på riste, nemlig de franske, blev kaldt bucchaneers (efter boucan = bacon), der udgjorde hovedparten af sørøvere i dette område.

1586 indtog Frances Drake Santo Domingo. John Hawkins indtog Puerto Platas og gjorde alle indbyggere til slaver. Henry Morgan brugte spanske nonner, munke og præster som skjold, da han ville indtage Porto Bello (se Panama teksterne). Calico Jack gik i kvindeundertøj. Fracis L’Olonnois var en af de mest brutale sørøvere. Han startede som skibsdreng men udviklede sig i en grim retning. Han huggede fjender i småstykker og gnaskede løs på bankende hjerter, der var flået ud af ofrene og kylede det gerne i hovedet på afdødes venner eller familie - jeg ser et lille definitionsmæssigt problem her. Død defineres normalt ved at der ikke er hjerteaktion, men når det var "et bankende hjerte" - lever personen så?

En af de mest kendte bucaneers var Roberto Cofresi, der har fået opkaldt bugten vest for Puerto Plato efter sig pga angiveligt en meget stor nedgravet skat her. Woodes Rogers fortjener også omtale, idet han fik sat en effektiv stopper for pirateriet i en del af regionen. Han havde haft en god karriere som sørøver, men blev så ansat til at rydde op. Han ansatte sørøvere, der ikke altid vidste hvad opgaven lød på, når en sørøverkaptajn slog stillinger op. Han ryddede Bahamaøerne for pirater.

Hvad er Den Dominikanske Republik kendt for? En stor turisme, landbrug (sukkerrørsproduktion) og minedrift. Sukkerrørsproduktionen foregår bl.a. her i byen. Mindesmærket for Cristoffer Columbus. Ordene tobak, orkan, tomat, bacon og kano, der alle stammer fra taino-indianernes sprog. Landet lidt større end DK, Anslået antal indbyggere 8.800.000, der giver en befolkningstæthed på 167 (DK 121).

Vh Bent og Christian.

 

2013_04_24 Cartagena de Indias, Colombia til Danmark
positioner
2012_03_13 Honduras
2012_03_09 Honduras
2012_02_15 Danmark Honduras
31/01 2011 Honduras
25/03 2010 Stillehavet og vestpå
25/02 2010 Panamapassagen
13/01 2010 Cali - Honduras
12/05 2009 Buenaventura
26/04 2009 Roatan, Honduras
02/04 2009 Cayos Cochinos
13/03 2009 Dieselpest + en invitation
07/03 2009 La Saiba, Honduras
24/02 2009 Fra Guatemala til Guanaja
22/01 2009 Tikal
24/12 2008 Jul i Guatemala - julehilsen
02/12 2008 Guatemala City
12/11 2008 Tilbage i Guatemala
12/04 2008 Rapport fra Rio Dulce, Nicaragua
06/03 2008 Rio Dulce, Guatemala
07/02 2008 Til Isla de Providencia
26/01 2008 ab Cartagena
20/11 2007 Cartagena
24/06 2007 Danmark
20/05 2007 Miramar
10/03 2007 Panama
21/02 2007 Februar
30/12 2006 Julen
14/12 2006 Catagena
07/11 2006 - 2/12 2006 Cartagena - Povenir / San Blas / retur
17/09 2006 Saludo Dinamarca
16/06 2006 Hjemme i Danmark
21/05 2006 Rejsebrev Jamaica
06/05 2006 Jamaica -> Colombia
22/04 2006 Jamaica
19/04 2006 Jamaica
12/04 2006 Jamaica
31/03 2006 Cuba - Jamaica
24/03 2006 Cuba - Jamaica
02/03 2006 Cuba
09/02 2006 Cuba
08/02 2006 Cuba
02/02 2006
25/01 2006 fra Karsten Staffelt
14/01 2006
11/01 2006
Fra Carsten Staffelt
31/12 2005 Honduras
24/12 2005
05/12 2005
01/12 2005
Cartagena 11/6 2005
Billeder af Cartagena
Andrés/Boca-Chica, Isla Beate og Cartagena, Colombia
Rejsebrev 15-5-05
Billeder fra Caribien
20_04_2005 Andrés, Den Dominikanske Republik
Republica Dominica d. 20/4 05
Fra Anguilla d.28/3 05
Fra St. Pierre d. 18/2 05
Sara i Caribien 24/2 2005
Grenadine 1/2 05
Robbery
Bent på indkøb i Caribien
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004