LIDT OM DYF

Dansk Yachtskipperforening (DYF) er forening for yachtskippere og dig, der har planer om at blive yachtskipper.

Formålet med DYF er:

· At tilbyde dig seriøse kurser​ i forbindelse med sejlads.

· At tilbyde dig og din familie sjove, hyggelig, spændende arrangementer.

· At få flest mulige gennem yachtskipperuddannelserne.

Vi uddanner ikke yachtskippere, men vi tilbyder dig gerne vejledning og hjælp, i forbindelse med din yachtskipperuddannelse.

Yachtskipperuddannelserne giver dig et kompetenceløft, som giver dig ret til, at føre større fritidsfartøjer (op til 24 m). Du får en større forståelse og viden om planlægning, søfartsregler, meteorologi, sømandsskab og navigation. Desuden gør uddannelserne dig til en mere ansvarlig skipper med større ro, selvsikkerhed og overblik. Hvilket du også kan få stor glæde af i hverdagen.

Y3 giver dig ret til at være styrmand på fritidsfartøjer i fart på alle have og ret til at føre fritidsfartøjer på op til 24 meter i Østersøen og Nordsøen, omkring de Britiske Øer, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster. Y1 giver dig ret til at føre fritidsfartøjer på op til 24 meter på alle have.

(Uddannelserne kræver sønæringsbevis).

Læs mere på: https://www.soefartsstyrelsen.dk

Hvis du er interesseret i medlemskab, så kom – vi bider ikke. Vi er helt almindelige sjove og rare mennesker, der elsker at sejle. For os, drejer det sig om at have det sjovt sammen.

Vi glæder os til at hilse på dig 🙂