Jordomsejling
Guides
Kurser / Besøg / Ekskusioner
En utidig uddannelse...?
AIS
Yachtskippereksamen 2009, Skagen
Maritim ordbog på nettet
Y1'tere 2004
Regler for foreningsstandere
Definitioner
Kommunikation
Matematik, formler og programmer
Astronomi
Meteorologisk Leksikon
Sundhedslære
Orkaner og tornadoer
Uddannelser
Edwards side
 
Yachtskipper - en utidig uddannelse...?

Red: Keld har taget Y3 "hos os" og Y1 i Aarhus. Han har en mening om uddannelsen...

 

En utidig uddannelse

For et par år siden læste jeg i Langturssejlernes blad, at man skulle til Københavnsområdet for at tage en yachtskipper 1. Om det var rigtigt dengang ved jeg ikke, men hverken sidste år eller i år har det været rigtigt, for der har været en intensiv aktivitet i Århusområdet.

Der har været kurser i både Kaløvig, hvor Gunnar huserer, og i Århus, hvor det er Carsten Aagaard fra SOK der underviser. I år vokser bestanden af Y1’ere med en snes stykker.

Hvorfor tager man egentligt Y1? På sin vis er det jo en utidig uddannelse. Vi lærer at navigere ved hjælp af astronomiske observationer – til trods for, at vi har vores GPS, og vurderer vejrkort og risikoen for overisning – til trods for, at vi kan få vejrudsigter, om ikke på minuttet, så på timen. Og endelig er det nok de færreste af os, der kan bruge uddannelsen til noget, for vi skal have en sejltid på 6 måneder før vi kan bruge den.

Lad mig straks sige, at der er nogen, der i deres virke har behov for uddannelsen, men de fleste af os har ikke. Hvad har vi så fået ud af det? Først og fremmest, at vi er blevet bedre til at planlægge vore sejladser, vurdere det skiv vi skal sejle i, og den rute vi skal ud på. Y3 og Y1 tilsammen gør os til bedre trafikanter på det åbne hav, og selv om det bliver ved drømmen om at sejle til Tahiti eller Timbuktu, så er det da rart at vide, at vi har den fornødne viden til, at give os ud på de store drømmes tur. (Timbuktu er godt nok ikke en havneby, men pyt)

Og så er der den astronomiske navigation. I virkeligheden var den min begrundelse for at tage yachtskipperuddannelserne. Jeg var dybt fascineret over muligheden for, at navigere ved hjælp af sol, måne og stjerner, og ville gerne lære det, så jeg kunne kigge kaptajnerne Cook og Akab over skulderen. Og her er jeg lidt skuffet. Pensum indeholder absolut intet om navigationens historie, selv om metoden jo i dag først og fremmest har en kulturhistorisk værdi. Her er det op til læreren, om han vil give de golde tabelopslag liv ved at fortælle om de gode gamle dage eller ikke. Og her skiller den gode Gunnar sig jo ud, han mener at uddannelsen til yachtskipper først og fremmest skal opfattes som almendannende. Hvis ikke man kender sin Jens Kusk, har man ikke fortjent at få lov til at sejle uden for Århus Bugt. Ja, man hører egentligt kun hjemme i Egå Marina.

Så hermed uddannelsen til anbefaling, og kan man få Gunnars historier med, er man godt på vej. Min bogreol bugner nu med bøger om navigation gennem tiderne og historier om nutidige og fortidige sejladser, og derved bliver det nok. En Granada 27 skal vist ikke over Atlanten.

 

De bedste hilsner

Keld Gammelgaard

Skipper på The Dutchman

 

Top top Copyright. Mogens Exner - 2004