Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Hvad skete, der så i Danmark mht stedbestemmelse?

 - en tekst af Christian Bruun Borup
ref: Thorbjørn Thaarup: En tidsrejse til troperne – i kølvandet på Poul de Løwenørn og de første danske kronometre, Årbog (M/S Museet for Søfart) 2012

Lige for at få årstallene på plads til reference:
1714 Længdegradskommisionen udskriver konkurrence (Faktisk havde man i Frankrig ca. et halvt år tidligere lavet noget lignende, men med småudbetalinger til lovende projekter, der ikke rigtigt førte til noget).
1730 går John Harrison i gang med at udvikle længdegradsuret.
1735 H-1 vejer 75 pund og måler 1,20 m på alle ledder. Går stadigt.
1741 H-2 vejer 68 pund og er mindre end den første. Går stadigt.
1757 H-3 vejer 30 kg, to fod høj og en fod bred, bruger Harrison 20 år på at udvikle, første med et cirkelformet balancehjul. Der bruges bimetal for at udligne temperaturændringer. Uret går stadigt
1759 H-4 vejer 1½ kg, diameter 13 cm. Lejerne er smurte.
1772 Cook bruger uret (K1) til stedbestemmelse på sin 2. rejse og er begejstret for det.

Man er i Danmark blevet lidt nysgerrig omkring englænderne og frankernes metode til stedbestemmelse og en frankofil vendelbo ved navn Poul Vendelboe de Løvenørn kaldes hjem fra Frankrig, idet man har headhuntet ham til at forestå en ur-afprøvnings-ekspedition til Dansk Vestindien. Vi er nu 10 år efter, at Cook sejlede af sted med et ur, der virkede!
 
24. nov. 1782 Afrejse København
15. maj 1783 Sct. Croix
20. okt. 1783 Tilbage i København

Urene var lavet af en dansker med det franskklingende navn Jean Abraham Armand fra Rendsburg (jo, vi er stadig i Danmark på det tidspunkt). To ure var med. Det oplyses, at urene bedst kunne sammenlignes med franske modeller af le Rois. Franskmændene havde udskrevet konkurrencen et halvt års tid før englænderne (1714), men der skete absolut intet før en fransk delegation var på besøg i England i 1763 og blev smittet af Harrisons entusiasme og nok ikke uvæsentligt, fik tiltusket sig en mere detaljeret information om Harrisons ure via en engelsk urmager ved navn Thomas Mudge.

Resultatet:
Jeg havde saaledes Uhrene i en Tid af noget over et Aar, under mange forskiellige Omstændigheder, i en meget stor Overgang fra Kulde til Varme, og havde baade Tørke fugtigt Veir; Skibet haver stødt paa en Sandbanke paa Cap Fracois Rhed, saa og den sidste Prøve med Kanonernes Affyring. Men endnu det, som er meest af alting, nemlig den omtalte Omstændighed, som man ikke havde forudset, at Roerpinden i Særdeleshed i Begyndelsen af Reisen foraarsagede det Bord, på hvilket Uhrene i Skibet var fastskruede, hver gang man med Styringen bevægede Roret, en sitrende bevægelse. Alt dette havde Uhrene, som det sees. Meget vel udstaaet, naar jeg antager at Forandring af Clima har gjort for megen Virkning paa dem. Imidlertid have disse Uhre paa den Reise ikke alleneste viist, hvor nyttige de have været for Seiladsen, men at de endog have kunnet tiene til, at bestemme nogle Landpunkters Beliggenhed i Længde, og at de, naar de behørigen ere brugte, ere overmaade vigtige og nyttige for Søefarten.

Armand blev ansat af kongen til at lave to kronometre årligt, men det kunne han ikke overkomme. Samtidigt viste urene sig ikke særligt pålidelige på længere sigt, og han fik en retrætestilling som lærer for urmagere, der havde specialiseret sig i bornholmske standure, de såkaldte bornholmerure.

Flåden købte senere engelske ure, men jeg har ikke kunnet få oplyst fra hvem, hvor mange eller hvor avancerede…



Sidst opdateret:  20:29 23/09 2014
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004