Jordomsejling
Guides
Kurser / Besøg / Ekskusioner
En utidig uddannelse...?
AIS
Yachtskippereksamen 2009, Skagen
Maritim ordbog på nettet
Y1'tere 2004
Regler for foreningsstandere
Definitioner
Kommunikation
Matematik, formler og programmer
Astronomi
Meteorologisk Leksikon
Sundhedslære
Orkaner og tornadoer
Uddannelser
Edwards side
 
Meteorologisk Leksikon

Dette er "vores eget" leksikon, som er ret fagspecifikt på yachtskippere, men der henvises i øvrigt til DMI's tilsvarende leksikon på:                  

http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/meteorologisk_leksikon.htm

 

Absolut fugtighed Luftens fugtighed angivet som gram vanddamp pr. m3 luft.

 

Absolut nulpunkt Den laveste temperatur der kan forekomme (_273,15°C), ved hvilken et stofs molekyler er i fuldstændig ro.

 

Adiabatiske processer Processer, hvor der ikke udveksles varme (energi) med omgivelserne. Se tøradiabatisk proces og fugtadiabatisk proces.

 

Advektion Horisontal (vandret) luftstrømning på stor skala.

 

Advektionståge Tåge, som opstår i et varmt fugtigt luftlag, der strømmer hen over et koldere underlag.

 

Aerosoler Naturligt forekommende eller menneskeskabte svævende partikler i atmosfæren såsom vulkansk aske, støv, saltkrystaller, pollen, røg osv.

 

Albedo Den brøkdel af den indkomne stråling der reflekteres fra jordoverfladen.

 

Almindelig cirkulation Omfatter atmosfærens fremherskende cirkulationer og vindsystemer. Kan overordnet inddeles i tre cirkulationer, der i det væsentligste er bestemt af temperaturforskellene mellem de ækvatoriale og de polare egne.

 

Altocumulus Lammeskyer, der er mellemhøje lagskyer med bølgeformet struktur. Højde normalt 2_7 km over jorden.

 

Altostratus Tågeagtige mellemhøje lagskyer uden tydelig struktur. Højde normalt 2_7 km over jorden.

 

Ambolt Skærm af cirrusskyer, der danner den øverste del af store byge_ og tordenskyer. Ambolten består af iskrystaller.

 

Anabatisk vind Opstigende vind, i modsætning til katabatisk vind. Udtrykket anvendes normalt kun om vinde, som stiger op langs bjergsider som resultat af kraftig opvarmning af disse.

 

Anemometer Vindhastighedsmåler.

 

Aneroidbarometer Barometer uden væske. Måler lufttrykket ved dets påvirkning af en lufttæt dåse med tynde vægge.

 

Anticyklon Se højtryk.

 

Arktikluft Luftmasse af arktisk oprindelse.

 

Atmosfære Lag af gasarter, der omgiver Jorden. Er inddelt i troposfæren, stratosfæren, mesosfæren, ionosfæren og exosfæren. Nedadtil afgrænset af jordoverfladen, opadtil diffus.

 

Atmosfærisk tryk Se lufttryk.

 

Aurora Borealis Se nordlys. Sydlys betegnes Aurora Australis. Fællesbetegnelsen er polarlys.

 

Bagsidevejr Vejret efter passage af en koldfront. Karakteriseret ved klart vejr med byger og forholdsvis kraftig stødende vind.

 

Barograf Instrument, der løbende registrerer lufttryk på en papirstrimmel.

Barometer Lufttrykmåler. Barometre inddeles i typer afhængigt af det fysiske måleprincip, fx aneroid_ og kviksølvbarometre.

 

Beauforts vindskala Vindstyrkeskala oprindeligt baseret på søens tilstand udtrykt i en skala fra 0_12. Skalaen er et udtryk for vindens kraft. Se også vindstyrke og lufttæthed.

 

Betinget instabil Atmosfære med et temperaturfald opefter på mellem 0,5°C og 1°C/100m. I en atmosfære med sådanne temperaturforhold kan mættet luft stige til vejrs. Konvektion er altså betinget af, at luften er mættet med vanddamp.

 

Bisole Optisk fænomen i form af lysende pletter på begge eller kun den ene side af Solen. Fænomenet skyldes lysets brydning i iskrystaller i cirrostratusskyer.

 

Bjergvind Dannes pga. uens afkøling af bjerg og dal og dermed luften i umiddelbar kontakt med disse. Blæser fra bjergene ned ad bjergsiderne om natten. Se også katabatisk vind.

 

Blomkålskyer Se cumulus.

 

Byge Nedbør fra bygeskyer, hyppigst cumulonimbus.

 

Bølgebevægelser På polarfronten dannes polarfrontlavtryk med tilhørende varm_ og koldfronter, som til sammen danner mindre bølger på polarfronten. Selve polarfronten (skillezonen mellem polarluft og tropikluft) kan også danne bølge på større skala, som resulterer i fx frembrud af polarluft langt sydpå over kontinenterne, mens tropikluften presser frontzonen længere mod nord over oceanerne.

 

Celsiusskala Temperaturskala foreslået af A. Celsius i 1742. Skalaen har et nulpunkt ved rent luftmættet vands frysepunkt, mens 100°C repræsenterer vands kogepunkt. Skalaen er positiv ved varmegrader og negativ ved kuldegrader.

 

Chill_faktor Ækvivalent temperatur, der i stille vejr giver samme afkøling af menneskekroppen som den, man oplever når man samtidig eksponeres for lave temperaturer og vind. Jo mere det blæser, jo koldere føles det ved samme temperatur.

 

Chinook Föhnvind i Rocky Mountains.

 

Cirrocumulus Også kaldet makrelskyer. Højtliggende lagskyer med tydelig bølgeformet struktur. De består af iskrystaller og befinder sig normalt mellem 5_13 km over jordoverfladen.

 

Cirrostratus Også kaldet slørskyer. Højtliggende tågeagtige skyer uden tydelig struktur. De befinder sig normalt i en højde af 5_13 km og består af iskrystaller. Solen ses tydeligt igennem, og lysets brydning i iskrystallerne danner til tider en halo.

 

Cirrus Også kaldet fjerskyer. Højtliggende hvide iskrystalskyer, der ofte er fjerformede. Højde normalt 5_13 km over jordoverfladen.

 

Cirrusskærm Se ambolt.

 

Contrailskyer Se kondensationsstriber.

 

Corioliskraft Den kraft, der pga. Jordens rotation får vinde og havstrømme til at afbøje. På den nordlige halvkugle sker afbøjningen til højre og på den sydlige til venstre.

 

Cumulonimbus Bygesky, der opstår ved videreudvikling af cumulus. I toppen ses en cirrusskærm, der også kaldes ambolten. Kan i Danmark opnå en vertikal udstrækning på 12_15 km.

 

Cumulus Optårnede skyer med tydelige konturer, der er dannet ved konvektion i ustabil luft. Skyerne, der også kaldes blomkålskyer består af vanddråber.

 

Cyklon Et lavtrykssystem (_område), men også betegnelse for et tropisk uvejr i området omkring Det Indiske Ocean.

 

Dalvind Dannes pga. uens opvarmning af bjerg og dal og dermed luften i umiddelbar kontakt med disse. Blæser fra dalen op ad bjergsiderne om dagen. Se også anabatisk vind.

 

Damp Et stofs luftformige tilstand (fx vanddamp). Vanddamp er gennemsigtigt dvs. kan ikke ses i modsætning til skyer og tåge, der består af vanddråber eller iskrystaller.

 

Damptryk Tryk udøvet af dampe (fx vanddamp).

 

Diffus stråling Den nedadrettede spredte og reflekterede solstråling, som kommer fra hele horisonten undtagen direkte fra Solen.

 

Direkte solstråling Den nedadrettede solstråling direkte fra Solen.

 

Dis Nedsat sigtbarhed (mere end 1000 meter) pga. vanddråber i atmosfæren. Se også tåge.

Downburst

 

Top top Copyright. Mogens Exner - 2004