Sara; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra Sara
TicoTico; Bent og hans besætnings rejsebeskrivelser fra TICO-TICO
Tico-Tico's forlis
Skotlandsbilleder 2000
 

Rejsebrev december 2006

Sara tilbage i Cartagena efter 1 måned i San Blas eller Kuna Yala, som det hedder på det sprog, som Kuna-indianerne taler, det er forskellig fra Spansk, som ellers tales i Panama.

Deltagere på turen var Werner fra Skive og min columbianske kæreste Elizabeth.

Primo november, sejlede vi mod Panama, vejermeldingen på SSB radioen fra Karsten i Panama: Den intertropiske convergenszone (ITCZ) ligger over Columbia indtil 10 grader N. Ingen eller variable vinde fra skiftende retninger, regn og torden squells [pludselige lokale storme fra bjergene RED].

Vi fik svag vind fra vest (modvind) på hele turen, 200NM, så det blev for motor med rebet storsejl som støttesejl. Desuden var der op til 2 knob modstrøm, så turen tog 50 timer.

Ankrede op ved Cayo Hollandes de vestlige øer. Jeg kendte stedet godt, fordi jeg havde ankret samme sted med Tico Tico for to et halvt år siden. Vi snorklede på et koralrev lige ved siden af båden. Snart kom kvinderne padlende ud med deres kanoer for at sælge ”molaer”. Senere kom høvdingen Julio og vi blev inviteret ind på øen Waisaladup og besøgte hans hytte i landsbyen.

Blev der et par dage og sejlede så videre til Porvenir for at inklarere og få crusing tilladelse, vi måtte slippe 101 US dollar for dette, en del af beløbet gik i deres egne lommer. Immigration kom så til gengæld med en flaske rom som vi delte ved en lille brønd, hvor vi vaskede os og Elizabeth vaskede tøj, det blev det muntre vaskeri med megen latter, da vi skulle tilbage til Sara, der lå for anker.

Sejler videre til andre øer Islas Carti og er inde på øen Yantupu. Der er fest i landsbyen for pigernes første menstruation, en gammel tradition blandt indianerne. Senere er vi ved Rio Sidra, hvor vi med en lokal bliver sejlet op af floden. Elizabeth har vasketøjet med så der bliver vasket og badet i floden.

Sejler videre til andre øer, det er navigation med øjet fordi koralrev ikke er afsat på kortet, det er bedst med høj sol bagfra og en mand oppe på salingen i stormasten. En dag med dårlig sigt var vi uheldige at bøje roret på en koral, da vi bakkede væk fra et rev. En kile på rorstammen sprang og roret blev bøjet til bagbord og gik ind i skruen og blev beskadiget.
Roret sidder stadig godt fast på rorstammen, så vi sejle videre, men rorudslaget til styrbord var stærkt formindsket.

Vi er inde ved fastlandet igen ved Rio Diablo og ligger for anker bag to øer Nargana og Corazon de Jesus, Vi ligger godt i læ heldigvis, fordi et voldsomt uvejer bryder løs med kraftig regn og blæst over 50 knob. Det varer i 5 dage og på SSB radioen, ”Panama net” hører vi om både der driver for anker og havner på land. Floden løber over sine bredder og en masse jord farver havet gult langt ud, et par hytter blæser omkuld inde på øen. Trods vejret kommer Frederico hver dag padlende med sin kano, han får kaffe og en lang snak især med Elizabeth og vi får fisk, som Elizabeth tilbereder, hun er mesterkok, Werner og jeg tager nogle kilo på med al den mad vi får. Da vejret bliver bedre besøger vi Fredericos hytte med familien og en masse glade børn.

Vi skal videre og tager til øen for at sige farvel. Fredericos kone beklager, han er på druk og ”muy borracho” vi giver hende penge for fiskene og for molaer han har givet Elizabeth, det er bedst hun får penge, så kommer de børnene og hjemmet til gode.

Vi er på flere øer, men tager tilbage til Porvenir for at udklarere, så vi er klar til hjemturen til Cartagena, når vejret passer. Vi vil gerne have samme vindretning som herover, men nu er NE pasaten startet og Karsten mener vi må vente til næste regntid for at få medvind.

Den 1. dec. starter vi mod Cartagena, kurs 81 grader, det kan vi ikke holde, men går så tæt på vinden som mulig med motoren til hjælp. Vi har sat en lille fog i inderforstaget, det virker godt og vi kan samtidig rulle lidt af genuaen ud. Den må nu ind igen for der kommer en voldsom torden squells.

Senere tager vinden til op til 25 – 30 knob og swell fra NE på 12 – 15 fod fordi der længere nordpå er storm. Vi var startet kl. 1500, så vi fik 2 urolige nætter, hvor vi alle var mere eller mindre søsyge. Elizabeth var meget søsyg, kunne ikke drikke et glas vand uden at det kom op igen, så det blev ikke til meget madlavning i de 2 dage turen varede. Kl.0300 anden dags morgen var vi inde under Islas Rosario, der ligger 20 NM fra Cartagena. Vinden havde aftaget og bølgerne lagt sig, herligt. Vi får øje på en anden sejlbåd, der kalder os på VHFen, det er Svensker Peter på Harmoni, der også kommer fra San Blas. Han kan ikke starte motoren fordi brændstof  tilførslen er stoppet. Han kommer på slæb, men et par timer senere har han fået motoren i gang igen.

I Cartagena ankrer vi op et par dage inden vi sejler til Todomar, hvor vi kan få Sara på land og roret repareret, vi giver samtidig ny bundmaling da det jeg gav i september for 3 måneder siden ikke havde virket forgodt.

Christian er kommet til Cartagena med Diana, vi er sammen på udflugt til Popa et kloster med kirke, der ligger på en høj bjergtop med udsigt over Cartagena. 10. dec. Werner tager fly til DK, jeg fejrer jul i Cartagena.

Glædelig jul Bent og Elizabeth

 

2013_04_24 Cartagena de Indias, Colombia til Danmark
positioner
2012_03_13 Honduras
2012_03_09 Honduras
2012_02_15 Danmark Honduras
31/01 2011 Honduras
25/03 2010 Stillehavet og vestpå
25/02 2010 Panamapassagen
13/01 2010 Cali - Honduras
12/05 2009 Buenaventura
26/04 2009 Roatan, Honduras
02/04 2009 Cayos Cochinos
13/03 2009 Dieselpest + en invitation
07/03 2009 La Saiba, Honduras
24/02 2009 Fra Guatemala til Guanaja
22/01 2009 Tikal
24/12 2008 Jul i Guatemala - julehilsen
02/12 2008 Guatemala City
12/11 2008 Tilbage i Guatemala
12/04 2008 Rapport fra Rio Dulce, Nicaragua
06/03 2008 Rio Dulce, Guatemala
07/02 2008 Til Isla de Providencia
26/01 2008 ab Cartagena
20/11 2007 Cartagena
24/06 2007 Danmark
20/05 2007 Miramar
10/03 2007 Panama
21/02 2007 Februar
30/12 2006 Julen
14/12 2006 Catagena
07/11 2006 - 2/12 2006 Cartagena - Povenir / San Blas / retur
17/09 2006 Saludo Dinamarca
16/06 2006 Hjemme i Danmark
21/05 2006 Rejsebrev Jamaica
06/05 2006 Jamaica -> Colombia
22/04 2006 Jamaica
19/04 2006 Jamaica
12/04 2006 Jamaica
31/03 2006 Cuba - Jamaica
24/03 2006 Cuba - Jamaica
02/03 2006 Cuba
09/02 2006 Cuba
08/02 2006 Cuba
02/02 2006
25/01 2006 fra Karsten Staffelt
14/01 2006
11/01 2006
Fra Carsten Staffelt
31/12 2005 Honduras
24/12 2005
05/12 2005
01/12 2005
Cartagena 11/6 2005
Billeder af Cartagena
Andrés/Boca-Chica, Isla Beate og Cartagena, Colombia
Rejsebrev 15-5-05
Billeder fra Caribien
20_04_2005 Andrés, Den Dominikanske Republik
Republica Dominica d. 20/4 05
Fra Anguilla d.28/3 05
Fra St. Pierre d. 18/2 05
Sara i Caribien 24/2 2005
Grenadine 1/2 05
Robbery
Bent på indkøb i Caribien
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004