Gode historier
Bøger anbefalet til en mørk aften.
Turbeskrivelser
Godt at vide om træ
Links
Gode praktiske råd og købssteder
 
Endeavoir

James Cooks historiske skib meldes fundet   Dato ca. 1/5 2016

AF FRANK JØRGENSEN, RITZAU BAGSIDEN@K.DK

Der har i flere hundrede år været rygter og løse oplysninger. Måske var James Cooks berømte sejlskib "Endeavour" på 368 ton blevet til en fransk hvalfangerbåd. Måske endte det 105 fod lange fartøj som et vrag ud for New Zealands kyst. Men der har ikke været noget håndfast. Der er mange kontroverser, og der er meget lidt, der kan anses som autentisk, som organisationen Captain Cook Society skriver på sin hjemmeside om skæbnen for det legendariske skib. Det har måske ændret sig.

Sent i eftermiddag dansk tid har amerikanske marinarkæologer indkaldt til pressekonference. Her vil de fortælle, at de har fundet "Endeavour". Det er projektet Rhode Island Marine Archaeology Project (Rimap), der vil uddybe de oplysninger, som er lagt på hjemmesiden Rimap.org.

Her fortæller arkæologerne, at "Endeavour" ligger på bunden af havnen i Newport på Rhode Island mellem New York og Boston. Holder oplysningerne vand, kan eftersøgningen efter et af de mest legendariske, forsvundne skibe i historien slutte her. Skibet blev købt af det britiske admiralitet i marts 1768. Det hed "Earl of Pembroke", men blev ombygget og døbt "Endeavour" - Bestræbelse.

Den 30. juli 1768 begav James Cook sig afsted for at sejle om på den anden side af Jorden med en besætning på 95 mand, skriver Cook Society. Dermed begyndte det, der skulle blive en af verdens mest berømte ekspeditioner. Det var her, hvor Cook som den første sejlede rundt om New Zealand. Det var her, hvor han i 1770 som den første gik i land i det østlige Australien - det nuværende New South Wales. Han erklærede såvel Australien som New Zealand for underlagt den engelske trone, uanset hvad de lokale indbyggere havde at sige til det. Ekspeditionen sluttede i 1771, og så er det, at der kommer tåge ind over oplysningerne om skibets skæbne.

Cook Society skriver, at det sejlede nogle ture til Falklandsøerne og også sejlede kul på Nordsøen. I 1778 var der stadig krig. Briterne holdt Rhode Island besat og forsøgte at holde amerikanere og franskmænd væk. Så var det, at flåden besluttede at blokere Rhode Island-havnen i Newport. Det blev gjort ved at sænke 13 skibe.

På et sted ligger fem skibe, og et af de fem skibe er ifølge Rimap "Lord Sandwich" - alias "Endeavour". Rimap siger, at data viser, at der formentlig stadig er dele af de fem skibe på bunden af havnen. Chancen for, at spor af det berømte skib stadig er at finde, er ifølge Rimap 80-100 procent.



Sidst opdateret:  16:08 05/05 2016
 

Et ur
Sømandsvitser
Først i Danmark
Top 10
Navigationens historie
Inspirationen til Moby Dick
Fundet af Robinson Crusoe, 2. februar 1709
Jørn Riel: En julehistorie
Marco Polo?
Magellan
Vitus Bering
Skibsskruen
Sørøvere
Englandskrigen på Anholt
Slaget ved Lyngør
Kaperkaptajn Jens Lind
Mytteriet på Bounty
Tordenskiold
Spray af Aarøsund
Historiske skibe du bør kende
Titanic
Skoleskibet København
Damkatastrofen
Hans Hedtoft
Columbus og hvad deraf følger...
James Cook
Jens Munk
Vikingernes pejleskive
Suez kanalens historie
Panamakanalens historie
Cartagena, Colombia
Registrerede skibsvrag i hele verden
Top top Copyright. Mogens Exner - 2004